Flere bør tænke mere over begreber som uønsket seksuel opmærksomhed.
Ifølge en analyse foretaget af Institut for Menneskerettigheder har hver syvende elev på erhvervsuddannelser oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Det fik onsdag Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers formand, Kasper Palm, til at reagere i et debatindlæg sammen med tre andre afsendere fra erhvervsskoleområdet, herunder to formænd for elevorganisationer.
I indlægget tager Palm og co. i klare vendinger afstand fra det, analysen viser. ”Vi vil ikke acceptere uønsket seksuel opmærksomhed og chikane,” skriver de og lægger op til ”dialog om, hvordan vi i fællesskab imødegår uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.”
På intet tidspunkt forholder de fire skribenter sig til, hvad uønsket seksuel opmærksomhed er. Det er der ellers god grund til, for uden en klar definition er begrebet en af den slags elastikker, man kan trække rigtig meget i, uden at de går i stykker.
Ingen definition
På det sociale medie X blev erhvervsskolernes tomsnak tydeliggjort, da ligestillingsdebattøren Allan Schmidt senere onsdag spurgte dem, hvad definitionen på uønsket seksuel opmærksomhed er.
”I forhold til en definition af, hvad der anses som uønsket seksuel opmærksomhed, er det ikke specificeret. Det er derfor op til elevens subjektive vurdering,” svarede Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers officielle konto og delte et link til Institut for Menneskerettigheders analyse.
Har man smag for Kafka, er der noget dragende ved det åbenlyse paradoks. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil ikke acceptere noget, de ikke ved, hvad er, og som heller ikke defineres i den analyse, der har fået dem til at tage afstand fra det. Det bringer mindelser om Processens hovedperson, Josef K., der dømmes uden nogensinde at få at vide, hvad han er anklaget for.
Er man mindre betaget af den slags, vil man dog måske have svært ved at se det opløftende ved, at erhvervsskolernes interesseorganisation gebærder sig på den måde. Ja, måske ærgrer man sig ligefrem over, at kravene til præcision og tydelighed i den offentlige debat ikke er større.
Kan være diffust for nogle elever
I de trivselsmålinger, det hele drejer sig om, er eleverne blevet stillet følgende spørgsmål: ”I hvilket omfang er du det seneste år blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen?” Men eleverne har ikke fået at vide, hvad der menes med det.
Tværtimod har det været op til den enkelte elev at lægge en tolkning ned over begrebet, hvilket Institut for Menneskerettigheder med god grund kritiserer i deres analyse af trivselsmålingerne. ”For det andet specificeres det ikke, hvad der menes med uønsket seksuel opmærksomhed, hvilket kan være et diffust begreb for nogle elever,” skriver instituttet.
I andre undersøgelser af uønsket seksuel opmærksomhed er begrebet sammensat af en lang række meget forskellige hændelser. Det gælder eksempelvis Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse fra 2022, hvor begrebet udgøres af svar på 14 spørgsmål om, hvor mange gange det seneste år respondenten har været udsat for diverse hændelser i forbindelse med sit arbejde, for eksempel ”uønskede seksuelle kommentarer i en større gruppe/forsamling”, ”stirrende eller flirtende blikke med seksuelle undertoner, som var uønskede eller ubehagelige for dig”, ”at nogen har fortalt historier med seksuelt indhold, som var uønskede eller ubehagelige for dig” og ”seksuelt betonede aktiviteter (fx lege eller strippere) ved festlige arrangementer, som var uønskede eller ubehagelige for dig”. Har respondenten blot én gang oplevet én af de 14 hændelser, tæller respondenten med i det samlede resultat, ifølge hvilket 15,6 procent har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med sit arbejde inden for det seneste år.
Hello, human ressources?!
I seks af de 14 spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse er den udslagsgivende faktor, om hændelsen var ”uønsket eller ubehagelig for dig.” Det er værd at dvæle ved, for det siger noget væsentligt om begrebets karakter.
Et af internettets populære memes kan illustrere hvad. I memet, som er et udklip af tegneserien Sunny Street af Max Garcia fra 2013, ses to tegninger af en kvinde, Susan, der reagerer på den samme henvendelse fra to mandlige kolleger. På den første tegning siger en attraktiv mand i jakkesæt og slips: ”Looking good, Susan,” hvortil Susan svarer: ”Awww, you’re sweet.” På den næste tegning siger en overvægtig, bebumset mand med briller: ”Looking good, Susan”, hvilket får Susan til at gribe telefonen og med frygt i øjnene sige: ”Hello, human ressources?!” Den korte tegneserie har oversat til dansk titlen ’Kend arbejdsreglerne’. Den første tegning er forsynet med ordet ”passende”. Den næste med ordet ”upassende”.
Garcias pointe er ikke til at overse: Den samme handling kan blive opfattet vidt forskelligt, alt efter hvem den handlende er. Det er ikke, hvad du gør, der bestemmer, om det, du gør, er passende eller upassende. Det er, hvem du i andres øjne er. Spillereglerne ikke universelle. Præcis den samme ytring kan være en sød kommentar eller en krænkelse, og det er modtageren, der bestemmer, om den er det ene eller det andet. Hvad intentionen var, er ligegyldigt. Alt afhænger af receptionen.
Det er svært at forstå, hvordan det er gået til, men uvist af hvilke årsager har netop den logik sneget sig ind på danske arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner via begreber som uønsket seksuel opmærksomhed. I stedet for klare retningslinjer, som gælder alle, er trådt vage retningslinjer, som først træder i kraft, når nogen synes, at der er sket en overtrædelse. Ingen kan på forhånd vide, om et ”flirtende blik med seksuelle undertoner” er uønsket seksuel opmærksomhed. Det er som med Schrödingers berømte kat, der både er død og levende, indtil låget løftes, og dens skæbne afgøres.
Subjektets magt og fællesskabets tab
Der er noget ved denne overdragelse af magt til subjektet, vi bør diskutere. Som psykologen Svend Brinkmann påpeger, anerkender vi i for høj grad oplevelser og subjektive følelser som autoriteter.
Det gælder ikke kun i forhold til uønsket seksuel opmærksomhed, men bredt i diskussionen om krænkelser. Det kan virke sympatisk at tillægge den enkeltes oplevelse afgørende betydning, men det har mange omkostninger, herunder for gennemsigtigheden, forudsigeligheden og muligheden for forståelse gennem samtale. Hvis din oplevelse af en hændelse ophøjes til sandhed, og jeg har en anden oplevelse end dig, hvordan skal vi så kunne tale sammen? Ja, hvorfor skal vi så tale sammen?
Hvad Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier tænker om det, ville være interessant at vide. At organisationen tager afstand fra noget, den bogstaveligt talt ikke ved, hvad er, er ikke.