I prostitutionsdebatten kræver mange sexkøb forbudt. Men hvorfor ikke i stedet forbyde sexsalg?
I den verserende debat om prostitution hylder mange, særligt de feministiske debattører, det synspunkt, at sexkøb skal forbydes i Danmark, som det er blevet det andre steder i Norden. Det skal være forbudt og forbundet med bødestraf at købe sig til sex. Argumentet er, at hvis køberne straffes, så forsvinder – eller i de mindste formindskes – de problemer, der er forbundet med prostitution, fordi markedet for købesex bliver mindre, når efterspørgslen begrænses.
Men hvorfor dette ensidige fokus på køberen? Man kunne få den tanke, at feministerne gør regnskabet op på forhånd, inden de tager stilling til, hvem der skal straffes: Så længe straffen rammer mænd, er den rigtig, og da mænd oftere end kvinder er køberen i transaktionen, er det køberen, der skal straffes.
I hvert fald forekommer det fra et mere objektivt synspunkt mystisk, at netop køberen skal straffes. Hvorfor ikke straffe sælgeren? Eller begge parter?
Skal sexsalg forbydes?
De feministiske argumenter i forhold til sexkøb kan anvendes med samme gyldighed i forhold til sexsalg. Hvis sexsalg forbydes, bliver markedet mindre, fordi udbuddet begrænses, og problemerne med prostitution formindskes.
Samtidig forekommer det mere naturligt at straffe udbyderen af en ulovlig transaktion end aftageren. Overført på narkopolitikken ville feministernes forslag betyde, at pusheren lovligt kan sælge sine varer, mens kunderne risikerer at blive straffet for at købe dem. Det modsatte ville derimod gøre det ulovligt for pusheren overhovedet at sælge dem til at begynde med.
Et forbud mod sexsalg vil umiddelbart ramme kvinder mere end mænd. Til gengæld kan man argumentere for, at et sexsalgsforbud vil gøre det lettere for kvinder at vælge prostitution fra, fordi deres økonomiske tilskyndelse bliver mindre, hvis de risikerer at blive straffet for at sælge sex. Det argument gælder ikke, hvis straffen rettes mod køberen, da det i så fald er mændene og ikke kvinderne, der skal betale regningen, når straffen falder.
Både-og?
Man kunne også gøre både sexsalg og sexkøb ulovligt. På den måde ville man sende et entydigt signal til alle om, at prostitution er ulovligt, og man ville hverken friste sælgere eller købere til at fortsætte ud fra en kalkule om, at de ikke selv kan blive straffet – som det er tilfældet med et ensidigt forbud mod enten sexsalg eller sexkøb.
Et forbud mod både køb og salg af sex forekommer at være tættest på ligestilling i juridisk forstand. Køber og sælger stilles lige i forhold til risiko for straf, og argumenterne for hver af de to ensidige forbud må fortsat gælde. Dertil kommer, at forbud mod begge sider af transaktionen gør loven lettere at kommunikere, da ingen vil være i tvivl om, at prostitution er forbudt, uanset om man sælger eller køber sex.
Forbud mod sexkøb er ideologi, ikke fornuft
Af de tre muligheder virker forbud mod sexkøb som den mindst meningsfulde. Et forbud mod sexkøb fjerner ikke sælgers økonomiske incitament til at fortsætte med at sælge – som et forbud mod sexsalg gør – og det sender et forvirrende juridisk signal om, at det er ok at sælge noget, som det er ulovligt at købe.
Det eneste argument for at forbyde sexsalg fremfor sexkøb eller både køb og salg synes at være, at et forbud mod sexsalg er det forbud, der bedst rammer mænd. Det er altså her, man skal “sætte sit kryds”, hvis man bruger prostitutionsdebatten som et værktøj i en ideologisk kamp og kun i mindre grad går op, hvilket forbud der giver mest mening og har den største effekt.
Hverken-eller
Til sidst bør det nævnes, at der naturligvis er en fjerde mulighed, nemlig at undlade at forbyde prostitution og i stedet bruge energien på at bekæmpe de dele af prostitutionsmiljøet, som i dag fungerer ulovligt, samt på at fremme forholdene for de mennesker, der af egen fri vilje vælger at arbejde med sexsalg.
Denne mulighed har det klare fortrin, at den ikke griber ind i frie menneskers frie valg, sådan som samtlige af forbudsvarianterne gør det. Til gengæld kræver den, at der netop er tale om frie valg, og at enhver form for tvang i forbindelse med prostitution bekæmpes og fjernes.
Lad det nu handle om mennesker, ikke ideologi
I en ideel verden bør prostitution ikke forbydes, da det bør være det enkelte menneskes suveræne ret at bestemme, hvad det bruger sin krop til og sine penge på.
I en mindre ideel verden kan man overveje forbud. Men gør man det, skylder man at argumentere sagligt for sin sag, uanset hvilket af de tre forbud, man støtter. Det er en pointe, især feministerne bør skrive sig bag øret, inden de fortsætter deres ideologiske kamp for den forbudstype, der synes at have mindst effekt.
Det skylder feministerne ikke mindst de mennesker, der arbejder i sexindustrien, og hvis vilkår vil blive ramt af alle de tre diskuterede forbudstyper på den ene eller den anden måde.