Judith Butler tager afstand fra Lund Universitets forsøg på at tvinge en lektor til at inkludere en tekst af Judith Butler på sin pensumliste.
Opdateret 23/11/17, 17:10.
Judith Butler, en af de mest fremtrædende nulevende feministiske tænkere, blander sig nu i sagen om Lund-lektor Erik Ringmar, der blev forsøgt presset af universitetet til at inkludere en tekst af netop Judith Butler på sin pensumliste til et fag om fascisme i 1800-tallet.
»Ingen kursuslitteraturkomité i verden kan tvinge mig til at undervise om Judith Butler«, tordnede Erik Ringmar, og den holdning støtter Judith Butler.
Det fortæller hun i et interview med Mårten Torson Lindberg, der underviser på fascismekurset sammen med Erik Ringmar.
Metoden er forkastelig
– Hvordan forholder du dig til, at din forskningen påtvinges en universitetsunderviser med henvisning til ligestilling mellem kønnene?, spørger Mårten Torson Lindberg.
– Jeg er ikke tilhænger af, at min forskning påtvinges nogen på grund af kvotering. Lad os skelne mellem nogle ting. Det er én sag at hævde, at et kønsperspektiv er et tema, som bør indgå i et kursus. Det er en anden sag at påstå, at den eneste måde at sikre, at køn inkluderes, er gennem et kvoteringssystem, som tæller antallet af forfattere. En yderligere anden sag er idéen om, at administrationen i ligestillingens navn kan fremtvinge anvendelsen af visse forfattere på et bestemt kursus, svarer Judith Butler.
– Hvad angår det første, tror jeg, at et kursus om, lad os sige, fascisme, kan blive bedre, hvis man reflekterer over spørgsmål, som berører den europæiske fascismes mandekultur. Eller over, hvad der findes af feministisk kritik af fascismen, og hvilken samling af tekster, man behøver at læse for at forstå den kritik. Emnet fascisme ændrer sig, så snart vi nærmer os det i et kønsperspektiv. Men det er dumdristigt at tro, at kønsperspektivet er det eneste perspektiv, fortsætter Judith Butler.
– Hvad angår den anden idé, så har jeg aldrig ment, at »optælling« er den bedste måde at sikre ligestilling mellem kønnene på. Det samme gælder mange af mine feministiske kolleger. Jeg tror, at universitetet kan opdage og justere skævvridningen, hvad angår køn, ved at se på, hvor mange kvinder, der ansættes over en vis tidsperiode. Vi behøver den statistik. Men der findes mange kvindelige forfattere, som ikke er feminister, og det forhold, at der findes en kvindelig forfatter, kan ikke i sig selv lede til ligestilling mellem kønnene eller tilgodese målet for kønsstudier eller feministisk analyse. Så at »tælle« forfattere er en dårlig og eventuelt kontraproduktiv måde at forsøge at få folk til at indse det værdifulde ved ligestilling på. Ligestilling er ikke bare et spørgsmål om tal: den er et politisk ideal, en samfundsmæssig kamp, og den kræver den form for kulturelle forandringer, som ikke kan bedømmes ved, at man studerer tal og antal – forandringer, som ikke selv er kvantitative i deres natur, uddyber Judith Butler.
– Hvad angår den tredje påstand, mener jeg ikke, at noget kursus skal påtvinges nogen bestemt forfatter, og jeg tager afstand fra, at mit navn anvendes på den måde. Den akademiske frihed tilskriver universitetsunderviseren retten til at forme sine kurser i overensstemmelse med sin egen professionelle vurdering. Man kan have forslag om at udvide med forskellige kønsperspektiver eller om, hvilke tekster der kan være anvendelige, men den endelige afgørelse skal være den enkelte universitetsundervisers. Jeg er modstander af, at man pålægger undervisere at undervise om specifikke tekster eller forfattere. Jeg ville selv afvise alle sådanne forsøg fra institutionens side, uanset hvilke samfundsmæssige mål man forsøger at opnå med denne metode. Metoden er forkastelig, og målet kan ikke opnås gennem tvang, tilføjer Judith Butler.
Ingen ligestilling uden frihed
– Hvis vi ikke skal have kønskvotering, hvordan skal man så arbejde for at opnå større ligestilling mellem kønnene på universiteterne?, spørger Mårten Torson Lindberg.
– Jeg håber, jeg har givet et svar på det. Kvoteringer er en genvej, og de kan ikke opnå målet om samfundsmæssig retfærdighed. Et retfærdigt samfund får vi gennem frihed, og enhver forestilling om retfærdighed, som nægter os frihed, nægter os også retfærdigheden selv. Det ved vi fra kampen mod censur. Ligestilling og frihed er lige vigtige: frihed uden ligestilling er uretfærdig, men det er ligestilling uden frihed også, svarer Judith Butler.
61-årige Judith Butler er en af de mest indflydelsesrige nulevende feminister. Hun er inspireret af blandt andre Michel Foucault og Jacques Derrida. Hendes hovedværk er bogen Gender Trouble, som hun skrev i 1990. Den udkom i Danmark i 2011 under titlen Kønsballade. Heri argumenterer hun for, at både biologiske og sociale syn på køn er sociale konstruktioner. Judith Butler har en ph.d. fra Yale og er professor på Berkely.