19. marts, 2024

»Vi er i gang med at præge fremtidige generationer«

»Normkritik er en slags fremkaldervæske for de ofte usynlige normer, du som pædagog praktiserer som »sund fornuft««, lyder det i ny guide om normkritisk evaluering i dagtilbud, som er udgivet med støtte fra BUPL. Billede: Pixabay.com.

Ny håndbog skal hjælpe børnehaver med at arbejde normkritisk.

2/6-2022, 13:35: Det fremgik tidligere af denne artikel, at BUPL stod bag håndbogen. Ifølge pressechef i BUPL, Søren Geisler, er det ikke tilfældet. »Det er faktuelt forkert, at BUPL står bag,« meddeler han og tilføjer: »Vi støtter meget forskellig forskning. Herunder normkritisk forskning. Men vi står ikke bag nogen håndbog, som du skriver«. Af håndbogen fremgår det, at håndbogen er »Støttet af BUPL’s Forskningspulje 2019«. Det er altså muligt at støtte noget, man ikke står bag.

Normkritik, normkreativitet, norm-mapping, normstød og pædagogen som normbærer, normbryder og normskaber er blot nogle af de ting, man kan læse om i en ny håndbog, som er udgivet med støtte fra pædagogernes fagforening, BUPL.

Håndbogen, Normkritisk evaluering i dagtilbud – en forskningsbaseret håndbog til praksis, er skrevet af forskerne Marta Padovan-Özdemir og Stine Del Pin Hamilton, som sammen med pædagoger fra normkritiske daginstitutioner har set på, hvordan man kan arbejde med en normkritisk evalueringskultur i dagtilbud.

I håndbogen stifter man blandt andet bekendtskab med Frederik, som »bebor en hvid drenge-krop«, og Sofie og Frida, der »kropsliggør« »kategorien pige«.

Man får desuden at vide, at de dominerende samfundsnormer i Danmark blandt andet er karakterisereret ved »hvidhed«, og at »begrebet intersektionalitet kan hjælpe med at nuancere og udfordre den måde, du som pædagog beskriver og forstår et givent barn, så barnet ikke forstås stereotypt og ensidigt.«

Til BUPL forklarer Marta Padovan-Özdemir, hvad formålet med den normkritiske pædagogik er.

– Det er et langt sejt træk. Men hvis vi begynder at udfordre normerne i dagtilbuddet om, hvordan man opfører sig som pige og som dreng og hvilke forventninger, der er til forskellige børn, er vi i gang med at pille ved samfundsnormerne. Vi er i gang med at præge fremtidige generationer, siger hun.

Norm-mapping

Et af håndbogens værktøjer er norm-mapping. Det er en øvelse, hvor pædagogerne rangordner institutionens børn efter blandt andet deres etniske afstamning og deres forældres seksuelle orientering. Herefter indplaceres børnene på et kort.

I midten af kortet er tegner pædagogerne en »gældende samfundsnorm«, for eksempel »kernefamilien« eller »hvidhed«. Det er med udgangspunkt i denne, at børnene indtegnes, alt efter hvor langt de er fra at passe til normen.

»Start med en norm-mapping«, opfordrer håndbogen. Billede: Screenshot, håndbogen, side 17.

Håndbogen forklarer under overskriften ‘Når pædagoger norm-mapper’, hvordan det kan ske i praksis.

»Tre pædagoger og en leder er samlet omkring et stykke papir, hvor de har beskrevet familienormen i en cirkel midt på papiret.

Det tog lidt tid at blive enige. I hvert fald kunne de blive enige om, at en helt normal familie består af en etnisk dansk mor og far.

Sammen gennemgår de nu deres børnegruppe og placerer hvert enkelt barn i en afstand til cirklen, der markerer barnets nærhed til eller afstand fra familienormen.

Men nu bliver de i tvivl, da nogle børn er enebørn, andre er delebørn og en tredje gruppe har tre søskende; er de mon tæt på eller langt fra normen?

En af pædagogerne siger, at denne pige stikker ud, for hun kender ikke sin far. En anden pædagog modsætter sig. Hun mener, at pigen alligevel er tæt på normen, fordi moren er en velfungerende forælder. Og så er der Viktor, hvis forældre godt nok kommer fra Brasilien, men ellers lever i et heteroseksuelt forhold og har to børn. Hvordan skal han placeres ift. familienormen?

Da pædagogerne og lederen får kigget nærmere på placeringen af de forskellige børn, bliver det tydeligt, at det særligt er børnene med enlige forældre og etniske minoritetsforældre, som placeres længst fra normen. Det er sådan set også de børn, som pædagogerne er mest bekymrede for.

Men hvad vækker bekymringen? Er det afstanden til normen eller noget helt andet – eller flere ting på én gang?«

Andre af håndbogens værktøjer er at lave »normkreative eksperimenter« og at videofilme børnene med henblik på normkreativ og normkritisk analyse af optagelserne.

Pædagogen som normbærer, normbryder og normskaber

Håndbogen veksler løbende mellem abstrakte forklaringer og konkrete eksempler. Det gælder også i forhold til pædagogens rolle som normbærer, normbryder og normskaber.

Som eksempel på, hvordan en pædagog kan være normbryder, tager håndbogen udgangspunkt i et barn, hvis »biologiske køn er dreng«. Barnet er klædt i pigetøj og løber rundt i tylskørt, og pædagogerne bryder normen ved ikke at lægge mærke til det.

»Der er startet et nyt barn i børnehaven. Barnets biologiske køn er dreng. Barnet har langt hår og klæder sig i traditionelt pigetøj og traditionelle pigefarver. Forældrene har orienteret pædagogerne om deres barns præferencer, men de er i tvivl om hvilket personligt pronomen, der skal bruges. Pædagogerne har besluttet i første omgang at omtale barnet ved navns nævnelse. De har også besluttet ikke at bemærke overfor de andre børn, at barnet er biologisk dreng og klæder sig som traditionel pige. Barnet løber afsted i tylskørt i al ubemærkethed. At kunne passere i al ubemærkethed er netop et af privilegierne ved at falde indenfor normen.«

Normkritisk evaluering i dagtilbud – en forskningsbaseret håndbog til praksis er 49 sider lang og en del af forsknings- og udviklingsprojektet ’Normkritisk og normkreativ evalueringskultur i dagtilbud’, som støttes af BUPL. Håndbogen er udgivet af Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund, VIA University College. Du kan læse mere om håndbogen hos BUPL eller tage et nærmere kig på håndbogen her.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview