Kvindelig forfatter: Jeg føler mig som en dresseret abe
Forfatter Hanne Højgaard Viemose er træt af, at man som kvindelig forfatter skal stille op til en masse ting, man ikke nødvendigvis har lyst til.
Skal man have succes som kvindelig forfatter, må man acceptere at skulle opføre sig som en dresseret abe. Det fortæller Hanne Højgaard Viemose, som er frustreret over, at det er sådan, i et interview.
– Det værste ved at være (kvindelig) forfatter er det evindelige pres for at udsende pressebilleder af sig selv og stille op til alverdens interview- og prisnomineringsgejl (jeg kan godt lide at læse op, men alt det andet: pff). Det får mig til at føle mig som en abe, siger hun.
Hader at blive fotograferet
Især de mange billeder går Viemose på.
– Jeg hader at blive fotograferet. Jeg hader at vide at omtalen af min bog får en dårlig plads, om nogen overhovedet, i avisen, hvis jeg ikke sender et lækkert billede af mig selv ud. Jeg hader, at jeg nær blev frataget en nominering til en litteraturpris, fordi jeg ikke ville fotograferes, siger hun og afrunder lidt efter:
– Jeg hader at skulle opføre mig som en dresseret abe, svinge med halen, for at folk gider læse mine bøger, for at de overhovedet opdager at de findes. Jeg hader bananer.
Kvindelige forfattere er som aber eller »vilde« i junglen
Viemose undrer sig over, at forfatteres køn spiller så stor en rolle, og at omverdenen ser på kvindelige forfattere som en særlig art.
– Når nogen giver mig prædikatet “kvindelig forfatter” eller taler om “kvindelitteratur” tænker jeg, at jeg må være en abe, eller “den vilde” som antropologen mødte i junglen for to hundrede år siden og hundrede år senere opdagede kunne tale, blev overrasket og begejstret og begyndte at skrive artikler om dette interessante fænomen. Langt senere fik én den geniale idé at bede aben/kvinden/den vilde selv skrive om at være abe/kvinde/vild, siger hun.
Hanne Højgaard Viemose er født i 1977 og debuterede i 2011 med romanen Hannah. Hun vandt samme år litteraturprisen Munch-Christensens Kulturlegat og skrev i 2015 sin anden roman, Mado.
Ja vi må have en lov der fritager kvinder for alle de ubehagelige ting i forbindelse med marketing.
Det bør ved lov vedtages, at hvis en kvinde skriver en bog, så skal det være påtvunget at læse den. Specielt mænd skal tvinges i ligestillingens tegn.
Ud over det, så skal bogen naturligvis finansieres over skatten og honoraret – god eller dårlig bog – bør ligge en smule over den højest betalte mandlige forfatters honorar.
Nej vent, kan vi ikke gøre den til påtvunget pensum i folkeskolen? Specielt hvis den indeholder kritik eller direkte had vendt imod mænd.
Hvis der ikke er tid til at læse den i skolen. Så kan det påtvinges faderen i hjemmet at læse den højt for børnene.
Skulle han nægte vil straffen være feministisk indoktrinering i én af de til formål oprettede Gulags.