I forbindelse med en tidligere artikel sendte Reelligestilling.dk fire spørgsmål til ligestillingsminister Manu Sareen. Læs hans svar her.
Reelligestilling.dk har flere gange kritiseret lov om Kvinder i ledelse, som, mener vi, er kønsdiskriminerende over for mænd. Det gjorde vi senest i denne artikel den 1. november, som var en reaktion på en udtalelse fra ligestillingsminister Manu Sareen.
Som konsekvens af vores uenighed sendte Reelligestilling.dk ministeren fire spørgsmål om Kvinder i ledelse. Vi har nu fået svar og bringer her svarene sammen med de tilhørende spørgsmål. Reelligestilling.dk vi gerne takke Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold for den korte svartid og generelt gode behandling.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: Lov om Kvinder i ledelse kræver, at virksomheder og institutioner skal opsætte måltal for antallet af kvindelige ledere, udvikle strategier for opnåelse af måltallene og rapportere fremgangen. Medfører det ikke en risiko for, at virksomhederne og institutionerne i nogle situationer vil se mere på en ansøgers køn end hans eller hendes kvalifikationer, fordi virksomheden eller institutionen har sine måltal i baghovedet, når den ansætter nye medarbejdere?
Svar fra Manu Sareen: Nej, det mener jeg ikke, at det gør. Reglerne om måltal handler om at få en mere ligelig fordeling blandt mænd og kvinder i bestyrelser. Derudover skal man have en politik for andre ledelseslag. Hensigten med loven har altså været at få både mænd og kvinder i spil – og ikke kun i den ene gruppe. Men det betyder på ingen måde, at man skal se bort fra kvalifikationerne. Er en mand bedre kvalificeret til et job end en kvinde i en virksomhed, hvor mænd er overrepræsenteret, skal virksomheden jo vælge manden. Men er de på niveau, bør kvinden få jobbet. Og sådan er det også i den omvendte situation
*
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: Lov om Kvinder i ledelse baserer sig på resultatlighed og opererer derfor med måltal for, hvor mange kvinder, der skal være ansat. Hvorfor er fordelingen – andelen af mænd og kvinder som grupper – vigtigere end det enkelte menneskes ret til at blive vurderet uafhængigt af sit køn?
Svar fra Manu Sareen: Jeg køber ikke den præmis. Den danske model sigter mod at skabe lige muligheder for, at kvalificerede kvinder og mænd kan få ledelsesstillinger og bestyrelsesposter. Udgangspunktet er netop den enkelte, for i dag rekrutterer virksomhederne ikke fra den samlede talentgruppe af ledelseskandidater, men primært fra den mandlige kandidatmasse. Så modellen lægger netop vægt på, at alle får lige muligheder uafhængigt af deres køn.
*
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: Jeg har selv undladt at søge stillinger, der markerer, at de følger lov om Kvinder i ledelse. Ikke fordi jeg er imod ligestilling, men fordi jeg ikke ønsker at søge en stilling, hvor jeg på forhånd føler mig uønsket, og hvor jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg vil blive udsat for ulige konkurrence. Tror du, at andre mænd tænker det samme, og hvad tror du, det betyder for kompetenceniveauet i de virksomheder og institutioner, der aktivt støtter lov om Kvinder i ledelse?
Svar fra Manu Sareen: Jeg håber ikke, at nogen – mænd såvel som kvinder – lader være med at søge stillinger, de ønsker og er kvalificerede til, uanset årsag. Og ved man, hvad lov om Kvinder i ledelse reelt indeholder, mener jeg heller ikke, at man som mand bør være bekymret for at blive udsat for ulige konkurrence. Hvis man oplever det, har vi ligebehandlingsloven, som beskytter mod forskelsbehandling på baggrund af køn. Mænd og kvinder, som oplever at blive forskelsbehandlet, kan klage til Ligebehandlingsnævnet.
*
Spørgsmål fra Reelligestilling.dk: I Københavns Kommune arbejder man aktivt for at fremme Kvinder i ledelse. Her er man oppe på 70% kvindelige ansatte i kommunens ledelse. Kan du ikke være bange for, at Kvinder i ledelse har den effekt, at mænd presses ud af det offentlige arbejdsmarked, dels fordi de føler sig uønskede, og dels fordi de sorteres fra?
Svar fra Manu Sareen: Det er rigtigt, at der både i Københavns Kommune – og i det offentlige generelt er en overrepræsentation af kvinder i ledelserne. Så her er opgaven selvfølgelig at få flere mænd, og det håber jeg også, at de arbejder for. Men jeg vil også gøre opmærksom på, at loven ikke gælder kommuner – kun statslige institutioner og virksomheder med et kollektivt ledelsesorgan. Kommunerne er derimod, ligesom alle andre offentlige myndigheder, forpligtet til at arbejde for at indarbejde ligestilling i planlægning og forvaltning.
Blev vi klogere?
Ikke rigtig. Som forventet forsvarer Sareen loven – man kunne næppe have forestillet sig andet – og det ser ikke ud til, at ministeren har i sinde at skifte kurs i forhold til Kvinder i ledelse.
Interessant er det, at ministeren på den ene side ikke mener, at Kvinder i ledelse er kønsdiskriminerende, men på den anden side anerkender, at hvis to kandidater er lige kvalificerede, så skal kvinden ansættes, hvis der i forvejen er flest mænd på arbejdspladsen.
Hvorfor ministeren ikke kan se, at dette er kønsdiskrimination, er svært at forstå. Lad os tage et eksempel, der viser Sareen, hvorfor Kvinder i ledelse er netop det.
Derfor er Kvinder i ledelse kønsdiskrimination
Hans og Jette søger en stilling i et virksomhed, hvor fordelingen er 60% mænd og 40% kvinder. Hans og Jette er lige kvalificerede til stillingen. På grund af Kvinder i ledelse skal virksomheden ansætte Jette og forbigå Hans. Ikke fordi Hans ikke er dygtig nok, men på grund af hans køn: Hans får ikke jobbet, fordi han er en mand.
Hans har ingen muligheder for at ændre på kønssammensætningen på virksomheden, og Hans har ingen (realistiske) muligheder for at ændre på sit køn. Men det er de to ting – ikke hans kvalifikationer – der betyder, at Hans er arbejdsløs, mens Jette nyder det gode job, de gode ferier og den gode pension. Hans kan altså intet gøre, må acceptere at blive kønsdiskrimineret og forsøge at skabe sig en tilværelse uden det job, han var lige så kvalificeret til som Jette.
Læs også: “Du er egentlig dygtig nok, men du er desværre en mand”
Reelligestilling.dk er modstander af Kvinder i ledelse. Vi mener, at den enkelte ansøger skal bedømmes uafhængigt af sit køn, og at reel ligestilling først er opnået på arbejdsmarkedet, når hverken Hans eller Jette diskrimineres på grund af deres køn.
Hans og Jettes chancer for at blive ansat bør være præcis lige store, hvis hans og Jette er lige kvalificerede. Hverken Hans eller Jettes chancer på arbejdsmarkedet bør afhænge af andre menneskers valg, herunder hvem der i øvrigt er ansat i virksomheden. Det er ikke rimeligt at lade faktorer, Hans og Jette ikke kan ændre på, være afgørende for Hans og Jettes jobmuligheder.
Ingen hjælp fra ministeren
Som det fremgår af Sareens svar til vores spørgsmål nummer to, så køber ministeren ikke præmissen om, at Kvinder i ledelse betyder, at fordelinger er vigtigere end den enkeltes ret til at blive vurderet uafhængigt af sit køn. Det er mærkværdigt, for som vi lige har vist, er det præcis det, Kvinder i ledelse handler om: Fordelingen på arbejdspladsen bestemmer, om kvinden eller manden, som er lige kvalificerede, bliver ansat. Det er ikke en teoretisk præmis; det er loven i sit bogstav og i sin effekt.
De ændringer, vi gerne ser gennemført på området, kommer næppe til at ske med Manu Sareen ved roret. Ministerens opfattelse af ligestilling er forankret i resultatlighedsbegrebets fokus på fordelinger snarere end mulighedslighedsbegrebets fokus på det enkelte menneskes rettigheder. Vi må afvente det kommende folketingsvalg for at se, om ministeriet ændrer denne, i vores øjne, forkerte og skadelige opfattelse af ligestilling.
Tak til ministeren og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Selv om svarene ikke tilfredsstiller vores ønske om ændringer på området, så er det en fornøjelse at leve i et land, hvor det er muligt at henvende sig direkte til lovgiverne og få svar på sine spørgsmål.