24. maj, 2024

Skal man grine ad eller græde over Jan Hoby?

Jan Hoby forveksler favorisering med ligestilling i ’10 råd om feminisme til mænd’.

Socialist og næstformand i Landsforeningen For Socialpædagoger Jan Hoby har skrevet et indlæg på Modkraft med titlen ’10 råd om feminisme for mænd’. I indlægget opfordrer Hoby mænd til at melde sig ind i ligestillingskampen og kalde sig feminister. Hobys 10 råd er i overskriftform følgende:

  1. Stram op mand!
  2. Bekæmp hverdagssexisme
  3. Gør halvdelen af arbejdet i hjemmet
  4. Stem og kæmp ligestillingens sag
  5. Opdrag børn til gode mennesker
  6. Hold døren
  7. Giv kønsstereotyperne fingeren
  8. Værdsæt kvinder for deres skønhed
  9. Kræv mere barselsorlov
  10. Feminisme er ikke kun for venstreorienterede

Under de enkelte overskrifter forklarer Hoby, hvad hans råd til mænd er. Og lad det være sagt med det samme: Det slipper Hoby ikke særlig godt fra.

Stram op, Hoby!

Når man giver gode råd til andre, bør man have en vis viden om det emne, man rådgiver om. Det lader Hoby ikke til at have. Flere af hans råd strider direkte imod gængse feministiske opfattelser – og såmænd også mod hinanden.

Fx skriver Hoby i et råd, at man ikke skal opdrage piger og drenge forskelligt, mens han i et andet anbefaler, at mænd skal opføre sig som gentlemen over for kvinder:

“Sig ikke kun til din datter, at hun er smuk og sød. Sig ikke kun til din søn, at han er klog og stærk. Dit barns køn bestemmer ikke, hvem de er eller hvad de kan! (…) Opdrag dine børn til gode mennesker i stedet for mennesker, der passer ind i en normativ kønskasse.” (Råd 5.).

“Der er intet gammeldags over at være en gentleman. En moderne gentleman er en velduftende og velklædt mandlig feminist, der respekterer kvinden og kerer sig om hende. Hold døren, træk stolen ud og tilbyd hende jakken.” (Råd 6.).

Drenge og piger skal på den ene side opdraget til “gode mennesker” i stedet for “mennesker, der passer ind i en normativ kønskasse”, men de skal altså samtidig være så forskellige, at drengene, når de bliver voksne, skal holde døre, trække stole ud og tilbyde jakker til kvinder.

Jeg kan ikke tale på feministernes vegne, men jeg tillader mig forsigtigt at gætte på, at ganske mange feminister vil være uenige med Hoby i, at drengene skal udvikle sig til at blive “moderne gentlemen”. Det med at holde døre, trække stole ud og tilbyde jakker plejer i de kredse at blive opfattet som fastholdelse af patriarkalske kønsroller, hvor manden er den stærke og kvinden den svage.

Ligestilling eller favorisering?

Det er ikke kun de indbyrdes selvmodsigende råd og manglen på forståelse for, hvad feminisme er, der skinner igennem i Hobys ’10 råd om feminisme for mænd’. Undervejs afsløres det også, at Hoby kun har en ganske overfladisk ide om, hvad ligestilling er.

Hoby svæver mellem to modsatrettede opfattelser. På den ene side mener han, at mænd og kvinder skal behandles ens. På den anden side giver han det ene råd efter det andet om, hvordan mænd skal opføre sig anderledes end kvinder, og hvordan mænd skal behandle kvinder på særlige måder. Det hænger ikke sammen.

Hvis mænd og kvinder skal stilles lige og behandles ens, kan der ikke samtidig eksistere særregler for, hvordan mænd skal behandle kvinder. Kvinder kan ikke i en ligestillet verden udgøre en selvstændig gruppe med krav på særbehandling. Men det gør de for Hoby:

“Omtal ikke kvinder som høns, kraner eller finker.” (råd 1.).

“Vittigheder om kvinders intelligens, krop eller voldtægtsjokes er ikke specielt sjove!” (råd 2.).

“Bekæmp enhver trang til at kalde kvinders kritik for brok, klynk og klagesang.” (Råd 2.).

“En moderne gentleman er en velduftende og velklædt mandlig feminist, der respekterer kvinden og kerer sig om hende. Hold døren, træk stolen ud og tilbyd hende jakken.” (Råd 6.).

“Elsk i stedet kvinder for deres skønhed, sensualitet og intellekt (…)” (Råd 8.).

“Mænd, der ikke tager deres barselsorlov og barns 1. og 2. sygedag er fædre, der ikke er deres opgave voksen.” (Råd 9.).

Hobys ide om feminisme handler ikke om ligestilling, men om favorisering. Den handler ikke om, at mænd og kvinder skal indgå i ligeværdige relationer med hinanden, men at mænd skal lære at behandle kvinder på bestemte måder. Hoby reducerer i sine råd kvinden til et svagt væsen, som hverken kan tåle kritik eller morsomheder, og som kun må røres med fløjlshandsker. Hobys feminisme baserer sig på det, den hævder at ville bekæmpe: forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Skal man grine ad eller græde over Jan Hoby?

Hobys ’10 råd’ ender med at fremstå tragikomiske. På den ene side med stor sandsynlighed velmente og på den anden side direkte modarbejdende deres eget formål. For man kan ikke både gå ind for ligestilling og gå ind for Jan Hobys favoriseringsfeminisme. De to ting er hinandens modsætninger.

Man kan ikke opdrage børn ens (råd 5.) og “give kønsstereotyper fingeren” (råd 7.) og samtidig forvente, at mænd skal holde døren for kvinder (råd 6.). Tilsvarende kan man ikke “arbejde for at fremme ligestilling og ligebehandling af både mænd og kvinder (råd 10.) og samtidig mene, at “mænd, der ikke tager deres barselsorlov og barns 1. og 2. sygedag er fædre, der ikke er deres opgave voksen” (råd 9.).

Hoby ender med at udstille den feminisme, han gerne vil fremme. Hans ’10 råd’ er et eksempel på, hvordan ligestilling for nogle feminister bliver til uligestilling. Hvordan det, der skulle være ens krav til alle uanset køn, bliver til særlige krav til den ene køn om at behandle det andet køn på særlige måder.

Det er svært at afgøre, om man skal grine ad Jan Hobys selvmodsigende og naive råd eller græde over det ligestillingsfjendske ved hans opfordringer. Det må i sidste ende være et temperamentsspørgsmål for den enkelte.

Herfra skal lyde en opfordring til Jan Hoby om at blive enig med sig selv. Ønsker han reel ligestilling af mænd og kvinder, eller ønsker han særbehandling og favorisering af kvinder? De ’10 råd’ tyder på det sidste.

For der er ikke som sådan noget galt med at mene, at kvinder skal have særlige fordele og behandles anderledes end mænd, fx skånes for morsomheder og kritik, som Hoby opfordrer til. Det har bare ikke noget med ligestilling at gøre.

Jan Hoby er – ikke overraskende – uenig i min udlægning af hans 10 råd. Se hans kommentar nedenfor i kommentarfeltet.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview