Ligestilling gavner væksten globalt. Men er det også tilfældet i Danmark?
Forsøger man at skabe sig et overblik over forskningen i sammenhængen mellem ligestilling og økonomisk vækst, bliver det hurtigst klart, at den altoverskyggende konklusion er, at ligestilling gavner væksten.
Ligestilling gavner væksten globalt
Det bliver også klart, at denne konklusion samtidig er en styrende tese, for det er tæt på umuligt at finde studier, der arbejder ud fra det modsatte udgangspunkt og undersøger, om ligestilling kan være skadelig for væksten.
Det hænger i høj grad sammen med, at langt de fleste studier er internationale sammenlignende undersøgelser, og at ligestillingsbegrebet i den sammenhæng implicit handler om at sikre kvinder samme adgang til bl.a. uddannelse, arbejdsmarked og politisk indflydelse som mænd.
Der er ingen grund til at antage, at dette væld af undersøgelser tager fejl. Men der er grund til at være kritisk i forhold til at overføre konklusionerne fra de internationale studier til de skandinaviske lande.
Ligestilling i Afrika eller Asien er noget andet end ligestilling i Danmark, Norge eller Sverige. Mens den globale ligestillingskamp fortsat handler om at sikre kvinder de samme muligheder som mænd, handler den skandinaviske ligestillingskamp på mange områder om at sikre kvinder bedre muligheder end mænd.
To ligestillingsbegreber: Et globalt og et skandinavisk
Der er ganske enkelt brug for at tale om to forskellige ligestillingsbegreber. Et globalt, der handler om at skabe lige muligheder, og et skandinavisk, der handler om at skabe ulige muligheder.
Kvindekvoter i bestyrelser og ledelsesfunktioner, måltal for andelen af kvinder i organisationer og virksomheder og særlige forskningspuljer til kvinder er – hvad enten man bryder sig om det eller ej – tiltag, som fører til ulige muligheder for mænd og kvinder.
Mens det globale ligestillingsbegreb handler om at løsrive kvinder fra diskriminationens lænker, handler det skandinaviske ligestillingsbegreb om at fæstne selvsamme til mænd. Hvor man globalt kæmper en ligestillingskamp for også at få gavn af kvinders ressourcer, arbejder man i Skandinavien på at handicappe mænd i ligestillingens navn. Hvor det globale ligestillingsbegreb er mulighedsskabende, er det skandinaviske begrænsende.
Denne forskel på ligestillingsbegreberne giver grund til at tro, at ligestillingspolitikken i de skandinaviske lande skader den økonomiske vækst. De globale studier af ligestillingens indflydelse på væksten viser, at diskrimination af kvinder koster i forhold til økonomisk vækst. Hvorfor skulle det forholde sig anderledes med diskrimination af mænd?
Skader ligestillingspolitikken den økonomiske vækst i Danmark?
De diskriminerende tiltag i Danmark stammer både fra EU og Folketinget, som gennem lovgivning skaber ulige muligheder for mænd og kvinder.
Et markant eksempel på ulige muligheder er forskningspuljen YDUN, som i efteråret blev uddelt til 17 danske forskere. Kriteriet for at komme i betragtning til midlerne var, at man var kvinde. 110 millioner kroner blev ved den lejlighed uddelt til 17 kvindelige forskere.
YDUN tydeliggør problemerne med det skandinaviske ligestillingsbegreb. Ved at afskære sig selv muligheden for at tildele midler til mandlige forskere, handicapper man sig selv. Ligestillingen – som vel retteligen i denne sammenhæng burde kaldes uligestillingen – bliver vigtigere end at sikre, at midlerne går til de dygtigste forskere.
Man behøver næppe en doktorgrad i økonomi for at regne ud, hvad et sådant selvpåført handicap betyder for kvaliteten af den forskning, midlerne bevilges til. Det er ganske absurd at forestille sig noget som helst andet, end at kvaliteten bliver lavere, end den ville have været, hvis der havde været fri adgang til at søge. En sådan forestilling svarer til at tro, at det danske fodboldlandshold på mystisk vis skulle blive bedre ved af afstå fra at bruge spillere, der kommer fra Jylland.
YDUN er ikke et enkeltstående tilfælde. Tværtimod er der indført og indføres fortsat regler på det danske arbejdsmarked, som følger samme ulogiske logik. Fx tvinger lov om kvinder i ledelse alle offentlige og de 1.100 største private virksomheder i Danmark til at kønsdiskriminere ved ansættelser og i sammensætning af bestyrelser:
“Den 1. april 2013 trådte en ny lov om kvinder i ledelse og bestyrelser i kraft. Loven pålægger de 1.100 største danske virksomheder at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelseslag og opstille måltal for andelen af kvinder i bestyrelsen.”
Det er vanskeligt at forestille sig, at den danske ligestillingspolitik ikke har konsekvenser for den økonomiske vækst i Danmark. At fratage virksomhederne retten til at ansætte de bedste medarbejdere er at påføre dem et handicap, som koster på bundlinjen. Ikke kun fordi det påvirker virksomhedernes produktivitet at ansætte gennemsnitligt mindre kvalificerede medarbejdere, men også fordi den pålagte begrænsning i forhold til udbuddet af medarbejdere kan gøre arbejdskraften dyrere.
Herfra lyder en opfordring til såvel politikere som forskere om at se på ligestilling og ligestillingsdiskussionen med et klarere blik, end det hidtil har været tilfældet. Det er muligt, at vi som nation er villige til at betale for det, vi kalder ligestilling. Men vi skal som minimum gøre os bevidste, at det med stor sandsynlighed er det, vi gør.