Pia Kjærsgaard var skarpest af alle i aftenens udgave af Debatten på DR2, hvor emnet var ligestilling.
Jeg har aldrig stemt på Dansk Folkeparti ved et folketingsvalg i Danmark. Jeg ved heller ikke, om jeg nogensinde kommer til det.
Så når jeg siger, at Pia Kjærsgaard fejede alle andre af banen i aftenens udgave af Debatten på DR2, skyldes det ikke en blind begejstring for Danmarks næststørste parti eller dets tidligere formand. Nej, det skyldes, at Kjærsgaard vitterlig var alle meddebattører overlegne i den timelange debat.
Især Alternativets Rasmus Nordqvist gik Kjærsgaards magtdemonstration ud over. Den sympatiske mand med de karakteristiske briller kunne intet stille op, og havde debatten mellem de to været en boksekamp, ville Nordqvists træner have smidt håndklædet i ringen, længe inden den var slut.
Nordqvists eneste argument var en blød henvisning til normer og strukturer, som på intet tidspunkt blev fulgt op af argumentation for deres eksistens og eventuelle konsekvenser.
Heroverfor hamrende Kjærsgaard den ene pointe af efter den anden om kvinders ret til at træffe egne beslutninger, om undertrykkelse i minoritetsmiljøer og om det triste ved udviklingen i ligestillingsdebatten, hvor seriøse problemstillinger underprioriteres til fordel for diskussioner om menstruation.
Kjærsgaard rundede den ulige kamp af med at fastslå, at man selvfølgelig ikke skal forskelsbehandle mænd og kvinder, som Nordqvist desperat prøvede at argumentere for.
Blandt aftenens øvrige deltagere markerede flere sig som dygtige debattører.
Interessant var det, at Joachim B. Olsen mødte så stor kritik for sine ellers fornuftige og roligt fremførte udsagn om, at det centrale ved ligestilling ikke er de generelle statistikker, men at det enkelte menneske har de samme muligheder i livet uanset køn. Især Trine Pertou Mach og Johanne Mygind blev vrede over den liberale politikers insisteren på, at individets muligheder altid må være det vigtigste.
Mach og Mygind var også fjendtligt stemte over for de to borgerlige kvinder i debatten, Amalie Lyhne og Pernille Vermund. En fjendtlighed, som blev tydelig, da Mach på et tidspunkt gjorde de to kvinder opmærksom på, at de nok ville blive lidt klogere, hvis de fik deres viden om ligestilling fra andet end dameblade.
Lyhne og Vermund havde ellers gjort en udmærket figur i programmet. Lyhne med det argument, at man ikke skal se ned på de kvinder, uanset hvilket liv de ønsker at leve, og at statistikkerne også dækker over kvinder, der er glade for at gå hjemme med deres børn. Vermund med en gentagelse af Kjærsgaards påtale af, at kvinder selvfølgelig ikke skal vælges til topposter, alene fordi de er kvinder.
Debatten rummede også en diskussion af minoritetskvinders vilkår, og den udviklede sig eksplosivt, da Gheeti Amiri og Lubna Abouzaken diskuterede, om islam og ligestilling er hinandens modsætninger. Abouzaken, som var i studiet iført tørklæde, virkede selvsikker og godt inde i stoffet, mens Amiri dels virkede overrasket over reaktionen, dels ikke nåede at få ret meget taletid.
Endelig måtte Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, nok engang forsvare Berlingskes leder om den efterhånden famøse dametaske til 25.000 kroner, som især Trine Pertou Mach kritiserede.
Alt i alt en debat, som ikke bød på meget nyt. Trine Pertou Mach opsummerede det fint, da hun mod afslutningen sagde, at forskellen på de to grupper i debatten er, at den ene opfatter sociale strukturer som et stort problem, samfundet skal håndtere, mens den anden insisterer på det enkelte menneskes ret til at træffe egne valg uden statens indblanding.
At det blev sådan, kan man ikke klandre debattørerne for. Redaktionen bag programmet og vært Clement Kjersgaard havde ikke med valg af emner og deltagere muliggjort, at det kunne blive anderledes.
Debatten på DR2 kan som altid ses eller genses på dr.dk. Kom direkte til programmet ved at klikke her.