21. november, 2024

91 procent af dræbte journalister i 2023 var mænd

En ny pris til kvindelige journalister fra Det Internationale Journalistforbund IFJ kommer ifølge IFJ som reaktion på stigende trusler og risici for kvindelige journalister. Ser man på globale drabstal, er det dog fortsat hovedsageligt mandlige journalister, der slås ihjel. Billede: Pixabay.com.

Det Internationale Journalistforbund IFJ indstifter ny pris til kvindelige journalister på basis af “stigende trusler og risici for kvindelige journalister.”

En ny pris fra Det Internationale Journalistforbund IFJ skal anerkende “kvindelige journalisters tapperhed og beslutsomhed.”

Det fortæller IFJ i en pressemeddelelse.

Prisen er navngivet efter den palæstinensiske journalist Shireen Abu Akleh, som blev dræbt i 2022, og vil blive overrakt til vinderen i december.

Foruden hæderen vil den vindende journalist modtage €5.000.

109 mænd, 11 kvinder

Den nye pris kommer ifølge IFJ som reaktion på “stigende trusler og ricisi for kvindelige journalister.”

Men ser man på drabstallene, tegner der sig et noget andet billede.

På verdensplan blev der slået 120 journalister og mediearbejdere ihjel i 2023.

Af dem udgjorde mænd IFJ’s egen opgørelse 109, mens kvinder blot udgjorde 11. Omregnet betyder det, at 91 procent af de dræbte journalister og mediearbejdere i 2023 var mænd, mens ni procent var kvinder.

Stabile drabstal

Samtidig har antallet af dræbte kvindelige journalister været stabilt i mange år.

Det viser tal fra Statista.

I perioden 2012-2022 svingede antallet mellem 4 og 11. Eksempelvis blev der i 2017 dræbt 11 kvindelige journalister, præcis som der gjorde i 2023.

  • 2012: 5
  • 2013: 5
  • 2014: 9
  • 2015: 9
  • 2016: 10
  • 2017: 11
  • 2018: 7
  • 2019: 5
  • 2020: 4
  • 2021: 6
  • 2022: 10

Hvis det er blevet farligere at være kvindelig journalist, er det ikke slået igennem i drabstallene.

Det typiske drabsoffer blandt journalister er fortsat en mand.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview