Anmeldelse: Din tur til at tage brød med, Bjarne – Hvad hjerneforskning kan lære os om lønforhandling, kageordning og mental load af Ann-Elisabeth Knudsen.
Nogle gange må man bare indse, at tingene ikke gik, som man havde håbet. Sådan har jeg det nu, efter at have læst Ann-Elisabeth Knudsens Din tur til at tage brød med, Bjarne – Hvad hjerneforskning kan lære os om lønforhandling, kageordning og mental load. Jeg ville virkelig gerne kunne sige, at bogen har gjort mig klogere på, hvad hjerneforskningen kan byde ind med i debatten om køn og ligestilling. Men det har den ikke. Jeg er lige så meget i tvivl nu, som da jeg gik i gang.
Bogens 200 sider er inddelt i 11 kapitler, hvortil skal lægges en indledning og fire sider med afsluttende tanker. Kapitlerne har hvert deres tema og fremstår som selvstændige artikler eller essays, som alle baserer sig på forfatterens erfaring, viden og læsning af alt fra videnskabelige studier til mere populærvidenskabelige bøger og magasiner.
Ann-Elisabeth Knudsen er både præcis og ærlig i sin angivelse af kilder, og det fortjener ros. Har hun ikke selv læst et studie, men blot en andens læsning af det, gør hun det klart over for læseren. Det er i den slags situationer let at pynte sig med lånte fjer, men det gør Knudsen ikke. Sine steder griber præcisionen dog om sig i en grad, så enten forfatteren eller redaktøren burde have sat foden ned og forhindret det. Det gælder fx på side 122, hvor følgende kan læses:
”Derfor er det heller ikke overraskende, at en forskningsartikel fra foråret 2020 udgivet i Developmental Psychobiology (volume 63, issue 2) gør opmærksom på, at oplevelsen af fysiologisk stress har indflydelse på mere end 30 procent af mentale problemer hos børn, og at problemerne følger med ind i voksenlivet.”
Hvis der findes en læser, for hvem det er vigtigt at vide, hvilken udgave af et tidsskrift en forskningsartikel fremgår af, må vedkommende se efter i litteraturlisten. At tage det med i teksten er at irritere mere end 99,9 procent af læserne for at tilfredsstille mindre end en promille.
Vi scorer ikke lavt på verdensranglister for ligestilling
En generel udfordring ved populærvidenskabelige bøger som Din tur til at tage brød med, Bjarne er, at man som læser er nødt til at stole på forfatterens udlægning af de mange forskningsresultater, der præsenteres. Andet er ganske enkelt ikke muligt, givet antallet af henvisninger.
Fordi det forholder sig sådan, bliver man skeptisk, hvis man opdager, at noget ikke stemmer. For hvis noget er galt ét sted, hvor meget andet er så også galt?
Typisk opdager man det kun, hvis man ved noget om emnet i forvejen og derfor kan genkende en forkert udlægning. En sådan oplevelse havde jeg på side 80, hvor Ann-Elisabeth Knudsen fortæller, at ”Danmark igen og igen scorer lavt på verdensranglister for ligestilling.”
Det er korrekt, at vi ofte placerer os halvdårligt på World Economic Forums årlige liste – det såkaldte Global Gender Gap Index – men den liste er på grund af sin konstruktion så tvivlsom, at selv KVINFO kalder dens målemetode ”problematisk” og anbefaler, at man forholder sig til dens indeks ”med en vis skepsis.”
Ser man på andre lister, er det ganske enkelt forkert, at vi ”igen og igen scorer lavt.” Fx er vi konsekvent i top tre, når EU opgør ligestillingen blandt medlemslandene, og det er ikke sjældent, at Danmark ligefrem ender som nummer ét, når ligestilling gøres op. Det skete fx i 2019, da organisationen Equal Measures 2030 undersøgte kvinders rettigheder i verden med udgangspunkt i FN’s verdensmål. 129 lande blev gennemgået, og ingen af dem, heller ikke Sverige, Finland eller Island, kunne slå Danmark. Et andet eksempel er Georgetown Institutes Women, Peace and Security Index, hvor vi i den seneste udgave for 2025-2026 er nummer ét af 181 lande.
Jeg tror ikke, at Ann-Elisabeth Knudsen med vilje udlægger vores placeringer på diverse lister forkert. Jeg tror, at hun som så mange andre er blevet overbevist af den massive mediedækning af netop World Economic Forums liste, som gentager sig hvert år, når listen udkommer. Men det ændrer ikke ved, at udlægningen er forkert. Og det hejser for mig et lille rødt flag i forhold til hendes udlægninger af undersøgelser, som handler om ting, jeg ikke har samme viden om.
To stjerner
Ann-Elisabeth Knudsen vil meget og måske også for meget. Undervejs begiver hun sig ud på lange sidespor, som kan være interessante i deres egen ret, men ikke altid synes at føre tilbage til udgangspunktet. Er det ligestilling, vi diskuterer? Er det hjernens funktioner? Og hvorfor var det nu, at det lige nu handler om evnen til at huske? Bogens fokus skifter mange gange undervejs, og sjældent sidder man med en fornemmelse af, at det hele mødes i en højere forståelse. De enkelte dele er som musikere i et orkester, der måske nok alle spiller, men ikke den samme melodi.
Noget tilsvarende gælder de endeløse henvisninger til studier og læsninger af studier. Ann-Elisabeth Knudsens ønske om at inddrage så meget viden som muligt er sympatisk, men gør det svært at følge med. Færre henvisninger og mere plads til at gå i dybden med væsentlige studier ville gøre bogen mere tilgængelig. Bogen rummer en liste med forklaringer af ord og begreber, og det er et plus, men det ændrer ikke ved det samlede indtryk af lidt for høj fart.
Ann-Elisabeth Knudsen skriver mod slutningen, at hun har tænkt Din tur til at tage brød med, Bjarne som ”et kalejdoskop over områder og emner, hvor køn stadig har betydning.” I overført betydning kan kalejdoskop betyde en fortælling, som er meget varieret eller broget. Forstået sådan lever bogen op til forfatterens målsætning.
Som læser bliver man klogere på, hvordan hjernen fungerer. Men ikke på nogen systematisk måde på, hvilke implikationer det har for debatten om køn og ligestilling. Desværre, for det er bestemt et interessant spørgsmål, og stedvis er bogen det også. Blot lykkes den samlede mission ikke.
Jeg ender på to stjerner til en bog, hvis ambition jeg holder meget af.
Din tur til at tage brød med, Bjarne – Hvad hjerneforskning kan lære os om lønforhandling, kageordning og mental load udkom 2. marts 2026 på Politikens Forlag.