Ny forskning viser, at de nordiske mediers iscenesættelse af nethad som et kvindeproblem er forkert: Mænd udsættes oftere for nethad end kvinder.
I Norge har diskussionen om hån og trusler på nettet ligesom i Danmark været i gang i den seneste tid, og flere norske feminister har fremsat den påstand, at det især er kvinder, der udsættes for ubehageligheder på nettet, og at det fører til ‘selvdisciplinering’ blandt kvinder og derfor er skadeligt for demokratiet. Fordi kvinder udsættes oftere end mænd for nethad, begynder en ‘stilhedsspiral’, hvor kvinder lægger bånd på sig selv af frygt for hån og trusler.
En ny forskningsrapport viser imidlertid, at de norske feminister tager fejl. Det er ikke kvinder, men mænd, der hyppigst udsættes for ubehagelige kommentarer, fortæller Dagbladet.no. 33% af de norske mænd har oplevet det, mens kun 29% af de norske kvinder har. Samme tendens går igen i en amerikansk undersøgelse, hvor 44% af mændene og 37% af kvinder har været udsat for ubehagelige kommentarer på nettet.
Hovedpointer gemmes væk
Dagbladet fortæller, at rapportens hovedpointer – at færre samlet set udsættes for nedladende kommentarer end forventet, og at kvinder og minoritetsgrupper ikke udsættes mere for nedladende kommentarer end andre grupper – er gemt væk på rapportens side 174. Om det skriver avisens kommentator Kjetil Rolness:
“Ingen sier høyt at menn opplever like mye eller mer netthets enn kvinner. Vi hører heller ikke om et annet funn: at personer ytterst til høyre politisk (oftest: menn) sensurerer seg selv for å unngå mobbing og reaksjoner fra arbeidsgiver. I stedet skriver tre forskere fra Institutt for Samfunnsforskning en Aftenposten-kronikk om kvinners særegne ytringsproblemer.”
I stedet for at fremhæve de nye resultater fortsætter forskerne altså med at formidle en værdiladet – og empirisk forkert – fortælling om kvinder som særligt udsatte på nettet.
Feminister ignorerer empirien
Rolness kritiserer de tre forskere for at ignorere fakta og for at fordreje konklusionerne. Samtidig giver han denne anbefaling i forhold til kvinders problemer med ubehagelige kommentarer på nettet:
“Det er en gåte at denne svartmalingen skal være god feminisme. Hvorfor ikke heller si: Jenter, det er ikke så ille som dere tror. Det er ikke verre å være kvinne enn mann der ute. Men meningsbryting er ikke noe venninneselskap. Du tar på deg tykkere klær når du skal ut i kulden. Da bør du også ta på deg tykkere hud når du skal mene i offentligheten. Og møter du et nett-troll, la deg ikke skremme. Len deg heller tilbake, og kjenn selvtilliten øke: Han greide ikke å møte mine argumenter saklig. Den debatten vant jeg. Kanskje jeg skal ta en til?”
Rolness’ forslag løser næppe alle problemer med nethad. Men det understreger en vigtig pointe: At det ikke er værre at være kvinde end at være mand på nettet, og at årsagen til kvinders lavere deltagelse i politiske debatter skal findes et andet sted.
Norsk feminismemodstand
Rundt omkring på de norske mediers debatsider diskuteres feminismens rolle i den norske debat. Fx i denne tråd, hvor brugeren ‘Dvele’ skriver følgende om Rolness’ artikel og den tilhørende debat:
“Leser man debattfeltet under kronikken, utkrystalliserer det seg en tendens som synes stadig oftere; svært mange er usigelig lei av måten feministene han kuppet media på, og hvordan de opptrer som meningspoliti“.
Han fortsætter:
“Har du lagt merke til at staidg flere kommer på banen og ytrer sin misnøye mot det Martine Aurdal har omtalt som Det feministiske prosjekt?
Det er sikkert mulig å forklare det hele med at det står en og annen avviker og noen nettroll bak innleggene. Men det begynner liksom å bli så mange som påpeker det samme; at feministene åpenbart har en dårlig skjult agenda. Og at de forsøker så godt de kan å kneble sine meningsmotstandere med bla flittig bruk av div. hersketeknikker (enda så ironisk det faktisk er..)”
At feministerne sætter sig på dagsordenen og gennemtvinger deres syn på ligestilling er altså ikke et isoleret dansk fænomen, men også noget der spiller en rolle i den norske debat.
Sker det også i Danmark?
Det er interessant at erfare, at selv universitetsforskere i Norge deltager aktivt i den feministiske holdningsskabelse, også når holdningerne modsiges af videnskabelige forskningsresultater. Det viser, hvor magtfuld feminismen er. Og det rejser det naturlige spørgsmål: Finder det samme sted i Danmark? Det vides ikke. Men beretningerne fra Norge giver grund til at skærpe blikket.
Det samme gør forskningsresultaterne. For når hån og trusler på nettet ikke er et kvindeproblem, hvorfor præsenteredes det så entydigt som sådan i DR’s ‘Ti stille, Kvinde’? Ligesom i de andre nordiske programmer ‘Menn som nethater kvinner’ og ‘Kvinne jeg hater deg’ satte DR i denne programserie lighedstegn mellem had på nettet og had mod kvinder. Hvorfor, når virkeligheden er en anden?
At de danske medier ligefrem skulle være blevet kuppet af feminister, som norske ‘Dvele’ siger om de norske medier, er – trods alt – svært at tro. Men forskellen mellem forskningsresultaterne og DR’s iscenesættelse af problemet er så stor, at det giver anledning til at se med kritiske øjne på DR’s kommende bidrag til ligestillingsdebatten.