Mænd hader kvinder, og det kommer til udtryk i populærkulturens film og musik. Det mener feminist Henrik Marstal, der i vanlig stil ikke tøver med at anklage mandekønnet for at være sexistisk, hadefuldt og undertrykkende over for kvinder.
Denne gang går det i Marstals seneste blogindlæg på Politiken.dk særligt ud over den danske hiphop-scenes mandlige kunstnere, som ifølge Marstal medvirker til at reproducere mænds had mod kvinder, når de i deres tekster beskriver manden som den dominerende og kvinden som den dominerede.
Debatten deler sig efter anskuelser
Debatten kører naturligvis i kommentarsporet på Politiken.dk, og her undrer en del sig over, at Marstal gentager sit synspunkt igen og igen – at mænd hader kvinder – og kalder Marstal for »skinger« og »enøjet feministisk«. En mandlig debattør skriver fx, at Marstals konstante »gøren kvinder til ofre og mænd til besudlere« er »ulideligt at være vidne til«.
Støtter af Marstals synspunkt er der ikke mange af på Politiken.dk, men det er der til gengæld på Marstals Facebookside, hvor indlægget ligeledes debatteres. En kvinde skriver fx:
»Der går en lige linje fra Suspekts kvindenedgørende tekster over “Kvinden i buret” (og andre krimier hvor kvinder maltrakteres) til den manglende respekt for Helle Thorning og videre til Anna Sophie Hermansens bitchede kommentarer til alting. Foragten for (andre) kvinder findes overalt«.
Samtidig fremhæver flere debattører på Marstals Facebookside at kommentarsporet på Politiken.dk viser, at Marstal har ret. Fx skriver en kvinde: »Hold nu op nogle kommentarer du får fra vrede (stort set allesammen) mænd! Der må være nogle, der føler sig ramt af dine ord…«. En anden skriver direkte: »Kommentarsporet viser, hvor ret du har, Henrik«.
»Jeg synes at had er det rigtige ord«
Mens Marstal som vanligt ikke deltager i debatten på Politiken.dk, er han aktiv på sin Facebookside, hvor han blandt andet gør sin mening klar, da en debattør spørger, om ikke problematikken handler mere om fastlåste kønsroller end om had: »Jeg synes at had er det rigtige ord – for bag de fastlåste roller er det det, der er tale om«, svarer han.
Jeg kan ikke genkende Marstals billede af manden som et kvindehadende væsen. Jeg mener desuden, at en sådan opfattelse er et meget skidt udgangspunkt for en konstruktiv dialog om ligestillingsproblemer.
Samtidig mener jeg ikke, at det er feminismens eller andre ideologiers opgave at blande sig i, hvad kunstnere skriver i deres tekster. Jeg går ind for ytringsfrihed – også i kunsten. Og ærlig talt: Så svært er det heller ikke at skifte kanal, når Jokeren, L.O.C. eller Niarns stemme kommer ud af højttaleren …
Denne artikel er opdateret 7/3-2016. De steder, hvor der før stod »vi«, står nu »jeg«. Teksten var oprindeligt skrevet i vi-form.