Borgerforslag: Forældre skal kunne kalde deres datter Morten

Skal det være forbudt at give sin datter et drengenavn? Nej, mener en forslagsstiller bag et nyt borgerforslag og 14 støttende organisationer og personer. Billede: Pixabay.com.

Nyt borgerforslag vil afskaffe drenge- og pigenavne. Forslaget støttes af flere organisationer.

Skal forældre kunne kalde deres søn Mathilde, hvis de har lyst til det? Eller deres datter Morten?

Ja, mener Ivy Oak Bech Charlton, der står bag et nyt borgerforslag, som har til formål at gøre alle navne kønsneutrale.

– Vi ønsker at afskaffe kønsopdelingen af listerne over godkendte navne, så der bliver én liste over godkendte fornavne, som alle kan tage, hedder det i forslaget.

Smerte, ydmygelse og systemisk mistro

Som begrundelse anfører Ivy Oak Bech Charlton og dennes fem medstillere, at den nuværende lovgivning skaber »smerte, ydmygelse og systemisk mistro«, samt at det vil give alle mere frihed at kunne vælge navne uden hensyntagen til køn.

– Vi ønsker at fjerne den kønsopdelte danske navneliste. Bevæggrunden for dette er todelt. Vore foreslåede ændringer tilgodeser den gruppe af mennesker, der ønsker at ændre navn, og dermed spare dem for smerte, ydmygelse og systemisk mistro, uden at personen også behøver ændre juridisk køn, skriver Ivy Oak Bech Charlton.

– Den anden bevæggrund er, at en sådan ændring vil give de danske borgere mere autonomi. Vi må allerede vælge vores mellemnavne som vi vil, fra begge de kønsbestemte lister, der er ingen grund til ikke at kunne det samme med fornavne. Det vil tilgodese mange af de borgere, som hvert år får afslag på navne ansøgninger, eksempelvis fordi navnet ikke er godkendt for alle køn, tilføjer forslagsstilleren.

Rammer især nonbinære

Ifølge borgerforslaget rammer den nuværende lovgivning i særlig grad nonbinære, altså personer, der hverken identificerer sig som mænd eller kvinder. Ivy Oak Bech Charlton er selv nonbinær og bruger i forslaget sine egne erfaringer som et af i alt tre eksempler på de problemer, de eksisterende lov skaber.

– Ivy-Oak er en nonbinær person, der ikke kan få lov til at hedde sit ønskede navn, fordi »Oak« er et drengenavn og ikke stemmer overens med deres CPR nummer. Hvis Ivy-Oak skifter juridisk køn, ville de få et tilsvarende problem, men med navnet »Ivy« i stedet for, forklarer Ivy Oak Bech Charlton.

– Ivy-Oak søgte om sit fornavn i oktober 2020 og sagen blev afsluttet 213 dage efter ansøgningen. I første omgang var der 5 måneders ventetid på, at sagen blev behandlet, hvilket endte med et afslag, hvorefter Ivy-Oak oprettede en klagesag hos Familieretshuset. Her blev navnet endnu en gang afvist og sagen blev efterfølgende overført til retten i Hillerød, fortsætter forslagsstilleren.

– Den 7. maj 2021 blev sagen prøvet i retten og Ivy-Oak fik endeligt afslag på sit navn. Samme aften søgte Ivy-Oak om at få lov til at hedde Ivy til fornavn og Oak til mellemnavn, i stedet for Ivy-Oak til fornavn. Det blev godkendt på under 48 timer, skriver Ivy Oak Bech Charlton.

Støtte fra feministiske organisationer

Borgerforslaget støttes af 14 organisationer og personer, herunder Dansk Kvindesamfund og dennes søsterorganisation, Dansk Mandesamfund. Flere af forslagets øvrige støtter er LGBT+- og transorganisationer.

De 14 støttende organisationer og personer er Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, LGBT+ DK, Danmarks Intersektionelle Højskole, Afro Danish Collective, PROSA, Socialistisk UngdomsFront, TransAktion, Rød-Grøn Ungdom, Center for Magtanalyse, Huset for køn, krop og seksualitet, Dansk Kvindesamfund, Dansk Mandesamfund, Normstormerne og QueerLittDK.

Borgerforslaget, der har overskriften ‘Ligebehandling for alle: Afskaf de kønsopdelte navnelister’, blev stillet 15. september og har slutdato 22. marts.

Borgerforslag skal opnå 50.000 underskrifter for at nå videre til politikerne på Christiansborg. 1.367 har foreløbig skrevet under på Ivy Oak Bech Charltons borgerforslag.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *