»Vi har ikke råd til at sætte konkurrencen ud af kraft og vælge den næstbedste, hvis vi skal gøre os internationalt«, skriver professor Hans Bonde i et svar til mig.
Som Politiken i går kunne berette, har professor Hans Bonde fået medhold i en klage over praksissen på Aalborg Universitet, hvor en særlig puljeordning har været anvendt for at fremme ansættelsen af kvindelige professorer. Ordningen var ulovlig, fastslår Styrelsen for Videregående Uddannelser, som dermed giver Bonde ret.
Puljeordningen betød, at en række fakulteter på Aalborg Universitet kunne få tilskud til at dække nye professorers løn, såfremt de valgte at ansætte kvinder i stillingerne. Man gjorde det således dyrere for fakulteterne at vælge mænd end kvinder, og det må man ikke ifølge ligebehandlingsloven, der klart siger, at mænd og kvinder skal behandles lige.
Vigtigt at få slået fast
Bonde udtrykte i går sin tilfredshed med dommen over for Politiken.
– Det er vigtigt, at universiteterne behandler folk fair og ikke sorterer på køn. Meritokratiet, hvor man altid tager den bedst kvalificerede ansøger, må bestå, sagde han til avisen.
– Derfor er det også vigtigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriets juridiske afdeling nu for første gang har erkendt, at et helt universitet har overtrådt lovgivningen, understregede han.
Først og fremmest en principiel kamp
Hans Bonde er kendt for sin årelange kamp mod kønsdiskrimination i almindelighed og på universiteterne i særdeleshed. Jeg stillede her til morgen Bonde tre spørgsmål om hans kamp mod det, han kalder favorisering.
Du siger til Politiken, at det er vigtigt, at meritokratiet består på universiteterne, altså at man til enhver tid på universiteterne skal prioritere på basis af faglige kvalifikationer, ikke køn eller andre ikke-faglige egenskaber. Er meritokratiet vigtigere at bevare netop på universiteterne end andre steder, og i givet fald hvorfor?
[pullquote]Vi har ikke råd til at sætte konkurrencen ud af kraft og vælge den næstbedste, hvis vi skal gøre os internationalt.[/pullquote]- Ja, Danmark lever i høj grad af forskning. Vi er et vidensland, hvor videnskabelig know how er en vigtig kilde til vækst. Vi har ikke råd til at sætte konkurrencen ud af kraft og vælge den næstbedste, hvis vi skal gøre os internationalt.
80% af professorerne i Danmark er mænd. Din klage angik syv stillinger på Aalborg Universitet, hvor kvinder uretmæssigt var blevet foretrukket. Der findes dem, der vil mene, at det er at gå i ‘små sko’ at gå op i syv stillinger, når det generelle billede ser ud, som det gør. Kan du forstå det synspunkt, og hvorfor er det vigtigt for dig at bekæmpe favorisering, selv når det drejer sig om meget få stillinger?
[pullquote]Det er frem for alt selve princippet, jeg bekæmper[/pullquote]- Det drejer sig om mere end hundrede stillinger, hvis du medtager samtlige de syv kvindelige favoriseringsprogrammer, der har kørt de seneste år inden for forskningen. Det er frem for alt selve princippet, jeg bekæmper. Der har også været tegn på, at ideen om at ansætte folk på baggrund af køn i stedet for meritter breder sig fra forskningen til andre samfundsområder.
Et argument for at ansætte flere kvindelige professorer på universiteterne, man ofte møder i debatten, er ideen om, at hvis der ikke kommer større ligestilling i de videnskabelige stillinger, sker der et ‘talentspild’. »Piger og drenge er født lige vakse, og derfor er der tale om et eklatant talentspild, hvis vi ikke får mere ligestilling, får flere kvinder i ledelse og i toppositioner på universiteterne«, sagde Lykke Friis for eksempel i 2010 til Ugebrevet A4. Hvordan ser du på ideen om, at en kønsmæssig ulige fordeling af ansatte i toppositioner på universiteterne fører til ‘talentspild’?
[pullquote]Kvinder og mænd er bestemt lige vakse, men de vil ofte noget forskelligt med deres liv.[/pullquote]- Kvindefavoriseringerne går typisk ikke på at sikre på, at kvinderne bliver i forskerstillinger på universiteterne, men at de kvindelige lektorer udenom normal konkurrence bliver promoveret til professorer. Det handler ikke om talentspild, men om forfremmelser af en særlig gruppe, der ovenikøbet har vist sig ulovlig både ifølge EU-retten og den danske ligestillingslov. Kvinder og mænd er bestemt lige vakse, men de vil ofte noget forskelligt med deres liv.
Vil finde nye veje til at øge antallet af kvindelige professorer
Aalborg Universitet erkender, at den anvendte fremgangsmåde var forkert, men ønsker fortsat at øge antallet af kvindelige professorer.
– Det er fint at have den slags initiativer, men vi skal jo ikke bryde reglerne for at få flere kvinder i professorstillinger. Jeg tror, at vi i stedet skal arbejde for at skabe vilkår, der gør, at kvinder søger stillingerne, sagde direktør Antonino Castrone i går til Politiken.
Det principielt forkerte i at prioritere køn over kvalifikationer lader dermed fortsat ikke til at være gået op for ledelsen på Aalborg Universitet.