Ligestilling kan betyde flere ting, og desværre handler mange ligestillingsdiskussioner om grundlæggende uenigheder i forhold til opfattelsen af begrebet. Vi ser nærmere på forskellene mellem feministernes opfattelse af ligestilling og vores.
Ligestilling i udgangspunktet eller i resultatet?
Den største uenighed består i, om ligestilling handler om udgangspunktet eller resultatet. Altså om ligestilling handler om lige muligheder eller lige udfald. Feminister mener typisk, at ligestilling betyder, at udfaldet skal være lige, fx at der skal være lige mange af begge køn i bestemte stillinger. Andre – heriblandt redaktionen på Reelligestilling.dk – mener, at ligestilling handler om lige muligheder, fx at mænd og kvinder, der søger den samme stilling, skal behandles lige og uafhængigt af deres køn. Lad os illustrere problematikken med et eksempel fra folkeskolen.
Ligestillede grupper eller ligestillede individer?
En klasse har 30 elever, heraf 20 drenge og 10 piger. Ved afstemninger holder drengene sammen med drengene og pigerne sammen med pigerne. Pigerne bliver med tiden trætte af at tabe alle afstemninger og henvender sig til klasselæreren med et forslag om, at pigernes stemmer skal tælle dobbelt. Pigerne argumenterer for, at det er den eneste måde, hvorpå de kan opnå samme indflydelse som drengene.
Hvis klasselæreren er feminist, vil hun give pigerne ret i, at deres stemmer skal tælle dobbelt. Det vil hun ud fra den betragtning, at de nuværende forhold ikke er udtryk for ligestilling, og at resultatet af afstemningerne skal være fordelt ligeligt mellem pigerne og drengene. Hun lægger altså vægt på kønnene som grupper i højere grad end på den enkelte pige eller dreng som individ.
Hvis klasselæreren går ind for reel ligestilling, vi hun afvise pigernes forslag. Hun vil henvise til, at hver stemme har samme vægt, og at ligestilling dermed allerede eksisterer, fordi alle, uanset køn, har samme mulighed for at påvirke det samlede resultat. Hun vil desuden påpege det urimelige i pigernes forslag i forhold til drengene, fordi den enkelte dreng, hvis det blev gennemført, kun ville have halvt så meget indflydelse som den enkelte pige. Hun mener altså, at den enkelte elev som individ er vigtigere end kønnene som grupper.
To grundlæggende uenigheder
Disse to meget forskellige syn på ligestilling rækker langt uden for klasseværelset i eksemplet og præger såvel den politiske debat som ligestillingsdiskussioner over alt på nettet. Samlet kan uenighederne udtrykkes som følger:
Feminister fokuserer på resultatet og vægter gruppen over individet; tilhængere af reel ligestilling fokuserer på udgangspunktet og vægter individet over gruppen.
Uenighederne går igen i næsten alle diskussioner. Tag fx debatten om kvindekvoter i bestyrelser. Feministerne går ind for kvoterne, fordi de vil sikre en større grad af lighed mellem kønnene i bestyrelserne, altså et mere lige resultat. Tilhængere af reel ligestilling er imod kvoterne, fordi de skaber ulige adgang til bestyrelserne for det enkelte individ, altså et ulige udgangspunkt.
Man skal næppe regne med nogen forbrødring mellem disse to opfattelser; vi går ind for reel ligestilling, og vi mener, at feministerne modarbejder udviklingen af et samfund, hvor det enkelte menneske uanset køn har de samme muligheder. Men mindre kan også gøre det. Hvis både vi og feministerne bliver klar over, at vi diskuterer ud fra to forskellige ligestillingsopfattelser, kan diskussionerne måske blive mere frugtbare.