19. marts, 2024

Liam Scarlett blev den danske MeToo-bevægelses første dødsoffer

Udsnit af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv i København. Her fotograferet i 2010. Billede: Flickr.com, Harvey Barrison.

Det Kongelige Teaters frygt for ikke at adlyde tidsåndens krav blev den 35-årige brites skæbne, tyder ligsyn på.

Nogle gange skal man lægge mærke til det, der er udeladt. Det, der ikke bliver fortalt.

Berlingskes artikel om den 35-årige britiske stjernekoreograf Liam Scarletts selvmord tidligere i år er en af de gange. Ét ord bruges ikke. Et ord, som er centralt for historien og for Liam Scarletts død.

Det ord er MeToo.

Artiklen, som er skrevet af udenrigskorrespondent Poul Høi, fortæller om afslutningen på det ligsyn, som har fundet sted, siden Lian Scarlett blev meldt død den 16. april i år. Et ligsyn er en efterforskning, og konklusionerne kom torsdag.

Berlingske var med via videolink og kan berette, at Det Kongelige Teater spillede en afgørende rolle for Liam Scarletts selvmord. Teatrets aflyste Liam Scarletts forestilling ‘Frankenstein’ før britens selvmord, og aflysningen havde direkte indflydelse på Liam Scarletts beslutning om at tage sig af dage.

Det fortæller Liam Scarletts mor, Deborah Scarlett.

– Han vidste, at de ville aflyse ‘Frankenstein’, sagde hun ved ligsynet.

– Der er ikke tvivl om, at det påvirkede ham dybt, tilføjede hun.

Ligsynsdommeren spurgte Deborah Scarlett, om hun og familien mener, at Det Kongelige Teaters beslutning om at aflyse sønnens forestilling i København bidrog til hans beslutning om at begå selvmord.

– Ja, det er vores klare opfattelse, svarede hun.

Det Kongelige Teater udsendte sin pressemeddelelse om aflysningen den 16. april, samme dag, som Liam Scarlett blev meldt død. Men selvmordet var fundet sted fire dage tidligere, den 12. april. Maskiner havde holdt briten i live i fire dage, indtil hans forældre havde bedt lægerne slukke for dem.

Derfor vidste de færreste før ligsynet, at Det Kongelige Teaters aflysning havde spillet en rolle for selvmordet. Men det havde det altså. Måske ligefrem den afgørende rolle.

Ved ligsynet kom det også frem, at de anklager, der var rejst mod Liam Scarlett i England var grundløse. Anklagerne fandt sted i 2019, mens Liam Scarlett var tilknyttet Royal Ballet i London, og blev siden lækket til den britiske presse i 2020.

Ifølge medierne havde Liam Scarlett opført sig »upassende«, herunder forulempet drenge på balletskolen og bedt dem sende nøgenbilleder. Anklager, den juridiske chef ved ligsynet afviste og kaldte »rent opspind«.

Hvilken rolle Det Kongelige Teaters leder Kasper Holten tillagde historierne fra den britiske presse, da han i april valgte at aflyse Liam Scarletts ‘Frankenstein’, ved kun teaterchefen selv. Men svaret er ikke »ingen«.

Det fremgår af føromtalte pressemeddelelse, hvori Det Kongelige Teater direkte henviser til den britiske undersøgelse.

»Aflysningen sker, da der for nyligt er fremkommet oplysninger om uacceptabel adfærd fra koreografen bag Frankenstein, britiske Liam Scarlett, over for flere personer blandt Det Kongelige Teaters medarbejdere under prøveforløb i 2018 og 2019. Liam Scarlett var i 2020 genstand for en undersøgelse i Royal Ballet i London efter anklager om krænkende adfærd. Liam Scarlett er ikke længere er ansat ved Royal Ballet,« skriver Det Kongelige Teater.

I pressemeddelelsen udtaler Kasper Holten sig også direkte.

