Ny rapport viser, at 13,3% af danskerne »helt sikkert« eller »måske« har været udsat for hadforbrydelser det seneste år. Men grundlaget er tvivlsomt.
Den eksisterende forskning fra Justitsministeriet og Det Kriminalpræventive Råd viser, at 0,1% af danskerne årligt udsættes for hadforbrydelser.
Derfor kommer tallene i COWI’s nye rapport, Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark – en undersøgelse af befolkningens oplevede hadforbrydelser, som en overraskelse for det fleste. Ifølge rapporten er hele 2,9% af befolkningen det seneste år »helt sikkert« blevet udsat for hadforbrydelser, mens yderligere 10,4% »måske« er blevet det.
Kunstigt oppustede tal
Ifølge flere medier, herunder DR, skyldes den enorme forskel, at COWI-rapporten medregner flere typer af hændelser end dem, Det Kriminalpræventive Råd opererer med.
Den forklaring finder man belæg for, når man kigger rapporten igennem. Især to faktorer* betyder, at tallene bliver anderledes:
- Rapporten opfatter handlinger som hadforbrydelser, der ikke i strafferetlig forstand er hadforbrydelser.
- Rapporten inkluderer køn, selv om køn specifikt ikke er en del af de paragraffer, rapporten henviser til.
*Jeg har naturligvis ikke haft mulighed for at læse rapportens 142 sider fra a til å. Der kan være yderligere problemer i rapporten, som jeg ikke har noteret mig på nuværende tidspunkt.
Ikke-forbrydelser medregnes som forbrydelser
COWI-rapporten medregner en række handlinger som hadforbrydelser, selv om de ikke er hadforbrydelser i strafferetlig forstand. Det fremgår flere steder i rapporten, blandt andet på side 15, hvor man skriver følgende:
En stor del af alle oplevede hadforbrydelser, der er omfattet af denne undersøgelse, har således at gøre med motivgrunde, der ikke i strafferetlig forstand er en strafskærpende omstændighed eller kan danne grundlag for en straffesag om hadefulde ytringer.
De to paragraffer i straffeloven, man henviser til her, er § 81, nr. 6 (om skærpende omstændigheder, hvis den strafbare handling er motiveret af offerets oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende) og § 266 b (om hadefulde ytringer, også kendt som racismeparagraffen).
Køn medregnes som motivgrund
COWI-rapporten medregner køn som et motiv for hadforbrydelser, selv om hverken §81, nr. 6 eller § 266 b taler om køn. Dermed gør rapporten kønnede motiver til forbrydelser, selv om de ikke er det ifølge straffeloven.
Det er problematisk, idet begrebet hadforbrydelser dermed kommer til at omfatte en lang række handlinger, som principielt ikke er forbrydelser. Det er samtidig stor del af årsagen til, at rapportens tal er så meget højere den etablerede forsknings tal, idet køn er den mest udbredte motivgrund i COWI-rapporten, som det fremgår på side 16:
De mest udbredte motivgrunde er køn (20 pct. af ofre, der har oplevet ”ja, måske” eller ”ja, helt sikkert” at være udsat for en hadforbrydelse)
Støjberg: »Det er totalt uacceptabelt«
COWI-rapporten er bestilt af integrationsminister Inger Støjberg, som med afsæt i rapportens konklusioner tager kraftig afstand fra hadforbrydelser.
– Som kvinde skal man kunne færdes frit uden at blive udsat for chikane, og det er totalt uacceptabelt, hvis nogle chikaneres på grund af religion eller etnisk baggrund. Vi har alle sammen et ansvar for at sige fra over for holdninger, som i yderste konsekvens kan føre til hadforbrydelser. Det gælder både på skoler, arbejdspladser og i det offentlige rum. Hvis vi ikke får sagt fra over for de her holdninger, får vi aldrig løst problemet, siger hun til Information.
Rapportens tvivlsomme grundlag forholder ministeren sig ikke til over for avisen.