Den amerikanske klummeskribent David Hon skrev i denne uge en klumme, han aldrig kommer til at glemme.
Klummen, som bærer titlen ‘Why I’ll Never Date a Feminist’, blev bragt torsdag og tiltrak sig hurtigt opmærksomhed.
Fredag var klummen nummer 13 over de mest trendende hashtags på Twiter og Hon selv nummer otte.
Mange af reaktionerne var grove. Hon blev blandt andet kaldt fed, grim og ulækker af mennesker, han ikke kender. Mennesker, der var vrede over det, han havde skrevet.
Jeg har været i kontakt med David Hon. Jeg ønskede at oversætte klummen til dansk og bringe den i sin fulde længde.
Det sagde Hon ja til.
Hvorfor jeg aldrig vil date en feminist
Hvis du leder efter en grund til at hade mænd, er sandsynligheden, at du finder den.
Sandheden er, at jeg ikke bebrejder kvinder (især i min generation) for at hade mænd. De er blevet fortalt, at der er et løngab (jeg er uenig). At der er en voldtægtskultur på college campuses (jeg er igen uenig). Og at patriarkatet undertrykker dem i stort set enhver facet af deres liv (jeg er meget, meget uenig).
Politiske spørgsmål har sneget sig ind i soveværelset. Nu er de i romantikken. På grund af den hadefulde kultur kræver mænd nu »samtykketekster« på campus, før de indlader sig på beskidte one night stands efter fester. Manderettighedsaktivister har taget kampen op med en ny filosofi kaldet »Red Pill«, som sigter mod at udpege, hvor nedsættende, hyklerisk og hævngerrig tredjebølgefeminisme kan være.
Uden tvivl findes der mænd, der burde være begravet under fængslet. Der er masser af eksempler på, hvordan retssystemet har svigtet ofre. Men det svigter også mænd. The Father Rights Movement rapporterer, at kun 14 procent af forældre med forældremyndighed er mænd. Mødre får med større sandsynlighed tildelt børnebidrag. Kvinder består med større sandsynlighed college, de lever længere, er i mindre risiko for at dø på arbejdspladsen, i mindre risiko for at komme i fængsel og i ekstremt mindre risiko for at dø i krig.
Når det kommer til dating, går jeg ikke op i noget af det. Medmindre du gør.
Jeg plejede at tænke, at det ikke bare var muligt, men også praktisk at date på tværs af den politiske skala. Jeg mener, hvis James Carville og Mary Matalin kan enes, så kan jeg også date en, der synes, at mine genitialer automatisk giver mig privilegier, ikke?
Forkert.
Mennesker, der er mere loyale over for deres køn og ikke deres signifikante anden, er ikke gode partnere. De vil altid se på dig som mere heldig end dem. De har købt ind i »kampen mellem kønnene« mentalt, og det gennemsyrer ofte deres opfattelser af romantik. Romantik bliver til en magtkamp snarere end et partnerskab.
Der er komplekse fordele og ulemper ved at være mand eller kvinde i USA. Der er ingen tvivl om, at mænd har privilegier, kvinder ikke har, men båden vipper begge veje.
Sandheden er, at det ikke drejer sig om politiske, men dybt personlige spørgsmål. Ofte har anti-mandlig og anti-kvindelig retorik rod i en dårlig oplevelse. De er kulturelle holdninger, som afspejler vores verdenssyn og – derfor – påvirker, hvordan vi ønsker at indrette vores familier. Nu, hvor USA er mere politisk delt end nogensinde, er det umuligt at date en med stålsatte idealer, der er forskellige fra ens egne.
Det er skam, egentlig, at denne kløft udvider sig mellem kønnene. Det er evident, at kønspolitik skader vores kultur. Flere ægteskaber fejler, og kvinder rapporterer, at de er mere ulykkelige end nogensinde før.
Måske vil det bliver anderledes om nogle årtier. Måske kommer der en dag, hvor mænd og kvinder vil stoppe med at forsøge at fjerne linjerne mellem os og forstå, at det er forskellene mellem kønnene, der gør romantik, familieliv og kærlighed til en fornøjelig oplevelse.
‘Why I’ll Never Date a Feminist’ kan læses på engelsk på Josephine Magazine. David Hon kan følges på Twitter. Artikel om reaktionerne på klummen kan læses her.