– Krænkende adfærd er uacceptabelt på Det Kongelige Teater, også fra gæstende kunstnere. Vores medarbejderes trivsel og sikkerhed har høj prioritet for os. Vi ønsker derfor indtil videre ikke at opføre den pågældende koreografs værker, og ‘Frankenstein’ i foråret 2022 er derfor aflyst. Et erstatningsrepertoire vil blive offentliggjort ved sæsonlanceringen den 3. maj, siger han.

Var det en overreaktion? Hvorfor henviste Det Kongelige Teater til den britiske undersøgelse, som havde frikendt Liam Scarlett? For at give Kasper Holtens beslutning et fernis af tyngde? Fordi en undersøgelse i et MeToo-samfund har samme vægt som en dom?

Det er muligt, Kasper Holten har håndteret sagen korrekt. Den mulighed må hverken glemmes eller forkastes. Ingen udenforstående ved, hvad de danske anklager mod Liam Scarlett konkret bestod i, og hvor solidt et grundlag der var for dem.

Kasper Holten har ladet forstå, at Liam Scarlett havde udvist »uacceptabel adfærd« over for flere medarbejdere i 2018 og 2019. Måske gjorde Kasper Holten det eneste rigtige.

Men tvivlen nager. Kasper Holten traf sin beslutning otte måneder efter Sofie Lindes ikoniske tale ved Zulu Comedy Gally i august 2020. Den danske MeToo-debat kørte i overgear, og ingen sag var for lille til at kræve håndfast handling fra folk med ledelsesansvar.

MeToo-eksplosionen havde skabt et giftigt miljø, hvor man hellere måtte gøre for meget end for lidt. Enhver eftertænksomhed blev betragtet som svaghed, hvis ikke ligefrem meddelagtighed. Det var en følelsesladet tid, som vi kun langsomt er på vej ud af.

Samtidig kendte Kasper Holten til historierne fra England. Selv om undersøgelsen ikke havde påvist upassende forhold mellem Liam Scarlett og de studerende ved Royal Ballet School, kastede den en skygge over den britiske koreograf.

Skulle teaterchefen i den situation lade tvivlen, såfremt der var en tvivl, komme Liam Scarlett til gode?

Vi har kendt Kasper Holtens beslutning siden april. I går blev det klart, at den spillede en direkte rolle for Liam Scarletts død. Hvordan Berlingske kan fortælle det uden at bruge ordet MeToo, ved kun Poul Høi.

Men det er en fejl.

Liam Scarletts selvmord kan ikke løsrives fra de forandringer, MeToo har skabt i den vestlige verden siden oktober 2017 og i Danmark især fra august 2020. Anklagerne mod Liam Scarlett ville have ført til andre reaktioner bare få år forinden, både i London og København.

Sådan hænger tingene sammen. Nogle mennesker er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Andre er mindre heldige. Nogle rammer tidsånden. Andre rammes af den.

Liam Scarlett tilbragte de sidste måneder af sit liv med angst, selvskade og selvmordsforsøg. Aflysningen i København var det sidste skub ud over kanten.

Vi ved ikke, om Liam Scarlett var skyldig i det, han blev anklaget for. Men vi ved, at anklagerne, pressens historier og teatrenes aflysninger fandt sted i en tid, som var præget af frygt for at ikke at vise handlekraft over for alt, der så meget som antydede en hånd på et lår.

Skal man forestille sig, at Kasper Holten var upåvirket af det, da han traf sin beslutning om at aflyse ‘Frankenstein’, skal man forestille sig, at Kasper Holten i årevis havde levet i isolation, aldeles uden viden om, hvad der foregik i verden omkring ham.

Det er en naiv forestilling.

En tidsånd kan ikke adskilles fra sine konsekvenser. De eksisterer ikke hver for sig. MeToo ændrede vilkårene for ledere som Kasper Holten. Derfor ligger konklusionen på det britiske ligsyn lige for. Anderledes kan man ikke se det: Liam Scarlett blev den danske MeToo-bevægelses første dødsoffer.

Lad os håbe, han også bliver det sidste.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview