Moldova og Mongoliet har ifølge FN mere ligestilling på arbejdsmarkedet end Danmark og Norge.
I en sammenligning mellem ligestillingen på arbejdsmarkedet i forskellige lande havner Danmark på en skuffende 17. plads. Det fremgår af statistikker på Globalis.dk, der baserer sig på 2012-tal fra FN.
Ligestilling på arbejdsmarkedet opgøres som “kvinders andel af arbejdsmarkedet (undtagen landbrug)”. Danmark må i sammenligningen se sig slået af ligestillingsstormagter som Bulgarien (16.), Mongoliet (13.) og Rusland (10.). Helt i top ligger Moldova efterfulgt af de tre baltiske lande. De 21 bedst placerede lande fremgår af følgende grafik:
På grund af FN’s syn på ligestilling er skævheden i Moldova, hvor 54,9% af arbejdsmarkedet udgøres af kvinder, således et udtryk for større ligestilling end balancen i Danmark, hvor 49,7% af arbejdsmarkedet udgøres af kvinder.
FN og Globalis
Statistikkerne er udarbejdet under det, FN kalder Millennium Developments Goal Indicators, og det fremgår af FN’s oversigt, at målet er at fremme ligestilling mellem kønnene. På FN-sprog: “Goal 3. Promote gender equality and empower women“.
Mens man må støtte kampen for global ligestilling, kan det undre, at FN – gennem Globalis, som er udviklet af FN-forbundet i Norge og oversat til dansk af FN-forbundet i Danmark – bruger opgørelsesmetoder, som oversætter ubalance til ligestilling. Fx er det svært at forstå, at Danmarks fordeling i 2010, hvor præcis 50,0% af arbejdsmarkedet udgjordes af henholdsvis kvinder og mænd, kun rakte til en delt 15. plads i forhold til “Ligestilling på arbejdsmarkedet”.
Uegnet for mindre børn
Indholdet på Globalis er lavet til brug for undervisning i skoler og på andre uddannelsesinstitutioner. Om anvendelsesmulighederne skriver Globalis:
“Vores information kan benyttes i en række fag så som samfundsfag, naturfag, matematik (statistik) og IKT-fag. Siderne er ligeledes gode til tværfaglige projekter og kan fungere som et opslagsværk, når man arbejder med konkrete temaer.”
Herfra skal lyde en opfordring til lærere og undervisere om at være kritiske i brugen af tal og diagrammer om ligestilling fra Globalis. Ikke bare, fordi eleverne ellers lærer, at ligestillingen har bedre kår i Rusland og mange tidligere sovjetstater end i Danmark, Sverige og Norge – hvilket man bør overveje rigtigheden af – men også fordi opgørelsesmetoden i sig selv er kritisabel.
At lære børn at ligestilling handler om, hvor meget kvinder kan dominere arbejdsmarkedet, er at lære dem noget forkert. Undervisning i ligestilling bør i stedet handle om vigtigheden af, at mænd og kvinder er ligeværdige og har de samme muligheder og rettigheder, ikke bare på arbejdsmarkedet, men generelt.
Det lever indholdet på Globalis om ligestilling på arbejdsmarkedet ikke op til. Tværtimod er det i sin nuværende form uegnet for mindre børn.