Svensk statskundskabslektor forsøgt presset til at undervise om feminisme på kursus om fascismens rødder i 1800-tallet på grund af ‘pensumkvindekvote’.
På det samfundsvidenskabelige fakultet ved Lund Universitet i Sverige findes et krav om, at kvinder skal udgøre mindst 40 procent af litteraturen på alle litteraturlister.
Det krav havde lektor i statskundskab Erik Ringmar svært ved at opfylde, da han for nylig skulle sammensætte litteraturlisten til et fag i politisk idéhistorie om højreorienterede og fascistiske idéer omkring år 1900.
For selv om han tænkte sig grundigt om, kunne han ikke komme op på mere end 15,2 procent kvinder på litteraturlisten. De fleste tænkere, som beskæftigede sig med de emner på det tidspunkt, var ganske enkelt mænd.
Inkludér Butler, og vi godkender
Erik Ringmar henvendte sig derfor til institutstyrelsen for at bede om en dispensation, men det blev pure afvist, blandt andre af styrelsens studenterrepræsentant, Pernille West, der foruden sin rolle på universitetet er politisk aktiv som gruppeleder for Feministisk Initiativ i Lund Kommune.
– Jeg påpegede, at det kønsmæssigt var en skæv fordeling. Tommelfingerreglen siger, at der skal være 40 procent kvinder, og vi plejer at have en diskussion, når en litteraturliste havner under. I dette tilfælde var det meget under, siger hun ifølge norske forskerforum.no til den svenske avis Sydsvenskan.
Der var ikke tid til at sende litteraturlisten tilbage til Erik Ringmar, og Pernille West foreslog derfor, at lektoren kunne tilføje et værk af den radikalfeministiske professor Judith Butler. Butler havde figureret på en tidligere udgave af litteraturlisten.
– Min kritik var, at man ved at fjerne teksten af Judith Butler forværrede procentandelen yderligere. Jeg foreslog, at man i stedet for at underkende litteraturlisten bare skulle lægge Judith Butler til igen for at få et feministisk perspektiv. Det handler ikke kun om kønsrepræsentation, men også hvilke perspektiver man vælger i et kursus, som skal belyse det moderne samfunds kritikere, siger Pernille West ifølge forskerforum.no til Sydsvenskan.
Institutstyrelsen godkendte forslaget, som føjede 18 sider af Judith Butler til litteraturlisten og derved øgede kvindeandelen fra 15,2 procent til 16,2 procent.
Ingen kan tvinge mig til at undervise om Judith Butler
Mod slutningen af oktober begyndte kurset. Det viste sig dog hurtigt, at alt ikke var, som det skulle være. Allerede kort inde i den første forelæsning blev Erik Ringmar afbrudt af de studerende.
– Kan du ikke sige lidt mere om, hvordan kvindernes situation var under oplysningstiden?, spurgte en.
– Enig!, tilsluttede en anden sig.
På sin blog fortæller Erik Ringmar, at han blev paf over situationen.
– Jeg plejer ikke at blive paf specielt ofte, men nu skete det. Hvorfor afbrød de studerende mig med et spørgsmål, som handler om noget helt andet?, skriver han.
Videre fortæller den svenske lektor, at han senere fik at vide, at en delegation af studerende fra kurset havde klaget over ham efter blot to forelæsninger. Klagerne var ikke specifikke, men handlede blandt andet om, at Erik Ringmar ikke havde taget de studerendes kommentarer alvorligt, og at kurset ikke følger den officielle litteraturliste.
– Naturligvis gør kurset ikke det, skriver Erik Ringmar.
– Ingen kursuslitteraturkomité i verden kan tvinge mig til at undervise om Judith Butler, hvis jeg ikke vil, skriver han.
Opgiver kurset
Som konsekvens af problemerne har Erik Ringmar opgivet at gentage kurset i kommende semestre.
– Grundproblemet er, at intellektuel virksomhed – i dette tilfælde et kursus – gøres til en demokratisk beslutning. Hvis alle kan stemme, vil alle stemme på deres favoritter, og de studerende kommer til at nedlægge veto, hvis de ikke får det, som de vil have det. Demokrati har sin naturlige plads, men den plads er ikke mit kursus og ikke min litteraturliste. Kønskvoteringen af kursuslitteraturen må snarest ophøre, hvis vi vil fortsætte med at tænke, analysere og forstå, i stedet for bare at udtrykke vore præferencer. Det er i sidste ende kursuslitteraturkomitéens mangel på rygrad, der har gjort situationen uholdbar, skriver Erik Ringmar.
Han fortæller videre, at han har fået et rygte som »antifeminist«, og de studerende nu betragter hans kursus som noget, der skal »afsløres«.
– Jeg har efter mange overvejelser besluttet ikke at oprette kurset igen. Jeg vil ikke mobbes af studerende, og jeg ønsker ikke, at mærkelige rygter skal spredes om mig blandt mine kolleger. Trist, synes jeg, eftersom fascismens fremvækst er et vigtigt emne, ikke mindst nu, afslutter den svenske lektor.
Bakkes op af flere
Sagen har skabt debat i Sverige, og flere bakker op om Erik Ringmar og hans kritik af kønskvoteringen af kursuslitteraturen på Lund Universitet.
En af dem er lederskribent i Svenska Dagbladet Ivar Arpi. Han skriver, at »kønsvidenskaben overtager svenske universiteter« og finder det mærkeligt, at Judith Butler, der tilhører det 20. århundredes feminisme, skal presses ind i et kursus om reaktionære tænkere fra slutningen af 1800-tallet. »Studerende, som ønsker at lære om fascismens fremvækst, må søge til et andet universitet«, tilføjer han.
Stiftelsen Academic Rights Watch, som overvåger vilkårene for akademisk frihed i Sverige, reagerer også skarpt, fortæller forskerforum.no. Ifølge det norske netmedie mener stiftelsen, at behandlingen af Erik Ringmar er i strid med Unescos konvention for højere uddannelse, hvori det hedder, at undervisere ikke skal »tvinges til at undervise i strid med egen viden og samvittighed«. »Valg af pensumlitteratur ved vore uddannelsesinstitutioner skal aldrig blive en tvang, hvor underviseren bliver den, der trækker det korteste strå«, skriver stiftelsen ifølge forskerforum.no.