Hvorfor kæmper ALT for damerne for kvindekvoter i bestyrelser? Interview med chefredaktør Rikke Dal Støttrup

Rikke Dal Støttrup, chefredaktør for ALT for damerne. Billede: Egmont/ALT for damerne, fotograf: Viktor Nilsson.

ALT for damerne er slået ind på en aktivistisk kurs og vil arbejde for »konstruktiv feminisme«. Men hvorfor? Og vil ALT for damerne gøre, hvad bladet beder andre om?

ALT for damerne skal ikke længere kun indeholde mode, bageopskrifter og artikler om sex. Bladet har skiftet kurs og vil i fremtiden være mere aktivistisk. Det har chefredaktør Rikke Dal Støttrup meldt i ud i flere interview.

Ændringen betyder blandt andet, at ALT for damerne aktivt støtter kvindekvoter i bestyrelser. Men hvorfor er kvindekvoter i bestyrelser en sag for det 74 år gamle dameblad? Og vil ALT for damerne skabe de samme forandringer på sin egen redaktion, som bladet kræver af andre?

Det har jeg spurgt Rikke Dal Støttrup om.

Kvindekvoter i bestyrelser

Du siger, ALT for damerne skal være mere aktivistisk. Som eksempel nævner du kvindekvoter i bestyrelser, noget I allerede har beskæftiget jer med. Hvorfor støtter ALT for damerne kvindekvoter i bestyrelser?

– Jamen, det gør vi, fordi vi har flyttet os. Vi har dels flyttet os fra ikke at tage stilling til så mange ting, og så har vi flyttet os på det mere private og personlige plan – og nu taler jeg for mig selv og på vegne af min forgænger, som har jeg haft et parløb med om det her – fra at være på det hold, hvor vi har ment, at selvfølgelig skal man ansættes på sine kvalifikationer alene, og at ingen kvinder har lyst til at blive foretrukket, fordi de er kvinder. Det er er gået op for os i de senere år, at det går for langsomt. Det går jo i den rigtige retning, men det går virkelig utrolig langsomt. Vi har brug for at give os selv den hestesko, eller få den hestesko, der gør, at der overhovedet er nogen, der får øje på kvalifikationerne. For før kan de jo ikke blive valgt. Så det er i virkeligheden det. Jeg tror, det kan være en hestesko til at få de mænd, der traditionelt sidder på de tunge poster, til i det mindste at kigge i vores retning.

Det ville de også være nødt til, hvis der var en kvote. Så ville de ikke kunne nøjes med at kigge.

– Præcis. Vi havde en debat på Folkemødet i vores Egmont-telt i 2018, hvor Helle Thorning-Schmidt og Stine Bosse var med. Det handlede om noget andet, men det, de sagde, var, at nu har mænd i så mange år haft fordele, som de kun har haft, fordi de er mænd. Måske kunne vi godt lige tåle at få lidt fordele også. Det var egentlig der jeg indså det og tænkte: Jamen, det er jo rigtigt.

Formålet med kvindekvoter er at skabe mere lige kønsfordelinger. Hvorfor er lige kønsfordelinger bedre end mindre lige kønsfordelinger?

– Man skal ikke gøre det for kvindernes skyld. Man skal gøre det for sin bundlinjes skyld. Det er også det, der er gået op for mig. Det handler i virkeligheden ikke om, at det er synd for kvinderne, og at kvinderne skal have lov til at være alle de steder, hvor mænd er, men fordi det beviseligt giver bedre resultater. På alle planer. Lige meget, hvor du er. Det handler ikke kun om mænd og kvinder, det handler om diversitet helt generelt. At få sat nogle mennesker sammen, som er forskellige. Det gælder ikke kun i bestyrelser og i ledelse. Nu har vi selv lige lavet en mandeundersøgelse, som snart udkommer, og den angiver, at de godt kunne tænke sig mere ligestilling i hjemmet, hvor de føler, at kvinderne har bukserne på. Det er jo også ligestilling. Det er noget, mændene også gerne vil. Så det er i virkeligheden alle steder, det er bedre, hvis vi deles om tingene, og der er input fra flere sider.

Er det kun i bestyrelser, kvindekvoter er en god idé, eller er kvindekvoter et værktøj, som bør anvendes bredere for at skabe mere lige kønsfordelinger andre steder end i bestyrelser?

– Jeg ved ikke, hvor mange steder kvoter vil fungere. Men ting starter ofte i toppen, tror jeg. Så hvis man kan kigge op og se, hvordan det er der, så vil det fordele sig nedad. Derfor tror jeg, det er der, man skal starte. Jeg ved ikke, hvor man ellers skulle have kvoter. Jeg er ikke sikker på, det er det rigtige at sige, at i daginstitutioner og på plejehjem, der skal der være en vis andel af mænd. Måske er det det næste. Men det ved jeg ikke nok om, til jeg kan sige. Men det har du da ret i. Hvorfor er det ikke andre steder? Hvorfor er det ikke tættere på de fleste almindelige menneskers arbejde, at man siger det her? Jeg tror, det må være, fordi man ligesom må starte oppefra. Det er strukturer i samfundet, man kan påvirke ved at gå ind oppefra, tænker jeg.

Konstruktiv feminisme og mandlige journalister

Du siger, ALT for damerne skal stå for det, du kalder »konstruktiv feminisme«. Kan mandlige journalister bidrage lige så godt til det som kvindelige?

– Det kan de sagtens. Konstruktiv og feminisme er to ord, der er sat sammen. Feminisme, det er, at vi tager stilling i feministiske spørgsmål. I ligestillingsspørgsmål. Det konstruktive handler om, hvordan vi gør det. Der er nogle andre, der tager de store sværdslag. Det er dem, der er frontkæmperne og peger på, hvad magthavere og mænd gør forkert. Vi har en anden plads, ikke at der er noget galt med den første, hvor vi ser på, hvad vi kan være enige om at gøre sammen. Det gjorde vi for eksempel med kampagnen ’Søstersind’, som blandt andet handlede om, at ordsproget ’Kvinde er kvinde værst’ skal væk. Det skal vi selv bidrage til. Vi må blive bedre til at bakke hinanden op og styrke hinanden. Det var en kampagne, der kørte i bladet i en periode i 2018, og nu er det blevet vores mantra for den måde, vi går til feminisme på: Prøv at holde det konstruktivt!

Kan mandlige journalister bidrage lige så godt til det som kvindelige?

– Ja. Vi har ikke nogen mandlige journalister, men jeg hyrer gerne mandlige journalister freelance, og jeg ansætter også gerne en mandlig journalistpraktikant, hvis den rigtige skulle dukke op, som vitterlig har mod på det. Så det kan de sagtens. I virkeligheden er kvindens kamp jo også mandens kamp. Vi drager alle fordel af at gøre tingene lidt mere lige.

Så vidt, jeg kan se, er alle medarbejdere på ALT for damerne kvinder. Hvis mandlige journalister kan bidrage lige så godt som kvindelige, hvorfor er der så kun kvinder ansat på ALT for damerne?

– Jeg tror, mænd føler, at det, kvinder går op i, er lavprestige. De synes, det er meget mere spændende at arbejde på Euroman. Der er rigtig mange kvinder, der rigtig gerne vil købe Euroman, og der er også mange kvinder, der arbejder på Euroman, men desværre er det sådan – og det er jo det, alt det her handler om – at det, kvinder går op i, altid har været mere lavprestige. Så der er ikke noget prestige for mænd i at sige, at de arbejder på eller køber eller læser ALT for damerne. Så det vil vi da gerne have vendt om. Når det så er sagt, så er der jo nogen. Vi har en fast klummeskribent, der skriver til os. Vi har freelancefotografer, som er mænd. Vi har også freelancejournalister, som pitcher ind til os, som er mænd. Så på den måde har vi jo mænd i vores kreds, kan man sige.

Lige kønsfordeling på ALT for damerne?

ALT for damernes aktivisme består som nævnt blandt andet i en kamp for mere lige kønsfordelinger i bestyrelser. Kommer ALT for damerne til at være aktivistisk i egne rækker for at opnå en mere lige kønsfordeling blandt ALT for damernes medarbejdere?

