Mette Gjerskov (S). Billede: Ft.dk: Fotograf: Steen Brogaard.
Mette Gjerskov er træt af ‘mandeklynk’ i ligestillingsdebatten. Her får hun lidt mere.
På sin blog på tv2.dk skriver socialdemokraten Mette Gjerskov om sine erfaringer i ligestillingsdebatten, som hun har bevæget sig ind i, blandt andet på Facebook.
Gjerskov har to centrale pointer:
- Det er ikke rimeligt, at hun ikke kan deltage i ligestillingsdebatten uden at blive mødt med krav fra mænd om også at kæmpe deres kamp (og helst før hun kæmper kvindernes).
- Mænd skal mande sig op, rotte sig sammen og tage kampen, ligesom kvinder har gjort i årtier. Mænd må kæmpe deres egen ligestillingskamp.
Gjerskovs pointer er stærkt problematisk og afspejler et meget trist syn på køn og ligestilling.
Hvorfor skal ligestilling være en kønskamp?
Når Mette Gjerskov siger, at mændene skal ‘rotte sig sammen’, så må den underforståede mening være, at de skal gøre det ‘mod kvinderne’. Men hvorfor skal ligestilling være en kønskamp? En slags ‘drengene mod pigerne’ for voksne?
En ligestillingsdebat, der hænger fast i den opfattelse, kommer ingen vegne. Ligestilling skal handle om, at ingen – uanset køn – diskrimineres på grund af sit køn.
Ligestillingskampen skal føres af dem, der går ind for ligeværd, lige rettigheder og lige muligheder imod dem, der ikke gør. Altså mænd og kvinder hånd i hånd på den ene side, der i fællesskab kæmper mod enhver form for kønsdiskrimination. Det er ikke ‘drengene mod pigerne’. Det er frihed mod ufrihed.
Fælles front mod feminismen
Mette Gjerskov provokeres af, at mænd påpeger, at der ikke er ligestilling i forsvaret. Måske skal Gjerskov tage denne følelse og rette den mod den ideologi, der dagligt i Danmark anklager mænd for alt mellem himmel og jord.
Hvis der ikke skal mere til at provokere Gjerskov, så skulle hun prøve – bare for en dag – at være mand og lægge ryg til anklager af typen ‘alle mænd har ansvar for nogle mænds voldtægter’. Gad vide, om ikke anklager af den type ville provokere Gjerskov? Måske endda endnu mere end en simpel reference til manglende ligestilling i forsvaret?
Det ville klæde Gjerskov at tage uforbeholden afstand fra feminismen og dens udsagn af denne type. Ikke fordi hun skal kæmpe ‘mændenes kamp’ – et fatamorgana, som stammer fra illusionen af ligestilling som en kønskamp – men fordi hun skal tilslutte sig os, der kæmper for ligeværd, lige rettigheder og lige muligheder og derfor mod feminismens idesystemer og politikker.
Modstand mod feminismen er ikke en modstand mod kvinder. Det er en modstand mod en marxistiskbaseret ideologi, hvis begreber og løsningsforslag er skadelige for den reelle ligestilling i Danmark. Kvoter, tvang og anden adfærdsregulering er ikke frihed, men ufrihed. Feminismen står i vejen for ligestillingen i Danmark og skal bekæmpes af både mænd og kvinder – og bliver det også.
Det er en ‘ommer’, Mette Gjerskov
Herfra kan kun opfordres til, at Gjerskov bevæger sig længere ind i ligestillingsdebatten og opdager, hvor skillelinjerne går.
Fremtidens ligestillingsdebat handler ikke om mænd mod kvinder, men ikke-feminister mod feminister. Frihed mod ufrihed. Ligeværd, lige rettigheder og lige muligheder mod kønsdiskrimination, ‘positiv særbehandling’ og kvoter.
Så tag en tur mere ind i debatten, Gjerskov. Så vil du opdage, at mænd og kvinder står langt mere sammen, end du tror, og at ligestillingsdebatten ikke er en kønskamp, men en holdningskamp.