2. december, 2024

Vi kører den ind med hverdag

Produceren i studiet i Rytteriets sketch. Billede fra YouTube.com.
Produceren i studiet i Rytteriets sketch. Billede: YouTube.com.

Er det en trend at sætte “hverdags-” foran eksisterende begreber for at gøre dem mere nærværende? Og hvad betyder det for debatten?

Produceren i Rytteriets sangsketch er altid i tvivl, men ender alligevel altid med at køre den ind med penis. For som han siger: »Det lyder bedre med penis«.

Vi kører den ind med hverdag

Mens det er en god pointe, at poptekster skal lyde godt, kan man være mere i tvivl i forhold til, om vellyd skal være en faktor, når begreber i samfundsdebatten bliver til. Her burde, kunne man mene, begrebernes entydighed og klare afgræsning være vigtigere, end hvordan de lyder.

Ikke desto mindre er en række begreber på det seneste blevet udsat for en behandling, der kan minde om Rytteriets. Med en hurtig påhæftning af ordet “hverdags-” bliver begreber som sexisme og racisme pludselig til noget andet. Noget mere nærværende og spiseligt. Det er næsten, som om nogen har siddet et sted og tænkt: Vi kører den ind med hverdag.

Begreber som hverdagssexisme og hverdagsracisme er allerede opstået, og det er kun et spørgsmål om tid, før flere kommer til. Mit bedste bud på det næste begreb, der køres ind med hverdag, er egoisme. For hverdagsegoisme lyder da godt, gør det ikke? Og er der egentlig ikke mange hverdagsegoister derude på gaderne, i S-togene, på cykelstierne og i supermarkedskøerne?

Hverdagspopulisme

For popsange gælder ofte, at det er det simple, der virker. Komplekse kompositioner opnår sjældent samme popularitet og udbredelse som tre akkorder og et fængende omkvæd. Popmusikeren er mainstreammusikkens populist. Spørg bare kritikere af Medina eller Rasmus Seebach (ingen nævnt, Thomas Treo ikke glemt).

På samme måde fremstår hverdagsbegreberne som begrebsverdenens populisme. Mens fx hverdagsegoisme lyder godt og virker som noget, der faktisk findes derude, så fjerner forstavelsen “hverdags-” fokus fra, hvad begrebet egentlig dækker over. I stedet for at diskutere, hvad egoisme er, diskuterer vi, hvor egoisme findes.

Det kan lyde som akademisk nørderi, men det er et helt reelt problem. Det svarer lidt til at bruge energien på at finde ud af, hvor bussen kører fra, uden først at finde ud af, hvor den kører hen. Man skaber masser af information, men kan ikke anvende den til noget, fordi man ikke først gjorde sig klart, hvad man egentlig ledte efter.

Hverdagssexisme

I køns- og ligestillingsdebatten træder problemet klarest frem med begrebet hverdagssexisme, som har alle begrebspopulismens karakteristika: Begrebet er ikke afgrænset til at betyde noget bestemt, og det kan derfor tilsyneladende iagttages overalt og hele tiden.

Med påhæftningen af forstavelsen “hverdags” flyttes fokus fra at afklare, hvad sexisme er og ikke er, til at lede efter sexisme overalt. Problemet er bare, når man ikke ved, hvad man leder efter, så finder man det heller ikke.

I debatten om hverdagssexisme bliver problemet tydeligt, når så forskellige oplevelser som at blive udsat for voldtægt og at overhøre en samtale i et tog bliver klassificeret som det samme. Meningen med begrebet flyder ud. Hverdagssexisme kommer til at betyde alt – og dermed intet.

Hverdagsnonsens

Trenden med at skabe nye begreber ved at påhæfte “hverdags-” til eksisterende er muligvis ganske underholdende og synes at vække en større grad af nærvær. Måske fordi hverdagen er noget, vi alle sammen har et forhold til. Hverdagen er fælleseje.

Man kan gå så vidt som til at hævde, at en splittestet spørgeskemaundersøgelse med følgende formuleringer ville give to forskellige resultater:

  1. Har du oplevet racisme i Danmark?
  2. Har du oplevet hverdagsracisme i Danmark?

Og heri problemet i en nøddeskal. For hvis der er hverdagsracisme i Danmark, er der naturligvis også racisme i Danmark. Det giver ikke mening at hævde noget andet, medmindre hverdagsracisme ikke har noget med racisme at gøre. Og hvis det er tilfældet, hvorfor hedder det så hverdagsracisme?

Med andre ord: Hverdagstilføjelsen gør begrebet mere spiseligt og nærværende og kan derfor bidrage til flere observationer. Men fordi tilføjelsen samtidig udvander begrebet ved at lade det betyde alt og intet, gør hverdagsliggørelsen observationerne ubrugelige.

Lad hverdag være hverdag

Det er problematisk for enhver seriøs debat, at dens begreber forfladiges til at blive indholdsløse slagord. Også selv om de lyder bedre og bliver nemmere at formidle. For først når vi er enige om, hvad vi diskuterer, kan vi komme videre.

Hermed altså en opfordring til dig, der interesserer dig for en problematik, du gerne vil gøre til hvermandseje: Forklar, hvad problematikken er, i stedet for at køre den ind med hverdag.

Også selv om det lyder bedre.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview