Voldtægt, forældrefremmedgørelse, teknologi og demografi kommer til at fylde i ligestillingsdebatten i 2024, lyder min spådom.
I dag er det den 31. december, og man finder vel næppe bedre dag til at give sit bud på, hvad der kommer til at ske i det nye år. Med risiko for at tage fejl er derfor her mit kig i spåkuglen.
Voldtægt
Samtykkeloven blev vedtaget i december 2020, og ved udgangen af 2023 kan man konstatere, at den ikke virker efter hensigten. I hvert fald ikke, hvis hensigten er at leve op til det, som efter min mening bør være maksimen for enhver lov om voldtægt og kan udtrykkes som følger: Enhver, der begår voldtægt, skal dømmes og straffes for voldtægt, og ingen, der ikke begår voldtægt, skal dømmes og straffes for voldtægt.
I årets løb har ikke mindst Weekendavisen kunnet afdække, at samtykkeloven har ført til en usikker retstilstand for de anklagede, som typisk er mænd. ”En mand blev dømt for voldtægt, selvom kvinden ikke kunne huske hele episoden. Bagefter blev han frikendt – fordi kvinden ikke kunne huske hele episoden,” berettede avisen eksempelvis 7. december.
Samme Weekendavisen har sat fokus på et andet aspekt af voldtægtslovgivningen og dens håndhævelse, nemlig politiets tilbageholdenhed med at rejse sager falsk anklage om voldtægt. ”En sag om falsk voldtægtsanklage på Herlufsholm Skole har trukket ud i fem år. Politiet tager ikke falske anmeldelser alvorligt nok, lyder kritikken,” fortalte avisen 28. december.
Spådom: Debatten om samtykkeloven fortsætter i 2024. Både fordi der er helt reelle problemer at diskutere, og fordi loven ligger i et eksplosivt krydsfelt mellem jura, retfærdighed, sex, overgreb, køn og ligestilling, som altid tiltrækker sig stor opmærksomhed.
Bonusgæt: Et eller flere partier foreslår en ændring af straframmen for falsk anklage om voldtægt.
Begrundelse: Mens straffen for voldtægt i de senere år er blevet skærpet, og det med samtykkeloven er blevet lettere at få anklagede dømt, er der ikke sket en ændring i straffen for falsk anklage om voldtægt. Hertil kommer, at det langt fra er alle falske anklager om voldtægt, som fører til sager, domme og straffe. Det vil et eller flere højrefløjspartier som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti reagere på med et forslag om, at straffen for falsk anklage om voldtægt skærpes, og at det gøres klart over for politiet, at falske anmeldelser skal tages alvorligt.
Forældrefremmedgørelse
Forældrefremmedgørelse blev i et stridspunkt i slutningen af 2023. Begrebet beskriver påvirkning udført af en forælder over for et barn med den hensigt, at barnet vender sig mod den anden forælder. Flere organisationer advarer mod begrebet og reagerede derfor, da regeringen sammen med alle Folketingets partier vedtog en aftale på det familieretlige område, som anvender begrebet.
Ved lanceringen af aftalen 30. november udtalte Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S): ”Når forældre er i konflikt, kommer børnene alt for ofte i klemme. Aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre. Derfor skal chikane og forældrefremmedgørelse stoppes og forebygges – så forældre ikke bevidst bruger børnene som våben.”
I et debatindlæg en måned senere, 30. oktober, advarede Børnerådets forperson, Bente Boserup, mod brugen af begrebet. ”Forældrefremmedgørelse er et alt for enøjet begreb. Virkeligheden er meget mere kompleks. Den holdning er Børnerådet ikke alene om. FN’s specialrapportør, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Europa-Parlamentet anbefaler at undlade brug af begrebet i retslige og sundhedsmæssige sammenhænge. Særligt i familieretlige sager med mistanke om vold er FN’s specialrapportør og Europa-Parlamentet kritiske over for brugen af forældrefremmedgørelse. Når en forælder, som mistænkes for voldelig adfærd, skyder det væk med at påstå, at det er en del af den anden forælders smædekampagne, retter retssystemet ofte sit fokus på forældrefremmedgørelse og væk fra barnet. Med det fokusskifte risikerer man at overse det, hvis barnets ønske om afstand skyldes vold,” skrev hun. En uge senere, 7. december, skærpede Børnerådet tonen i et indlæg skrevet sammen med Danner. ”Børnerådet og Danner om ny aftale: Politikere kan have givet voldelige forældre et nyt trumfkort,” lød overskriften på det indlæg.
Spådom: Debatten om forældrefremmedgørelse fortsætter i 2024. Spørgsmål om forældre og skilsmisse er betændte, og debatten har stor symbolsk betydning. Lige neden under de formelle bekymringer i forhold til forældres adfærd og børns trivsel findes et giftigt lag af kønsopfattelser og kønnede magtkampe, som langt hen ad vejen er debattens virkelige kerne. Hvis man sagde, at forældrefremmedgørelsesdebatten er en stedfortræderkrig, som i virkeligheden handler om holdninger til kvinder og mænds egnethed som forældre og magt over børnene ved skilsmisser, ville man ikke ramme helt ved siden af. Derfor er diskussionen om forældrefremmedgørelse ikke i nærheden at være slut. Den er kun lige ved at gå i gang.
Bonusgæt: Kritikerne af begrebet får ikke held med deres forehavende.
Begrundelse: Den politiske opbakning til aftalen er for stor. Man kan godt få et parti eller to til at ændre holdning. Men ikke en hel regering og samtlige Folketingets partier.
Teknologi
Jeg har i flere år forventet, at teknologi ville komme til at fylde mere i debatten om køn og ligestilling. Men den store brag har ladet vente på sig. Det er svært at forstå, for den teknologiske udvikling påvirker på rigtig mange måder de emner, som ellers fylder i ligestillingsdebatten. Og bevares, af og til sker det da også, som eksempelvis i debatten om dickpics. Men den bredere, mere fundamentale diskussion om teknologiens betydning udestår.
Der er ellers nok at tage fat på. Mobiltelefonen åbner for et hav af nye krænkelsesformer, og det samme gør kunstig intelligens og muligheden for at lave deep fakes. Sextortion, trusler om offentliggørelse af intime billeder eller videoer, hvis ikke ofret gør, hvad gerningsmanden beder om – i kvinders tilfælde ofte tilsendelse af nye seksuelle billeder eller videoer, i mænds ofte pengeoverførsler – burde fylde mere.
Et andet aspekt er udviklingen inden for digitale alternativer til kærlighed, sex og intimitet. Mænd betaler allerede milliarder af kroner til kvinder på tjenester som OnlyFans, som for mange af disse mænd ikke kun dækker seksuelle behov, men også behov for at føle nærhed. Med fremkomsten af kunstig intelligens er det muligt at skabe personligt konfigurerede ”kvinder”, der ligner rigtige kvinder, taler som rigtige kvinder og virker oprigtigt interesserede i de mænd, de taler med. Der er et stort marked for disse ydelser, og de vil eksplodere i de kommende år, startende med 2024.
Spådom: Vi kommer endelig til at tale mere om teknologi, køn og ligestilling i bred forstand. Både i forhold til krænkelser, sex, intimitet og social sammenhængskraft.
Bonusgæt: Marie Bjerre (V) kommer til at sætte emnet på dagsordenen.
Begrundelse: Det giver rigtig god mening for netop Marie Bjerre at tale om krydsfeltet mellem teknologi, køn og ligestilling, da hun både er minister for digitalisering og ligestilling.
Demografi
Lave fødselstal er et stort problem i den vestlige verden, og Danmark er ingen undtagelse. Der fødes ganske enkelt for få børn til, at vi kan reproducere os selv. Hvis det fortsætter, vil Danmark på sigt enten forsvinde eller være nødt til at opretholde befolkningstallet gennem indvandring.
Diskussionen om fødselstallet er dukket op fra tid til anden, men har aldrig for alvor fyldt noget. Det kan undre, da emnet er så fundamentalt, som det er.
Bonusinfo: I 2020 var fødselstallet ifølge Danmarks Statistik 1,67 børn per kvinde.
Spådom: 2024 bliver året, hvor diskussionen om demografi, køn og fødselstal bryder igennem. Det kommer til at handle om kvinders ret til at bestemme over egen krop, men også om afledte effekter af udviklingen, herunder konsekvenserne for den sociale sammenhængskraft.
Bonusgæt: Et eller flere af partierne på højrefløjen fremsætter forslag med inspiration fra Orban om belønning af kvinder, der føder flere børn, fx i form af livslange skatterabatter.
Begrundelse: Skatterabat til kvinder, der føder flere børn, forener et generelt ønske om lavere skat, som er udbredt blandt borgerlige partier, med en styrkelse af traditionelle kønsroller og kernefamilien som institution, hvilket flere borgerlige partier bakker op om.