Debatten om sexisme og sexchikane skaber ikke en kollektiv mistænkeliggørelse af mandlige ledere, mener arbejdslivspolitisk chef i DJØF, Edith Jakobsen.
Siden Sofie Linde sidst i august ved Zulu Comedy Galla fortalte om en ubehagelig oplevelse, hun hævder at have haft med »en stor tv-kanon« ved en julefrokost i DR for 12 år siden, er debatten om sexisme og sexchikane på danske arbejdspladser eksploderet.
En underskriftindsamling til støtte for Sofie Linde fik 1.615 kvinder til erklære deres opbakning til DR-værten, og så godt som alle medier har bragt artikler om emnet, flere fyldt med nye beretninger, såkaldte »vidnesbyrd«, fra andre kvinder.
Den kollektive mistænkeliggørelse
Fælles for næsten alle historierne er, at der ikke sættes navn på de påståede gerningsmænd. Beretningerne indeholder deltajer om, hvad en mand hævdes at have sagt eller gjort, men ikke oplysninger om, hvem han er.
Det fremhæves af nogle som den rette fremgangsmåde, da formålet ikke er at tale om enkeltpersoner, men om den »kultur«, der skaber problemerne.
Men den manglende konkretisering kan samtidig have en anden effekt.
Når der skabes et indtryk af, at mange mandlige ledere har opført sig uanstændigt, men der ikke sættes navn på, hvem det drejer sig om, risikerer der at opstå en kollektiv mistænkeliggørelse af alle mandlige ledere.
DJØF byder debatten velkommen
DJØF er fagforening for blandt andre jurister og økonomer og dermed for mange ledere. Situationen berører således en del af DJØF’s mandlige medlemmer.
Men måden, debatten foregår på, bekymrer ikke DJØF. Tværtimod glæder fagforeningen sig over, at diskussionen om sexisme og sexchikane er blusset op igen.
Sofie Linde har kickstartet en debat om sexisme og sexchikane på arbejdspladser. Debatten er karakteriseret ved deling af såkaldte »vidnesbyrd«, altså ukonkrete historier, som ikke kan afprøves eller eftervises, fordi der mangler væsentlige informationer, herunder navnet på den påståede overgrebsmand. De mange vidnesbyrd skaber et billede af, at der er et stort problem med sexisme og sexchikane på danske arbejdspladser, hvor særligt mandlige ledere går over stregen og udsætter kvindelige kolleger for krænkelser.
Hvad er DJØF’s holdning til debatten og måden, den foregår på?
– DJØF byder debatten velkommen og glæder sig over fornyet fokus på et vigtigt, men tabubelagt emne. Seksuel chikane er ulovligt og selvfølgelig skal alle, mænd som kvinder, kunne gå på arbejde uden at skulle udsættes for sexisme eller seksuel chikane, skriver arbejdslivspolitisk chef i DJØF, Edith Jakobsen, i et skriftligt svar til Reelligestilling.dk.
Anerkender ikke præmissen
Heller ikke den kollektive mistænkeliggørelse af mandlige ledere giver anledning til panderynker hos DJØF.
Faktisk anerkender DJØF slet ikke, at de mange navnløse historier om mandlige lederes sexisme og sexchikane sætter mandlige ledere under kollektiv anklage.
Debatten om sexisme og sexchikane på arbejdspladser mistænkeliggør mandlige ledere. Fordi der ikke sættes navn på de mænd, der hævdes at have begået overgrebene, er alle mandlige ledere under anklage. DJØF er fagforening for mange ledere, herunder mange mandlige ledere.
Hvad gør DJØF for at beskytte sine mandlige medlemmer mod den kollektive mistænkeliggørelse, de i øjeblikket udsættes for?
– DJØF anerkender ikke præmissen om kollektiv mistænkeliggørelse af alle mænd. Det forhold, at primært mænd er under anklage for fx brud på regler om hvidvaskning eller spritkørsel, betyder jo heller ikke, at alle mænd begår økonomisk kriminalitet eller er spritbilister. Vi får også henvendelser fra mænd, der har observeret eller oplevet noget på arbejdspladsen, de fandt problematisk, som de ønsker rådgivning til at håndtere, svarer Edith Jakobsen.
Hvad er DJØF’s råd til mandlige ledere, der gerne vil undgå den kollektive mistænkeliggørelse, de i øjeblikket udsættes for?
– Som nævnt kan præmissen om en kollektiv mistænkeliggørelse af alle mænd ikke anerkendes. De situationer/oplevelser, vi får beskrevet af vores medlemmer, er typisk så grænseoverskridende, at de færreste kan være i tvivl om, at det er langt over stregen for acceptabel adfærd på en arbejdsplads. Følgelig er langt fra alle mænd under anklage. Det er heller ikke nødvendigvis ledere, der optræder chikanøst eller sexistisk, men kan fx også være en erfaren medarbejder, der misbruger sin højere status over for en student, skriver DJØF’s arbejdslivspolitiske chef.
Fem gode råd til mandlige ledere
Gode råd, der forebygger sexisme og sexchikane, vil DJØF til gengæld gerne give. Ønsker mandlige ledere at skabe sexisme- og sexchikanefri arbejdspladser, er der ifølge DJØF især fem ting, de bør fokusere på.
Debattens eksempler på sexisme og sexchikane spænder vidt. Nogle historier handler om grove overgreb, også i juridisk forstand, mens andre handler om »tonen« på arbejdspladsen, herunder kommentarer om pæne strømer eller vittigheder om køn. Den store forskel på eksemplerne gør feltet svært at navigere i.
Hvad er DJØF’s råd til mandlige ledere, som gerne vil skabe arbejdspladser uden sexisme og sexchikane?
– 1. Signalér, at seksuel chikane er uacceptabel og ulovlig, gå forrest som rollemodel og kulturbærer. 2. Hav spørgsmål om sexisme og seksuel chikane med i APV (arbejdspladsvurdering, red.). 3 Formuler en politik med klare retningslinjer, som er kendt af alle på arbejdspladsen. 4. Klarlæg roller og ansvar, så alle ved, hvor og til hvem de skal henvende sig til på arbejdspladsen, hvis de oplever sexisme eller seksuel chikane. 5. Hav en fast procedure, skriver Edith Jakobsen.
Mere kønsopdelte arbejdsmiljøer er ikke løsningen
DJØF’s fem råd rummer ikke en opfordring til at skabe mere kønsopdelte arbejdspladser med færre interaktioner mellem mænd og kvinder. En model, nogle ellers peger på som en mulig løsning på problemer med sexisme og sexchikane.
I stedet ser DJØF et potentiale i, at drenge og piger tilbringer mere tid sammen i barn- og ungdommen. Det vil forebygge misforståelser i voksenlivet, er idéen.
I USA førte MeToo-debatten blandt andet til, at nogle arbejdspladser forbød mandlige og kvindelige debattører at køre i samme taxa. Den førte også til, at mandlige medarbejdere i stigende grad valgte kvinder fra, når det kunne lade sig gøre, herunder undlod at holde møder med kvinder. I Danmark peger nogle debattører på, at lignende løsninger kan være med til at løse problemet her. Jo mindre, mænd og kvinder er sammen på arbejdspladser, desto mindre sexisme og sexchikane vil der være, lyder argumentet.
Hvad er DJØF’s holdning til løsninger, der skaber et mere kønsopdelt arbejdsmiljø med færre interaktioner mellem mænd og kvinder, herunder færre eller ingen møder på tomandshånd og færre eller ingen blandede sociale arrangementer som fx fredagsbarer og julefrokoster?
– DJØF er på ingen måde tilhænger af at fremme mere kønsopdelte arbejdsmiljøer. Tværtimod, fastslår Edith Jakobsen.
– Ny dansk forskning peger på det problematiske i, at drenge og piger i deres fritidsliv tilbringer for lidt tid sammen, hvilket kan resultere i misforståelser senere i livet. Forskeren peger på behovet for at fremme flere fælles rum, så drenge og piger bliver mere fortrolige med at interagere og kommunikere med hinanden. Den viden og forståelse for hinanden er selvfølgelig også central i et arbejdsliv, tilføjer hun.