Andre ting er vigtigere, mener Henriette Laursen, direktør for Danmarks center for køn, ligestilling og mangfoldighed, KVINFO.
I diskussionen om MeToo peger flere på, at mænds retssikkerhed er udfordret.
En af dem er den svenske journalist Åsa Linderberg, der var en central skikkelse, da MeToo rullede hen over Sverige i 2017-2018.
Linderberg var som kulturchef på Aftonbladet blandt andet med til at skrive kritiske artikler om teaterchefen Benny Frederiksson, som siden begik selvmord.
En dækning, hun beskriver i sin nye bog ‘Året med 13 måneder’ og i dag fortryder bitterligt.
Vi blæste på retssikkerheden
– Det, som gik galt, var, at vi navngav personer, som ikke var dømt for noget, eller brugte anonyme vidner, siger hun til DR.
– Fejlen er at hænge folk ud, der ikke har en chance for at forsvare sig, eller som kun skal kommentere anonyme kilder, for så ved man jo ikke, hvem anklageren er, fortsætter Åsa Linderberg.
– Vi blæste på presseetikken, og vi blæste på retssikkerheden, og vi gjorde det i den gode sags navn, for MeToo er også en god ting, tilføjer hun.
Feministisk hævntørst
Også Inger Støjberg (V) kritiserer mænds manglende retssikkerhed i MeToo-sager og advarer mod »feministisk hævntørst«.
– Det er afgørende, at ingen udsættes for alvorlige krænkelser, men vi er endt et sted, hvor kvinder har alle kort på hånden. De er anklagere, vidner og dommere, siger Inger Støjberg til Berlingske.
– Der er ingen objektive kriterier og ingen forældelsesfrist, og der er omvendt bevisbyrde, tilføjer hun.
Bør ikke stå øverst på dagsordenen
Det er dog ikke alle, der opfatter mænds manglende retssikkerhed som et problem.
Ifølge medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale Karen Melchior findes retssikkerheden allerede. At betragte den som udfordret er en »falsk præmis«, som medierne ikke bør beskæftige sig med.
– Der er retssikkerhed, det er en falsk præmis, som de danske medier går ind på, skriver hun på Twitter i en kommentar til et tweet af KVINFO-direktør Henriette Laursen, hvori Laursen gør klart, at mænds retssikkerhed ikke bør stå øverst på dagsordenen.
– 1.615 i mediebranchen. 322 politikere. 97 musikere. 543 læger. 664 i filmbranchen. 689 forskere. To navngivne toppolitikere, en navngiven radiovært. Alle har erkendt seksuel chikane. Er retssikkerhed den dagsorden, der bør stå øverst lige nu? spørger Henriette Laursen retorisk.
Ifølge KVINFO-direktøren er svaret dermed klart: Nej, det bør den ikke.