Sanne Søndergaard efterlyser en saglig ligestillingsdebat i Danmark. Men bidrager feministerne selv til det?
I et indlæg på sin personlige blog med titlen Det der ligestilling, vi har i Danmark gør Sanne Søndergaard sig til talsmand for en mere saglig ligestillingsdebat i Danmark. Søndergaard skriver:
»Forestil dig lige, at vi i stedet for at sige til feminister, at de skal fise til Indien og fikse deres land for dem – som en slags lillablebeklædte moderne imperialister – at vi så startede med at tage det, feminister siger alvorligt herhjemme.
Hvis vi startede med os selv, kunne vi være inspiration. I stedet for som nu blot at være dobbeltmoralsk bedrevidende.
Hvordan gør vi så det? Det er jo altid den svære del. Det er nemt at påpege problemer, men har vi egentlig nogle løsningsforslag, os emsige feminister.
Hvad med, at vi starter med bare at have en debat om det? Og med debat mener jeg saglig debat«.
Feministernes løsningsforslag skal altså tages alvorligt og føre til en saglig debat om ligestilling. Så langt, så godt. For hvem kan have det mindste imod en saglig debat om ligestilling – eller noget som helst andet?
Fej for egen dør
Men hvad sker der egentlig, hvis man følger Søndergaards anvisning? Hvis man tager feministerne på ordet og sagligt kritiserer deres argumenter og løsningsforslag? Og måske ligefrem drister sig til at fremsætte et alternativ til feministernes ligestillingsopfattelse?
Min side er under en måned gammel, og jeg har i den tid forsøgt at gøre præcis dét. Jeg har forholdt mig kritisk, men sagligt, til toneangivende feminister og deres argumenter og har forsøgt at formulere et begreb om reel ligestilling, som med udgangspunkt i mænd og kvinders ligeværd og kampen mod enhver form for vold og undertrykkelse anlægger det synspunkt, at ligestilling bør handle om, at det enkelte menneske uanset køn skal have de samme muligheder – og ikke om, hvad resultatet af frie menneskers frie valg er.
Det har på den korte tid ført til følgende reaktioner fra feminister:
- Blokering på Facebook
- Hån
- Linktyveri.
Blokering på Facebook
Efter i to artikler at have kritiseret Henrik Marstals synspunkt om, at alle heteroseksuelle, hvide mænd har ansvar for, hvad L.O.C. og andre hiphopkunstnere skriver i deres tekster, faldt idealet om den saglige debat fra hinanden for Marstal i forhold til mig og Reelligestilling.dk.
Jeg havde citeret Marstal fra hans offentlige Facebookprofil for at sige, at han syntes, at had var det rigtige ord, da han blev spurgt på Facebook, om ikke fastlåste kønsroller kunne være en del af forklaringen på teksternes hårdhed.
Marstal skrev efterfølgende en ny opdatering, hvor han gik i rette med min artikel og hævdede at være blevet citeret komplet ude af kontekst. En kritik, jeg naturligvis bragte uredigeret sammen med mit syn på sagen.
Det må vel være næsten billedet på en saglig debat? En fremfører et synspunkt, en anden kritiserer det, den første tager til genmæle og uddyber sine pointer.
Men har Marstal grebet bolden og værdsat den saglige debat? Nej. I stedet har han blokeret mig på Facebook. Det er åbenbart en så stor fornærmelse at være uenig med Marstal, at man end ikke må følge ham på Facebook, hvis man er det.
Så meget for den saglige debat i tilfældet Henrik Marstal.
Hån
Mine artikler om Marstals syn på kvindehad kom også feminist, forfatter og talsmand for Everyday Sexism Project Irene Manteufel for øre. På sin personlige blog skriver hun blandt andet i et indlæg med titlen Et spørgsmål om had følgende om mig:
»En af de faste debattører på sitet (Politiken.dk, red.), som synes at tilbringe samtlige timer i sit døgn med at afvente indlæg om sexisme, ligestilling m.m., har nu lavet en blog, hvor han angriber Henrik Marstal for at kalde det, der foregår, for kvindehad«.
Bemærkningen om, at jeg »synes at tilbringe samtlige timer i sit døgn med at afvente indlæg om sexisme, ligestilling, m.m.«, kan kun forstås som hån. Det er åbenbart for galt, at en mand bruger tid på ligestillingsdebatten, og det er helt galt, at han bruger meget tid på den.
Der skal ikke meget fantasi til for at forestille sig, hvad feministerne ville mene om en tilsvarende bemærkning den anden vej, men når det drejer sig om en mand, der oven i købet ikke er feminist, er det altså ok at håne ham for overhovedet at deltage i ligestillingsdebatten.
Så meget for den saglige debat i tilfældet Irene Manteufel.
Linktyveri
Indholdet på Reelligestilling.dk bliver faktisk læst af mennesker rundt omkring. Men som jeg har beskrevet i denne artikel, er der folk derude, der på den ene side ønsker at dele Reelligestilling.dk’s indhold, men på den anden side ønsker at undgå, at de ved at gøre det forbedrer Reelligestilling.dk’s placering i søgemaskiner som Google. Til det formål bruger de siden Donotlink.com.
Det kan naturligvis ikke fastslås med sikkerhed, at det er feminister, der linker til Reelligestilling.dk uden at linke. Men det er ikke urimeligt at forestille sig, at det gøres af folk, der ikke bryder sig om sidens indhold. Og det er ikke urimeligt at forestille sig, at netop feminister udgør en stor del af denne gruppe.
Egentlig er jeg ligeglad med linktyveriet, men jeg finder det påfaldende, at man opfører sig på den måde over for en side, der selv linker til mange feminister og dermed genererer trafik til sider, den er dybt uenig med. Se selv listen i højre side, som inkluderer blandt andet Dansk Kvindesamfund, Irene Manteufel, Henrik Marstal og Sanne Søndergaards blogs [7/3-2016: Efter flere redesign er linklisten væk. Jeg linker dog fortsat til alle relevante aktører i de enkelte artikler og indlæg på siden].
Så meget for den saglige debat i forhold til at linke til andres synspunkter.
Saglig debat?
Dermed er vi tilbage ved Sanne Søndergaards ønske om en saglig debat. Jeg har skabt Reelligestilling.dk, fordi jeg ønsker at diskutere ligestilling, og jeg er enig med Søndergaard i, at det bør dreje sig om saglige argumenter og ikke ekstremistiske skyttegravskrige.
Men modsat Søndergaard ønsker jeg en debat, hvor alle synspunkter er velkomne. Søndergaards kritik af Politiken for at bringe et læserbrev fra en kvinde, der føler sig set ned på af feminister, hører ingen steder hjemme. Idealet må selvfølgelig være, at alle synspunkter komme til orde i debatten.
Søndergaard skriver med henvisning til Ghandi, at man skal starte med sig selv, hvis man vil skabe forandring i verden. Herfra skal lyde en opfordring til feministerne om at gøre det samme, når det drejer sig om fremme sagligheden i ligestillingsdebatten.
Et godt sted at starte kunne være at stoppe med at blokere, håne og stjæle fra dem, I ikke er enige med. For det er, sagt i al saglighed, ikke særlig fremmende for debatten.