29. marts, 2024

Politiken om rent kvindeklummepanel: Det er ikke en udelukkelse af mænd

Ude i virkeligheden gør både mænd og kvinder sig erfaringer med køn og ligestilling. Men hos Politiken synes det ene køns oplevelser og opfattelser særligt relevante. Billede: Pixabay.com.

Politiken har bedt tre kvinder og nul mænd forholde sig til ligestilling i nyt klummeformat. Politikens debatredaktør forklarer hvorfor.

Politiken præsenterer sit nye klummeformat.
Billede: Screenshot, Politiken.dk.

Dagbladet Politiken har lanceret et ny klummeformat om køn og ligestilling ved navn ‘Mandefald’. Klummerne, som har fokus på MeToo og konsekvenserne af MeToo, skrives på skift af tre kvinder.

– 2020 er året, hvor magtens mænd falder anklaget for sexchikane og sexistisk diskrimination. Men hvorfor sker det nu, og hvad kommer anden bølge af #MeToo til at betyde for os? Politikens nye klummepanel bestående af Johanne Mygind, Gretelise Holm og Sille Kirketerp Berthelsen udlægger situationen, skriver avisen i sin præsentation af formatet.

Matriarkatet om igen

Det er ikke første gang, Politiken vælger at dedikere et klummeformat til kvinder.

Fra januar 2017 til april 2019 præsenterede Politiken sine læsere for ‘Matriarkatet’, hvis klummer blev skrevet på skift af Mette Fugl, Suzanne Moll, Dorte Toft, Tine Byrckel, Gretelise Holm, Susanne Staun og Camilla Plum.

Her kunne læserne blandt andet blive klogere på, at »Det gode ved at være en hvid mand er, at jeg ikke behøver tænke identitetstænkning«, at »Det er mainstream at kritisere kvinder – og opskriften på at få medietid, likes og rygklap«, og at »Magtens mandsdominerede netværk lever i bedste velgående, både som tankeløse vaner og som bevidste strategier«.

Hvorfor udelukke mænd?

Det er ikke indlysende, hvorfor det er en god idé at udelukke mænd fra debatten om køn og ligestilling. Tværtimod forekommer det oplagt, at mænd kan bidrage med observationer, tanker og idéer, som kan kvalificere debatten, fordi de adskiller sig fra kvinders.

Så hvorfor vælger Politiken igen at lancere en klummeserie om køn og ligestilling baseret på kvinders opfattelser? Det har jeg bedt Politikens debatredaktør, Mads Zacho Teglskov, forklare.

Klummepanelet ‘Mandefald’ består af tre kvinder og ingen mænd. Hvad er årsagen til, at Politiken har valgt at sammensætte et rent kvindeligt panel til at skrive om spørgsmål, der handler om køn og ligestilling og følgelig må formodes at angå begge køn?

– Vi vælger faste skribenter ud fra deres kvalifikationer som formidlende holdningsmennesker. I dette konkrete tilfælde ønskede vi at finde tre skribenter, som kunne levere et kvindeligt perspektiv hen over tre generationer for at forstå det magt- og frigørelsesprojekt, som foregår overalt i samfundet lige nu, stærkest eksemplificeret gennem #MeToo-bevægelsen. Det betyder ikke, at mænd ikke er velkomne eller får plads i debatspalterne med ligestillingspointer.

Politiken har tidligere henvist mænd til sidelinjen i debatten om køn og ligestilling på lignende måder, for eksempel med ‘Matriarkatet’, som var en ugentlig klumme, der blev skriver af forskellige kvinder og ingen mænd. Hvorfor finder Politiken det rigtigt at ekskludere mænd fra debatten om køn og ligestilling, sådan som det er sket før, eksempelvis med ‘Matriarkatet’, og nu sker igen med ‘Mandefald’?

– Blot fordi der ikke er mænd med i dette ene klummeformat, betyder det ikke, at mænd ikke får spalteplads. Et helt konkret og aktuelt eksempel er Hans Bonde, som både har skrevet indlæg, replikker og en hel Kronik i vores spalter den seneste måneds tid. Matriarkatet var i øvrigt ikke et klummeformat, der fokuserede på ligestilling. Det var en række modne, kvindelige skribenters rum til at skrive om hvad som helst, og hvis du kigger på klummens tag-site, vil du kunne finde tekster om Big Tech, nattog, abort, dyr, alderdom, identitetspolitik og mediepolitik. Matriarkatet blev igangsat, fordi der for nogle år siden var en debat om, hvorvidt kvinder over 50 overhovedet var interessante for en ungdomsfascineret mediebranche. Det synes jeg, at klummeformatet beviste, at de var.

Hvilken konsekvens, om nogen, tror Politiken, det har for mandlige læseres opfattelse af debatindholdet om køn og ligestilling og holdninger til køn og ligestilling, at Politiken på forhånd vælger mandlige skribenter fra og giver kvindelige fri plads til at udtrykke sig, sådan som det sker i ‘Mandefald’ og tidligere er sket i ‘Matriarkatet’?

– Jeg håber, at vores læsere betragter vores samlede produktion, når de bedømmer vores indhold, for vi vælger ikke mænd fra i vores prioritering af debatstoffet. Når vi inviterer dygtige kvindelige skribenter indenfor – i en tid, hvor kvinders perspektiv på ligestilling, magt, chikane og krænkelser bliver taget op med fornyet nysgerrighed og konsekvens – er det ikke en udelukkelse af mænd. Herrerne er så absolut velkomne, og vores kønsfordeling plejer da også at være i deres favør. Så her får vi både givet vores læsere en række interessante tekster fra forstandige kvinder og får samtidig rettet op på en skæv kønsbalance. Det er jeg egentlig rigtig godt tilfreds med.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview