Otte spørgsmål og svar om løn, magt og diskrimination på det danske arbejdsmarked til projekt om ligestilling i 8. klasse.
Jeg modtog for et par dage siden en forespørgsel fra en elev i 8. klasse, der er i gang med et projekt om ligestilling på arbejdsmarkedet.
Hun spurgte, om jeg ville hjælpe hende ved at besvare otte spørgsmål. Det ville jeg naturligvis gerne.
De otte spørgsmål og svar kan læses nedenfor.
Otte spørgsmål og svar om ligestilling på arbejdsmarkedet
1. Går du ind for ligestilling på arbejdsmarkedet?
– Jeg går ind for lige rettigheder til mænd og kvinder, også på arbejdsmarkedet. Jeg går ikke ind for lige resultater, herunder løn, for ulige indsats, herunder valg af profession, arbejdstid med videre.
2. Hvad synes du man kan gøre for at der i fremtiden kunne være mere ligestilling, om det overhovedet er muligt? Eller tror du, at et køn altid vil stræbe efter at få mere magt over det andet køn?
– Man kan starte med at se på loven. Der er adskillige paragraffer i dansk lovgivning, der stiller mænd og kvinder forskelligt. Et eksempel er partnervold. En kvinde, der tæskes af sin partner, har ret til hjælp fra sin kommune. En mand, der tæskes af sin partner, har ikke. Et andet er omskæring. Et tredje er værnepligt. Jeg tror ikke, at »et køn altid vil stræbe efter at få mere magt over det andet køn«. Men der er forskel på mænd og kvinder, og det vil der blive ved med at være, medmindre man på et tidspunkt piller ved vores gener.
3. Hvordan kan det være, at samfundet har accepteret en ulige lønpolitik mellem mænd og kvinder?
– Det har samfundet heller ikke. Det er ulovligt at lønne mænd og kvinder forskelligt for det samme arbejde. Det er korrekt, at mænd og kvinder – som grupper betragtet – ikke tjener det samme. Men det er der mange årsager til, herunder at kvinder i høj grad vælger at arbejde i det offentlige, hvor lønnen er lavere, og mænd i høj grad vælger at arbejde i det private, hvor lønnen er højere. Det spiller også en rolle, at mænd – som gruppe betragtet – arbejder mere end kvinder (der er ca. fem procentpoint flere mænd end kvinder, der arbejder), ligesom det har betydning, at mænd oftere end kvinder udfører det farlige arbejde (hvilket blandt andet giver sig udtryk i, at mere end 90 procent af dem, der dør i arbejdsulykker i Danmark, er mænd).
4. Hvad kan vi gøre for at dæmme op for at mænd forfordeles frem for kvinder i nogle jobpositioner?
– Vi skal slå hårdt ned, hvis der sker diskrimination. Men heldigvis sker det kun yderst sjældent. Det er et problem, hvis nogen fravælges på grund af deres køn. Men det er ikke et problem, at flere af det ene køn end det andet dygtiggør sig inden for et område og derfor antalsmæssigt dominerer det. Det gælder, uanset om det er mænd eller kvinder, der dominerer. Vi skal eksempelvis ikke kvotere ringere mandlige læger ind i sundhedssystemet, fordi de fleste læger er kvinder. Det ville være forrykt.
5. Skyldes lønforskellen mellem mænd og kvinder, at kvinder er dårlige til at forhandle?
– Ja, det er med al sandsynlighed en del af forklaringen. Der er færre kvinder end mænd, der er gode forhandlere, og det betyder, at kvinder sjældnere end mænd forhandler sig til tillæg, lønforhøjelser og så videre. Kvinders gennemsnitligt ringere forhandlingsevner skyldes, at kvinder gennemsnitligt er mere »agreeable« end mænd. Flere kvinder end mænd finder konfrontationer og konflikter ubehagelige.
6. Har prostitution og pornofiseringen af det offentlige rum noget at gøre med ligestilling på arbejdspladsen?
– Jeg anerkender ikke, at der eksisterer en »pornofisering af det offentlige rum«.
7. Er der grund til at gøre noget ud af ligestilling, når det nu kommer af sig selv med næste generation?
– Ja, det er der. Ligestilling – i betydningen lige rettigheder uanset køn – er en værdi, vi skal værne om. Piger og drenge skal ikke have at vide, at de er ens, for det er de ikke, men de skal have at vide, at de har de samme rettigheder, og som samfund skal vi sikre, at det faktisk også forholder sig sådan.
8. Synes du at ligestilling i erhvervslivet er et lige så stort problem som medierne gør det til?
– Nej, på ingen måde. Der er få, grænsende til ingen, sager om kønsdiskrimination på det danske arbejdsmarked. Idéen om, at kvinder diskrimineres og møder »glaslofter«, er tvivlsom. Den sandsynlige forklaring på de skævheder, der kan observeres på nogle områder, er, at der inden for de områder er flere dygtige, ambitiøse, hårdtarbejdende mænd, er der er dygtige, ambitiøse, hårdtarbejdende kvinder. Det er eksempelvis ikke et ligestillingsproblem i mine øjne, at 80 procent af professorerne er mænd, hvis det er et udtryk for, at der er flere mænd end kvinder, der har evnerne og viljen til at blive professorer. Det ville tværtimod være et ligestillingsproblem, hvis man indførte regler, som betød, at dygtige, hårdtarbejdende mænd blev valgt fra til fordel for mindre dygtige, mindre hårdtarbejdende kvinder, blot for at opnå en »pæn« kønsfordeling.