Skal man lade være med at date en feminist?
Nogle mennesker har stærke kønspolitiske holdninger. Men skal man lade være med at date dem af den grund?
Den amerikanske klummeskribent David Hon mener ikke, at det giver mening at date tredjebølgefeminister.
– Mennesker, der er mere loyale over for deres køn og ikke deres signifikante anden, er ikke gode partnere. De vil altid se på dig som mere heldig end dem. De har købt ind i »kampen mellem kønnene« mentalt, og det gennemsyrer ofte deres opfattelser af romantik. Romantik bliver til en magtkamp snarere end et partnerskab, skriver han i en omdiskuteret klumme om emnet.
Men har han ret i det?
Det gamle ordsprog siger, at modsætninger mødes. Måske gemmer der sig bunker af god energi i at have to markant forskellige syn på verden?
Omvendt kan det blive nogle lange dates, hvis man skal diskutere alt fra, hvem der skal betale regningen, til hvorvidt en buket blomster fra manden til kvinden er et udtryk for kvindenedgørelse og fastholdelse af stereotype kønsroller eller ej.
Så hvad skal man gøre?
Skal man vælge potentielle dates fra, hvis de har stærke kønspolitiske holdninger, der er forskellige fra ens egne?
Eller skal man blæse på det kønspolitiske og tage på date med alle, uanset hvad de mener om Movia-reklamer, hvide, heteroseksuelle mænd og kønssammensætningen på musikfestivaler?
Det kommer helt an på hvor stærke de er for mit vedkommende, hvis man ikke kan skelne det og hvordan man behandler sin partner er det et no-go fra mig.