– Hmm. Altså, jeg synes ikke, det er et mål i sig selv, at vi skal have mænd på vores redaktion. De må rigtig gerne byde sig til, og de vil i hvert fald også komme i betragtning. Sådan er det også, når vi ansætter praktikanter, hvilket vi gør omkring en gang om året. Det er meget sjældent, at der er en dreng, der søger, men jeg prøver altid på praktikantmesserne at appellere til drengene og få dem til at søge. For det kunne være interessant. Og så vil jeg sige, at den mand, der søger, skal så også kunne holde til det. Vi snakker om det, kvinder snakker om, så der bliver talt om menstruation og overgangsalder og nye Ganni-kollektioner og adventskranse, og det skal man orke.

Hvorfor er det vigtigt, at bestyrelser har en lige kønsfordeling, men ikke vigtigt, at ALT for damerne har det?

– Jeg tror ikke, kønsfordelingen på ALT for damerne har så stor betydning for samfundet, som det ville have, hvis man over en bred kam indførte en form for kvote, der hed 60/40 eller noget i den stil, som ville give kvinderne en mulighed for at komme ind i bestyrelserne og bidrage til det, virksomhederne kan lave på bundlinjen. For mere diversitet i bestyrelserne og ledelserne giver beviseligt en bedre bundlinje. Man skaber simpelthen et bedre resultat. Og fordi penge taler, ville det samme gang i en samfundsstrømning. Det tror jeg ikke, det ville gøre, hvis vi ansatte to-tre mænd på redaktionen på ALT for damerne. Men hvis mænd kræver det, så må de jo sige til.

Hvis det er rigtigt, at mere lige kønsfordelinger i bestyrelser giver en bedre bundlinje, så kan det også være, at en mere ligelig kønsfordeling på en redaktion giver et bedre blad?

– Ja, det kan være. Det kan være, man skulle forsøge det. Nu er vi ret gode til at drive bladet, men ja, det har du da ret i. Men skal det så være specifikt for ALT for damerne, eller skal alle kvindearbejdspladser sørge for, at der kommer mænd ind? Tænker du det? Det er en spændende diskussion.

Jeg tænker ikke så meget. Jeg spørger dig. Det er dig, der er redaktør. Det er dig, der driver ALT for damerne, og det er dig, der taler om vigtigheden af lige kønsfordelinger. Og så kan man jo sige: Skal man ikke feje for egen dør? Skal man ikke gøre det, man beder andre om?

– Jo. Hvis nu der var et udtrykt ønske fra mændenes rækker om, at de gerne ville arbejde på ALT for damerne, og jeg hver eneste dag måtte afvise en mand, der havde ambitioner om at gøre karriere i damebladsverdenen, så ville jeg sige, at det var et reelt spørgsmål. Men det oplever jeg ikke. Det bliver jeg nødt til at sige. Omvendt synes jeg godt, man kan sige, at der er mange kvinder, som står på spring og gerne vil have en chance for at vise, hvad de kan i ledelse og bestyrelsesarbejde.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

One thought on “Hvorfor kæmper ALT for damerne for kvindekvoter i bestyrelser? Interview med chefredaktør Rikke Dal Støttrup

  • 30. december 2020 kl. 00:02
    Permalink

    Jeg er faktisk ret målløs at så mange kvinder støtter op om kvindekvoter. Det siges i artiklen “at nu har mænd i så mange år haft fordele, som de kun har haft, fordi de er mænd”. Hvor er det nemt at slynge det ud som undskyldning for den manglende repræsentation i de “sjove” jobs. Kvinder ønsker sjovt nok aldrig mandekvoter i de erhverv med (meget) få mænd, hvilket meget godt udstiller kvindernes hykleri ! INGEN har ondt i røven at ca. 95% af indsatte i fængslerne er mænd, kunne det være noget for alle de politisk korrekte at indføre kvoter der? eller skulle man bare se i øjnene at mænd og kvinder vælger forskelligt. Mange kvinder ønsker kun ligestilling når det er til deres fordel, de mænd der ikke har gennemskuet det endnu bør skynde sig at komme ind i kampen.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *