Unge kvinder vælger de forkerte uddannelser. Det skal der gøres noget ved, mener ministerium.
Forud for Nordisk Ministerråd 2015 sender Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold en kortlægning i udbud, som skal gøre rede for “udfordringerne” inden for rekruttering og fastholdelse af piger i de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering og Math) på de videregående uddannelser.
“Det kønsopdelte uddannelsesvalg bidrager til at fastholde et kønsopdelt og ufleksibelt arbejdsmarked, ligesom det kan virke begrænsende for både piger og drenges mulighed for valg af uddannelse og job, og de kønstraditionelle uddannelses- og karrierevalg kan på længere sigt få negativ betydning for løn, pension o.l. for kvinderne“, fortæller ministeriet på sin hjemmeside.
Vinderen af udbuddet skal levere to delleverancer:
1) En kortlægning af udfordringer i relation til det kønsopdelte uddannelsesvalg med fokus på piger i STEM-fag. Kortlægningen skal skabe viden om pigers valg af fag på ungdomsuddannelser og valg af videregående uddannelse. Kortlægningen skal indeholde såvel en kvantitativ som en kvalitativ del.
2) En letlæselig og kortfattet håndbog til aktører på området om problemstillingen med eksempler fra minimum tre nordiske lande og indeholde anbefalinger til aktører på området. Håndbogen skal leveres på et skandinavisk sprog (dansk, svensk eller norsk) og oversættes til engelsk, islandsk og finsk.
For få piger på STEM-uddannelserne
Ifølge ministeriets hjemmeside er formålet med projektet at sætte fokus på den “overvægt” af unge mænd, der typisk er inden for STEM-uddannelserne, og som eksisterer på trods af den generelle kønsfordeling på de videregående uddannelser, hvor billedet er det omvendte.
Om sin motivation for at få udredt årsagerne til kønsfordelingen på STEM-uddannelserne skriver ministeriet:
“Der er derfor en interesse blandt de nordiske lande for at få mere viden om, hvad der forårsager disse traditionelle valg af uddannelse, og hvordan man bedst kan motivere pigerne til at vælge STEM-uddannelser og til at vælge uddannelse efter kvalifikationer og kompetencer og ikke efter køn.”
Præmissen er tydelig: Piger vælger uddannelse efter køn. Det samme er konklusionen: Det skal der gøres noget ved.
Hvad piger gør, er ikke altid det rigtige
Det er interessant at iagttage, hvordan ministeriet agerer i forhold til pigerne. For det første termen “piger”. Den bruger ministeriet fem steder, mens udtrykket “unge kvinder” kun bruges to gange. Til sammenligning står det 1-1 mellem “drenge” og “unge mænd” i udbuddet.
For det andet ministeriets umyndiggørelse af pigerne. De uddannelsesvalg, pigerne for nuværende træffer, er ikke gode for dem, og derfor må ministeriet træde til som en slags kollektiv far og belære pigerne om, hvad der er bedst for dem. Deres egne mål, ønsker og drømme er i den sammenhæng ikke relevante; ministeriefar ved bedst.
Han ser med bekymring på sine kollektive døtres uansvarlige beslutninger. Det er derfor ministeriefar vil finde ud af “hvordan man bedst kan motivere pigerne til at vælge STEM-uddannelser“. Det er lidt med uddannelsesvalg, som det er med kærestevalg, synes han at tænke: “De ved ikke, hvad de gør – jeg bliver nødt til at få dem på bedre tanker!“.
Det virker formynderisk og ude af trit med tiden. Derfor, kære ministeriefar, denne opfordring til dig:
Stol lidt mere på dine døtre. De er intelligente, unge kvinder, og de er fuldt ud i stand til at træffe egne valg uden din indblanding. Du mener det sikkert godt, men du er nødt til at give slip og lade dem stå på egne ben. Det kan de sagtens. Men det kræver, at du giver dem plads til at gøre det.