Det Kriminalpræventive Råd vil ikke lade sig interviewe om ny rapport til Reelligestilling.dk. Et spørgsmål om »prioritering«, lyder det.
Det Kriminalpræventive Råd udgav i sidste uge en ny rapport om voldtægt, som er opsigtsvækkende på flere måder.
Mest iøjnefaldende er det, at det estimerede antal voldtægter og voldtægtsforsøg mod kvinder i 2020 er 11.400.
Et tal, som står i skærende kontrast til tidligere års estimater.
I 2013 vurderes der eksempelvis »blot« at ske 3.600 voldtægter og voldtægtsforsøg mod kvinder om året i Danmark (dengang defineret som tvangssamlejer).
Der er altså tilsyneladende sket mere end en tredobling på bare syv år.
Som noget nyt har man i undersøgelsen også spurgt mænd, om de har været udsat for voldtægt.
Det svarer så mange mænd ja til, at mænd ifølge rapporten udsættes for hver tredje voldtægt i Danmark.
Det gælder dog for det tal, som for rapportens øvrige, at det baserer sig på et begrænset antal personers svars og derfor er behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket forskerne understreger i rapporten.
En voldtægtsepidemi?
Den voldsomme stigning i antallet af voldtægter mod kvinder rejser flere spørgsmål.
Er der noget galt med de nye tal? Er der noget galt med de gamle tal? Eller befinder vi os midt i en voldtægtsepidemi?
I debatter på Facebook hævder flere den teori, at stigningen skyldes ændringer i opfattelsen af, hvad voldtægt er. En slags samtykke- og MeToo-effekt.
Men kigger på man det spørgsmål, svarpersonerne har svaret ja til, ser den forklaring tvivlsom ud.
Spørgsmålet lyder: »Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler om vold, har forsøgt at tvinge dig til eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?«
Det er svært at tro, at ret mange kan have misforstået så konkret et spørgsmål og svaret ja på basis af en hændelse, som ikke lever op til formuleringen.
Det Kriminalpræventive Råd afviser interview
Jeg interviewede Det Kriminalpræventive Råd om voldtægt i 2015. Det kom der et glimrende interview ud af.
På baggrund af den nye rapport kontaktede jeg rådet for at bede om et nyt interview.
Jeg ønskede blandt andet at spørge ind til de nye tal, forskellen til de gamle tal og Det Kriminalpræventive Råds tanker om forebyggelse af voldtægt.
Men det blev afvist.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råds analyse- og kommunikationschef, Arne Simonsen, fordi rådet er »nødt til at prioritere de brede og etablerede medier og organisationer.«
Jeg forsøgte at forklare Arne Simonsen, at jeg er en del af civilsamfundet og gør et stykke frivilligt arbejdet for at gøre folk klogere på blandt andet voldtægt. Jeg henviste også til det vellykkede interview i 2015. Men det hjalp ikke.
– Når vi ikke har mulighed for at stille op, skyldes det mangel på tid, hvor vi desværre er nødt til at prioritere etablerede medier og organisationer fremfor private blogs. Beklager og håber, du alligevel vil finde det relevant at omtale rapporten, gentog Arne Simonsen.
Pressemeddelelse ikke nok
Hvorfor Arne Simonsen håber, jeg omtaler rapporten, når han samtidig underkender værdien af den side, han håber, jeg omtaler den på, står hen i det uvisse.
Men det skal ikke skille os ad.
Jeg omtaler gerne rapporten. Og skulle Det Kriminalpræventive Råd ændre mening, gennemfører jeg fortsat meget gerne interviewet.
Rapporten rejser flere spørgsmål, end den bevarer, og her er en pressemeddelelse ikke nok.
Det er nødvendigt, at nogen dykker ned i tallene og finder ud af, hvorfor de er, som de er.