Det danske sprog undertrykker kvinder
Dansk er det sprog af 25 undersøgte, som gennem kønnede associationer undertrykker kvinder mest. Forskere ønsker, at børnebøger skrives om.
Ifølge ny forskning er undertrykkelse af kvinder indbygget i det danske sprog.
Det skyldes ikke kun kønnede ord som ‘rengøringskone’ og ‘kassedame’, men i høj grad også mindre synlige sproglige associationer mellem diverse ord og de to køn.
Det fortæller flere medier, blandt andre Forbes og Science Daily.
Forskerne bag studiet, Molly Lewis and Gary Lupyan, har blandt andet set på, hvor ofte ord som ‘hjem’, ‘børn’ og ‘familie’ er associeret med ‘kvinde’, og hvor ofte ord som ‘arbejde’, ‘karriere’ og ‘forretning’ er associeret med ‘mand’.
Og deres studie viser, at dansk er det mest undertrykkende af de 25 sprog, de har undersøgt.
Dansk øverst på listen
De mest »male-career biased« sprog er ifølge studiet foruden dansk tysk (2) og norsk (3). Mindst præget af kønnede associationer er filipinsk (23), polsk (24) og malaj (25).
Listen optræder i flere medier, her gengivet efter Forbes.
- Danish
- German
- Norwegian
- Dutch
- Romanian
- English
- Hebrew
- Swedish
- Mandarin
- Persian
- Portuguese
- Hindi
- Italian
- Finnish
- French
- Korean
- Spanish
- Indonesian
- Arabic
- Japanese
- Croatian
- Turkish
- Filipino
- Polish
- Malay
Kan forklare kønsforskelle
Ifølge forskerne kan de kønnede associationer være med til at forklare kønsforskelle i uddannelsesvalg, for eksempel at der fortsat er færre kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studier.
For sproget afspejler ikke bare, hvad vi tænker. Det er med til at skabe dem. Og når sproget kobler visse ord med visse køn, præger det vores opfattelse af, hvad der er muligt og rigtigt, mener de.
– Små børn er præget af stærke kønsstereotyper ligesom ældre voksne, og spørgsmålet er, hvor disse biases kommer fra, siger Molly Lewis ifølge Science Daily.
– Ingen har før kigget på implicit sprog – simpelt sprog, som optræder sammen i store mængder tekst – som kan give os information om stereotype normer i vores kultur og på tværs af forskellige sprog, tilføjer hun.
Ifølge Lewis og Lupyan indeholder sprog indirekte kønnede biases, som er med til at forme menneskers opfattelser af køn. Og disse biases optræder ofte i implicitte mønstre.
– Det mindre åbenlyse er, at megen information indeholdt i sprog, herunder information om kønsstereotyper, ikke optræder som direkte udtryk, men i statistiske relationer mellem ord på stor skala, siger Gary Lupyan.
– Selv uden at møde direkte udtryk er det muligt at lære, at der i sproget er en indbyggede stereotyper om, at kvinder er bedre til nogle ting og mænd til andre, uddyber han.
Skriv børnebøgerne om
Fordi de kønnede associationer er vævet ind i sproget, rammer de små børn, fra de lærer at tale. Molly Lewis mener derfor, det vil være en god idé at skrive børnebøgerne om, så de ikke indeholder kønnede biases.
– Implikationerne af disse resultater bør ikke undervurderes. Resultaterne lægger op til, at hvis du taler et sprog, som er meget biased, så er det mere sandsynligt, at du har kønsstereotype opfattelser, der forbinder mænd med karriere og kvinder med familie, siger hun.
Forskerne mener desuden deres resultatet bør indtænkes i arbejdet med algoritmer, så man undgår, at disse reproducerer eksisterende biases.
– Vores studie viser, at sproglig statistik forudsiger menneskers implicitte biases. Sprog med større kønsbiases har brugere med større kønsbiases, siger Gary Lupyan.
– Resultaterne er korrelationer, men sammenhængene vedbliver med at eksistere, når vi kontrollerer for diverse faktorer, og de lægger op til en kausal forklaring, tilføjer han.
Interessant analyse.
Det er imidlertid ikke beviseligt hvad der er årsag og virkning.
Vi kender jo til ligestillingsparadokset: De mest ligestillede lande har den største kønssegregering på arbejdsmarkedet.
I mine øjne er det mere sandsynligt at biologiske forskelle og præferencer forårsager at kvinder og mænd vælger forskelligt. Det slår så igennem i sproget, hvor de forskellige kønspræferencer detekteres.
Som mennesker præges vi meget at vores observationer og omdanner dem til generaliseringer. Hvis det vralter som en and og rapper som en and så klassificerer vi de hurtigt som en and. Men det jo ikke vores forestilling om rappende og vraltende ænder, der ‘konstruerer’ dem som ænder.
Igen viser det hvor vigtigt det er at studier under det socialkonstruktivistiske paradigme nødvendigvis må balanceres med studier fra en nogenlunde repræsentativ skare af observanser.
Desværre er diversitet – underligt nok – ikke på dagsordenen indenfor specielt kønsstudier.
Spot on M. Nielsen. correlation does not imply causation, som man siger. Det er ærgeligt at en skribent som Tobias Peterson ikke formår at få denne vinkel med i sin artikel. Der var ellers kød nok til at man kunne have konstrueret et mere nuanceret billede, men som du selv siger det, så er diversitet ikke på dagsordenen, hvis man samtidig har som mål at skrive PC
Det her er en nyhedsartikel, ikke en analyse. Jeg formidler, hvad forskerne siger, ikke mere end det.
Og så indgår spørgsmålet om kausalitet jo faktisk sidst i artiklen, nemlig i den afsluttende sætning:
“Resultaterne er korrelationer, men sammenhængene vedbliver med at eksistere, når vi kontrollerer for diverse faktorer, og de lægger op til en kausal forklaring, tilføjer han.”
– Vores studie viser, at sproglig statistik forudsiger menneskers implicitte biases. Sprog med større kønsbiases har brugere med større kønsbiases, siger Gary Lupyan.
Det betyder at vi danskere er dem med størst kønsbias. Og samtidig at lande som Malaysia og Indonesien, deres sprog ligger allernederst, er de lande i verden, eller i undersøgelsen i hvert fald, med mindst kønsbias …. Skal vi lige lade den stå et øjeblik!
I hvert fald man da håbe på at det kun er det rent sproglige og ikke det generelle syn på mand og kvinde og dem midt i mellem, undersøgelsen påviser. Og at Garys forudsigelser står for egen regning.
Vi kan nok godt blive enige om at Danmark lovgivningsmæssigt og moralsk er i front hvad angår ligestilling. Men denne forskning har fokus på implicit bias. Danmark er et af de steder i verden hvor andelen af kvinder på de naturvidenskabelige uddannelser er størst: I Malysia er 36% af computer science studerende kvinder. Verdensgennemsnittet ligger på 28% Og i danmark er procentdelen omkring 12%*. Hvordan kan det være? Denne forskning om implicit bias i det danske sprog, giver anledning til at se nærmere på sprogets betydning i sammenhæng med valg af uddannelse.
*Kilde: Taking Stock: Data and Evidence on Gender Digital Equality
RETTELSE: Danmark er et af de steder i verden hvor andelen af kvinder på de naturvidenskabelige uddannelser er mindst.