En kvinde har fået medhold og 2.500 kroner i godtgørelse, efter hun klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun fik færre point end sin kæreste.
Opdateret 5/1/2018, 13:52.
En kvinde, som havde tilmeldt sig et panel hos en analysevirksomhed, undrede sig over, at hendes kæreste, som var tilmeldt et panel hos samme analysevirksomhed, fik dobbelt så mange point for sin deltagelse, som hun gjorde.
Pointene kunne omveksles til gavekort, og kvinden opfattede pointforskellen som et udtryk for, at analysevirksomheden tillagde kvinders svar lavere værdi end mænds.
Klage gav pote
Efter at have konfronteret virksomheden med problemet på Facebook indsendte kvinden en klage til Ligebehandlingsnævnet, og det gav pote.
Nævnet gav kvinden medhold i, at analysevirksomhedens forskelsbehandling var i strid med ligestillingsloven og tilkendte hende en godtgørelse på 2.500 kroner.
Unge mænd er svære at få i tale
Analysevirksomhedens forsvar for forskelsbehandlingen var, at det er vanskeligt at få unge mænd mellem 18 og 34 til at deltage, og at det er vigtigt at sikre repræsentativitet i undersøgelser af den type, virksomheden foretager.
– […] unge mænd er meget svære at få til at engagere sig i vores undersøgelser […] Grundet efterspørgslen på netop denne målgruppes mening, har vi skabt dette tilbud til dem i håbet om, at de ville få større lyst til at deltage, skrev analysevirksomheden på Facebook i et svar til kvinden.
Over for Ligebehandlingsnævnet henviste analysevirksomheden til en af ligestillingslovens ‘gummiparagraffer’, § 3 a, der tillader kønsdiskrimination, hvis diskriminationen sker for at opnå et »legitimt« mål.
»Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige«, lyder den præcise formulering.
Analysevirksomheden mente, at repræsentativiteten i undersøgelserne udgjorde et sådant hensigtsmæssigt mål, men det mente Ligebehandlingsnævnet altså ikke.
Ordningen fremmer ikke ligestilling
I sin afgørelse lægger Ligebehandlingsnævnet vægt på, at forskelsbehandlingen af analysevirksomhedens deltagere ikke fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder.
– Uanset forbuddet mod forskelsbehandling er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige, skriver Ligebehandlingsnævnet i sin afgørelse.
– Et legitimt mål kan for eksempel være hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser, foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig. For at undgå udhuling af diskriminationsforbuddet fremhæver forarbejderne, at bestemmelsen skal fortolkes snævert, fortsætter nævnet.
– Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer nævnet ikke, at ordningen fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder eller på anden måde tjener et legitimt formål. Klager får herefter medhold i klagen, afslutter Ligebehandlingsnævnet.