»Det er meningen, det skal være sjovt, og derfor opfattes det som harmløst. Men det er det ikke«, siger kønsforsker Christian Groes.
DR’s børneserie John Dillermand, som er lavet til børn i alderen 4 til 8 og omhandler en mand, som kommer i problemer på grund af sin meget lange penis, som han ikke kan styre, er ikke uskyldig underholdning.
Det mener kønsforsker Christian Groes, der er lektor på RUC og har udtalt sig om John Dillermand til britiske The Guardian.
– Det vedligeholder det patriarkalske samfunds standardidé og normaliserer ‘omklædningsrumskultur’, hvilket er blevet brugt til at undskylde en masse dårlig opførsel fra mænd, siger Christian Groes.
– Det er meningen, det skal være sjovt, og derfor opfattes det som harmløst. Men det er det ikke, tilføjer han.
Slap af, woke-feminister!
Christian Groes’ udtalelser til det engelske medie har fået flere til at undre sig, blandt andre Thea Torp, der er skribent på Filmmagasinet Ekko.
I et indlæg om sagen kalder hun Groes’ udtalelse »grotesk« og opfordrer såvel »woke-feminister« som »tossede højrefløjsfolk« til at slappe af.
– Mest grotesk bliver det, når tissemandsforsker Christian Groes på RUC’sk vis i The Guardian påstår, at John Dillermand »foreviger ét af det patriarkalske samfunds standard-idéer og normaliserer omklædningsrums-snak (…), der er blevet brugt til at undskylde mænds dårlige opførsel«, skriver Thea Torp.
– John Dillermands skaber, Jacob Ley, vil det samme som Astrid Lindgren, børnefortællingernes store mester: At opdrage børn til at være modige og gøre det rigtige. For tør man ikke dét, er man bare en lille lort. Og det er John Dillermand i hvert fald ikke, mener hun.
Plat, ensporet og konservativ penishyldest
Det er Christian Groes dog ikke enig i. På Facebook tager han afstand fra Thea Torps analyse og kalder John Dillermand »en plat, ensporet og konservativ penishyldest«.
– Filmmagasinet Ekko har givet mig den fornemme titel af ‘tissemandsforsker’ og woke-feminist, fordi jeg ikke er lige så stor fan af John Dillermand som Ekko, indleder Christian Groes.
– Men jeg står ved, at jeg synes, John D er mandehørm i børnehøjde, og at det mildest talt er dårlig timing at hylde en figur, der ikke kan styre sin kæmpe-diller, i en #metoo-tid, hvor sjov og uskyldig serien end er: Nej, John D er ikke farlig for børn, som nogen påstår, og jovist er der bare tale om fiktion og bizarre dukker, og jeg grinede selv, mens jeg så den med min 8-årige søn, fortsætter han.
– Men det ændrer ikke på, at John D er en plat, ensporet og konservativ penishyldest, mere end en hyldest til kropslig mangfoldighed eller ligeværd, som DR påstår, den lægger op til. Det synes jeg trods alt, at ‘Ultra smider tøjet’ var væsentligt bedre egnet til, uddyber kønsforskeren.
Christian Groes afslutter sit opslag med en direkte kritik af serien.
– John D er også tonedøv og forudsigelig, lever ikke op til DRs formål, og er slet skjult mandehørm. John D er big dick energy, på den ufede måde. Så må man kalde mig woke eller dillerforsker, hvis man vil, skriver Christian Groes.