27. juli, 2024

Vicepolitiinspektør: Afhøringer af uskyldige mænd kan have en præventiv effekt

Det kan give mening at afhøre unge mænd, selv om de ikke har overtrådt loven, mener vicepolitiinspektør Henrik Andersen. For det kan have en præventiv effekt. Billede: Wikipedia, fotograf: User:Dk-2100.

Ifølge vicepolitiinspektør Henrik Andersen kan det have »en præventiv effekt«, at politiet afhører unge mænd, der urimeligt anklages for voldtægt.

Kan det have en præventiv effekt at afhøre mænd, der intet ulovligt har foretaget sig?

Ja, mener vicepolitiinspektør Henrik Andersen, som i forbindelse med et spørgsmål om politiets nyligt igangsatte antivoldtægtskampagne over for Weekendavisen forklarer, at afhøringer af mænd, der er anklaget for voldtægter, de ikke har begået, fungerer som en slags kammeratlige samtaler.

– Risikerer jeres kampagne ikke at opfordre piger til at anmelde noget, som aldrig bliver en sag, og som bare bringer andelen af domfældelser yderligere ned?, spørger Weekendavisens journalist.

– Det kan godt være en konsekvens af kampagnen, svarer Henrik Andersen.

– Til gengæld giver det politiet mulighed for at afhøre de unge mænd i forbindelse med efterforskningen og tale om, hvorvidt det var en hensigtsmæssig adfærd fra deres side. Det kan forhåbentlig have en præventiv effekt, siger vicepolitiinspektøren.

– På den måde er kampagnen ikke kun rettet mod pigerne, men også drengene, tilføjer han.

Politiets antivoldtægtskampagne, som opererer under sloganet »selv om det startede godt, kan det stadig være voldtægt«, er rettet mod unge og skal få flere til at anmelde voldtægter.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview