Sofie Carsten Nielsen lægger op til yderligere forfordeling af mænd på universiteterne inden Nordisk Ministerråd.
Danmark har formandsskabet ved Nordisk Ministerråd i 2015, og her vil uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen sammen med sine nordiske kolleger debattere, hvordan flere kvinder kan få en forskerkarriere. Det fortæller hun på ministeriets hjemmeside:
– I Danmark og i resten af Norden er vi nået langt, når det gælder ligestilling, men det afspejler sig ikke på forskningsområdet, hvor 80 procent af professorerne i Norden er mænd. Det er til trods for, at flere kvinder end mænd tager en videregående uddannelse. Begge dele er skævheder og et tegn på, at vi skal være bedre til at dyrke vores talenter. Det skal vi arbejde målrettet på i Danmark, men arbejdet vil have større effekt, når vi sætter fokus på det i det nordiske fællesskab, siger Sofie Carsten Nielsen.
Yderligere forfordeling af mandlige forskere
Ministerens udtalelse om yderligere favorisering af kvinder på universiteterne kommer kun tre måneder efter, at forskningspuljen YDUN gennem Det Frie Forskningsråd – og efter dispensation fra ligestillingsloven – uddelte ikke mindre end 110 millioner kroner til kvindelige forskere. Begrundelsen var i oktober 2014 følgende:
“Selvom lige så mange kvinder som mænd i dag får en ph.d.-grad, er der langt færre kvinder end mænd i forskningslederstillinger i Danmark. For hver gang én kvinde udnævnes til professor, opnår fem mænd således at sætte sig i den prestigefyldte lærestol.
Det mønster vil Det Frie Forskningsråd gerne bidrage til at bryde. Med YDUN-bevillinger målrettet kvindelige forskere på lektorniveau igangsætter rådet derfor 17 vigtige forskningsprojekter ledet af en række af landets mest talentfulde forskere.”
Sofie Carsten Nielsens udtalelse op til Nordisk Ministerråd 2015 tyder på, at ministeren ønsker at fortsætte den kønsdiskriminerende indsats på universitetsområdet til glæde for de kvindelige forskere, men til skade for ligestillingen.
Eksisterende kønsdiskrimination
Universitetsområdet er i forvejen et af de steder på det danske arbejdsmarkedet, hvor kønsdiskriminationen mod mænd står stærkest. Det skyldes ikke kun kønsbestemte forskningspuler som YDUN, men også bonusordninger på universiteterne, der fremmer ansættelse af kvinder i videnskabelige stillinger.
Fx uddelte Københavns Universitet i 2008 kontante bonusser på 3 millioner kroner til fakulteter, der øgede andelen af kvindelige professorer med 5%, ligesom der fulgte ekstrabevillinger med til såkaldte ‘bonusprofessorater’ for fakulteter, der ansatte et passende antal kvindelige professorer (Bonde 2013: 136-137).
På både Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet gik man skridtet videre og uddelte kontante belønninger for ansættelse af kvindelige lektorer og professorer på de enkelte institutter. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet var ‘belønningen’ for at vælge en kvinde frem for en mand i 2011 200.000 kroner for en lektor og 400.000 kroner for en professor (Bonde 2013: 137-138).
De kønsdiskriminerende tiltag sker til trods for, at det på universiteterne i forvejen er langt lettere at opnå ansættelse for kvinder end for mænd. En undersøgelse af 866 stillingsbesættelser i perioden 2007-2009 foretaget af Berthel Ståhle viste, at 44% af de stillinger, hvor der var kvalificerede ansøgere af begge køn, blev besat af kvinder. Dette tal skal ses i lyset af, at der gennemsnitligt var dobbelt så mange kvalificerede mandlige ansøgere som kvindelige (Bonde 2013: 135). En kvindelig ansøger fik altså jobbet næsten hver anden gang, selv om der kun var halvt så mange kvindelige ansøgere til stillingerne som mandlige.
En sørgelig udvikling
Med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens udtalelse før Nordisk Ministerråd 2015 ser det ud til, at uligestillingen på universiteterne fortsætter; kvinder skal ansættes som professorer, uanset om der findes bedre egnede mandlige ansøgere.
Det er en sørgelig udvikling for ligestillingen, at fokus rettes mod resultatet – antallet af mandlige og kvindelige professorer – i stedet for mod adgangen. Resultatlighedstanken fører – også her – til en urimelig begrænsning for mennesker, der er født med det ‘forkerte’ køn.
At det er vanskeligere at blive professor i Danmark i 2015, hvis man er mand, er et udtryk for en forfejlet ligestillingspolitik. Og at ministeren ønsker at øge kønsdiskriminationen – i stedet for at fjerne den – er yderst beklageligt.
Litteratur: Hans Bonde, Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme, Gyldendal, 2013.