Hvad kommer til at præge ligestillingsdebatten i 2026? Her er mine tre bud.
Så er det igen tid til at se tilbage på året, der er gået, og frem mod året, der kommer. Aktiviteten her på siden er ikke, hvad den var engang, men nytårsforudsigelserne holder jeg fast i. De er en god lejlighed til at reflektere over tingene i et bredere perspektiv.
For et år siden gættede jeg på, at ligestillingsdebatten 2025 ville blive præget af diskussioner om mænd, ensomhed og teknologi. Sådan blev det imidlertid ikke.
Ensomhed blev helt forbigået, og selv om mænd på forskellige måder har fyldt i debatten, har det mere været på den sædvanlige måde, hvor mænds utilstrækkeligheder gøres til genstand for spot, hån og latterliggørelse (ingen joggingbukser, når du samler IKEA-skabe!), end på den måde, jeg forudså, nemlig en dybere forståelse af manden som væsen. Åbenbart er vi, det brede, danske vi, stadig ikke et sted, hvor vi finder det væsentligt at sætte ord på, hvad det vil sige at være mand. Internationalt fylder det spørgsmål, men her interesserer vi os stadig primært for manden som et problem for kvinder. På sin vis er jeg selv medskyldig, idet jeg har et kvart manuskript liggende om netop det emne, som jeg aldrig rigtig er kommet videre med.
Teknologi har fyldt lidt, men har stadig langt fra indfriet det potentiale, jeg gennem flere år har spået det. Måske skyldes det, at der sker så meget andet. Måske er vi bare så indrullerede i teknologien, at vi ikke rigtig lader os skræmme af dens skyggesider. I hvert fald skete der ikke noget i 2025, som gjorde, at emnet nåede toppen af ligestillingsdagsordenen.
Med de ord er det tid til at se fremad. Hvad kommer i særlig grad til at præge debatten om ligestilling i 2026? Sidste år gav jeg fire bud, men det ene var ChatGPT’s svar på spørgsmålet. Den øvelse vil jeg ikke gentage, så i år nøjes vi med tre forudsigelser.
Spådom 1: Sexisme og overgreb i Forsvaret
Værnepligten for kvinder træder for alvor i kraft i april 2026, hvor de første kvindelige værnepligtige indkaldes til Forsvarets Dag – det, der tidligere hed session. Hvis det fører til, at flere kvinder aftjener værnepligt – det er uklart for mig, om behovet stadig kan dækkes af frivillige – vil det skabe forandringer, som det vil tage tid for Forsvaret at vænne sig til.
De problemer, man står med, når man samler en gruppe af primært unge mænd, er nogle andre, end når man samler en mere blandet gruppe af unge mænd og kvinder. Der vil opstå kærlighedsrelationer, jalousi, forliste forhold, alverdens former for grænseoverskridelser og meget mere, som sergenterne bliver nødt til at forholde sig til. Ligesom sergenterne selv skal afholde sig fra at gøre sig skyldige i MeToo-agtige misbrug af deres magt og position.
At tro, at alt det kommer til at forløbe gnidningsfrit, er naivt. At tro, at kvindeorganisationer og medier vil glemme emnet og undlade at omtale det, er det samme. Hvis der sker en stigning i forhold til problemer med sexisme og overgreb i forsvaret – og det vil der uvægerligt gøre, hvis kvindeandelen blandt værnepligtige stiger – vil der med statsgaranti komme fokus på det. Hvilket der i så fald selvfølgelig også bør.
Spådom 2: Comeback til traditionel maskulinitet
Efter wokebølgen toppede omkring 2021, er pendulet begyndt at svinge den anden vej. Det ses tydeligst i USA, men også her er der tendenser, som peger i den retning. Med et bud til den friske side forudsiger jeg derfor, at vi vil se et comeback til traditionel maskulinitet i 2026.
Med det mener jeg, at de værdier og den adfærd, traditionel maskulinitet består af, vil komme til at fylde mere og blive mere legitime. Det kan handle om fysisk træning, men det kan også handle om værdier som pligt, ansvar, ro og mådehold. Efter traditionel maskulinitet i nogle år er blevet fremstillet som hulemandsagtigt, vil det i 2026 undergå en transformation og komme på mode.
Jeg forestiller mig ikke, at typer som Andrew Tate vil blive rehabiliterede. Det er (heldigvis) ikke der, vi er. Snarere ser jeg for mig, at en pænere form for traditionel maskulinitet vil træde frem. En blanding af stoicisme, maskulin fysik og et syn på kønnenes roller, som ikke nedtoner forskelle. Måske også en slags galanteri eller ridderlighed, som professor Hans Bonde tidligere har talt om.
Det er naturligvis især blandt unge mænd, jeg forventer denne udvikling. Det er de unge, der sætter retningen for den slags. Vi andre er i højere grad tilskuere.
Spådom 3: DR skifter kurs og fokuserer mere på drenge og mænd
Nu er vi helt ude på den tynde is, men DR har brug for ruske op i sig selv, og en måde at gøre det på kan være at ændre blikket på køn. I årevis har DR sat lighedstegn mellem ligestilling og kvinders problemer, men ingen naturlov tilsiger, at det behøver være sådan. Hvis DR vil nytænke, kan en fokusskifte her være en måde at skifte gear.
Det er ikke nok for denne forudsigelse, at DR laver programmer om drenge og mænd. Det gør de jo nok på den ene eller anden måde. For at forudsigelsen går hjem, skal det være programmer, som ikke handler om drenge og mænd som problemer, men om drenge og mænds problemer.
Et eksempel på det kunne være en dokumentar om, hvordan det er at være ung mand efter MeToo. Nogle kvindelige debattører tager sig til hovedet, hver gang de hører midaldrende mænd spørge, “om man så ikke må flirte mere,” for “det er jo ikke det, MeToo handler om!”. Men blandt unge mænd er problemet reelt. MeToo har medført nye uskrevne regler, som kan være svære at navigere i – også for unge mænd, som bakker op om samtykke og respekt for grænser.
En dokumentar om den nye virkelighed ville kunne folde de dilemmaer ud på en måde, som rækker ud over den halvdumme kommentar om flirt. En del af det handler om en teknologisk virkelighed, hvor man risikerer at blive hængt ud på sociale medier, hvis man træder bare en smule ved siden af. Jeg tror, mange unge mænd går rundt med en masse bekymringer om de her ting, som er helt reelle og endnu ikke har nået mediernes søgelys. Det laver DR om på i 2026.
Så mange var ordene i denne omgang. Jeg ønsker jer alle et godt nytår!