Ligestillingsnyt

Ligestillingsøretæver i luften til Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen mener, at man også må se på de biologiske forskelle, når man diskuterer ligestilling.
Joachim B. Olsen mener, at man også må se på de biologiske forskelle, når man diskuterer ligestilling. Billede: Ft.dk. Fotograf: Steen Brogaard.

Folketingspolitikeren fra Liberal Alliance er blevet en upopulær mand efter udtalelse om, at arbejdsfordelingen mellem mænd og kvinder er biologisk betinget.

Nye resultater fra Rockwool Fonden viser, at når familier får børn, er det kvinderne, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og arbejder mindre, mens mændene fortsætter med samme arbejdstid som før familieforøgelsen.

Det fortæller Avisen.dk.

Joachim B. Olsen: Ufornuftigt at tage biologien ud af det

Tallene blev i dag præsenteret ved et pressemøde, og her gav Joachim B. Olsen (LA) sit besyv med.

– Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det, konstaterede den liberale politiker.

– Hvis man ser på mænd og kvinder gennemsnitligt set, så tror jeg, vi har forskellige ønsker til den måde, vi indretter vores liv på. Jeg tror, der er noget medfødt i os, som gør, at kvinder gennemsnitligt set måske har mere lyst til at være derhjemme med børnene, mens mændene arbejder, uddybede han.

Sofie Carsten Nielsen: Det sker bare ikke, Lars Krimi

Flere har allerede kritiseret Joachim B. Olsen for udtalelserne. Blandt dem er Pia Olsen Dyhr (SF), som på Twitter med henvisning til Olsens udtalelser skriver:

»Jeg kan ikke forestille mig, at det er en del af biologi undervisningen i Folkeskolen!«

Enig i det er Sofie Carsten Nielsen (R), der næsten ikke tror sine egne øjne.

»Noo. Det sker bare ikke Lars Krimi? Sagde han det?«, skriver hun som kommentar til Pia Olsen Dyhrs tweet.

Ligestillingsøretæver_i_luften_til_Joachim_B._Olsen

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

9 thoughts on “Ligestillingsøretæver i luften til Joachim B. Olsen

  • Kvinder er som regel mere empatisk og pleje motiverede end mænd pga biologien, kvindens krop er derfor lavet til at skulle passe børnene og opdrage dem mens mændene var ude at jage så de kunne forsørge flokken, man kan ikke ignorere dette, ej kan man heller ikke ignorere tallene som viser kvinder godt kan lide at være mor, det er der ikke noget galt i at være.

    Svar
    • Hej Anders, der er kommet nyere forskning på banen, der tyder på at idéen om at mændene var jæger/samlere og kvinderne sad tilbage med børnene ikke er helt korrekt, men at kvinderne også var jægere/samlere.

      Man kan sikkert finde flere kvinder, der går på deltid end mænd, om det så er interesse eller samfundsstrukturen, ved jeg ikke. Begge dele spiller sikkert ind.

      Når en person som Joakim B. Olsen, uden en forskningsmæssig baggrund inden for emnet, laver sådan en udtalelse, lyder det som hule postulater og kommer om alt lige til at virke som om, det er en forklaring, han har hørt et eller andet sted fra og så lige bringer på banen i en anledning.

      Svar
      • Kan du linke mig den forskning?

        Som det står i artiklen:
        Hvis man ser på mænd og kvinder gennemsnitligt set, så tror jeg, vi har forskellige ønsker til den måde, vi indretter vores liv på. Jeg tror, der er noget medfødt i os, som gør, at kvinder gennemsnitligt set måske har mere lyst til at være derhjemme med børnene, mens mændene arbejder, uddybede han.

        Han laver hverken påstand eller fremsiger hvad han mener er fakta, han fremsiger en hypotese, hvis vi ikke kan fremsige idéer – lige meget hvor dumme – dør den intellektuelle værdi i et samfund.

        Svar
        • https://www.theguardian.com/science/2015/may/14/early-men-women-equal-scientists
          Det er irriterende nok det eneste jeg kan finde om emnet lige nu. Jeg ved dog, at der er ved at blive skrevet afhandlinger om det på biologistudiet på Århus universitet.

          I sin ageren som politiker er det at fremsige hypoteser uden intention om at lave undersøgelser, der enten kan verificere dem eller falsificere dem, en fordummende måde at føre politik på. Det er ikke politikerens rolle i samfundet at komme med tomme hypoteser som forklaring på et samfundsproblem (som f.eks. ligeløn i det her tilfælde). Han har selvfølgelig ret til det, men det er ikke sådanne udtalelser, der får ham til at fremstå specielt kompetent som politiker. Der er du muligvis uenig.

          Svar
          • The guardian begyndte at blive dårlig kvalitet mellem ’12 og ’14, man skal være kritisk af de artikler de smider op nu til dage og kigge på deres kilder, hvis du vil have bedre resultater direkte fra journaler kan jeg anbefale https://scholar.google.dk 🙂

  • Man må ikke sige tingene som de er for feministerne, og når man så gør det, sviner de straks på facebook, som de jo ellers klandrer mænd for at gøre.

    Jeg er helt på linie med Joachim B Olsen

    Svar
  • S. Møller

    Pia Dyhr er politisk-ideologisk bundet til at angribe alle udsagn der indeholder modstand mod den kunstigtskabte vulgæregalitære ‘ligestilling’ der plager Vesten i disse år.

    Ingen spørgen til hvilken gradbøjning af biologisk-betingethed der er på færde, kun sladdertante-‘det-sagde-han-da-ikke’! Men OK, den metode fungerer fint i partipolitik i det emotionelt-betonede venstrefløjsdomæne.

    Svar
    • Da den manglende ligestilling imellem mænd og kvinder i høj grad har været influeret af religion, er det mere korrekt at se på den udvikling på ligestillingensområdet vi har haft som et opgør med religionen. Et opgør som ikke har fundet sted i f.eks. mellemøsten og store dele af Afrika. Det eneste kunstige er de faste roller som mænd og kvinder har haft igennem de sidste 1000 år, der er begrundet i fordommen, om at kvinden ikke havde evne til at tage være på sig selv og var mandseje. Først var hun farens og dernæst blev hun gift væk til manden som havde retten over hende og den fælles økonomi.

      Svar
  • Joachim B. Olsen har angiveligt sagt: “Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det” og uanset hvad man ellers mener om hans politiske holdninger, så er dette da et fornuftigt synspunkt.
    Hvis man er uenig i dette synspunkt, så bør man se den norske dokumentarserie “Hjernevask” med Harald Eia. Den har vist ikke været vist på dansk TV, men den kan findes på YouTube:
    https://www.youtube.com/watch?v=cVaTc15plVs
    Dokumentarserien gav anledning til en ret heftig debat i Norge, og den medførte efterfølgende en omlægning af den norske kønsforskning.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *