Svensk avis undlod i et halvt år at fortælle om overgreb på svenske piger ved ungdomsfestivalen ‘We are Sthlm’, som blev afholdt i august, hvor primært afghanske drenge og mænd befølte pigerne under tøjet.
I august foregik der ved ungdomsfestivalen ‘We Are Sthlm’ i midten af Stockholm omfattende seksuelle krænkelser mod unge piger. Overgrebsmændene var hovedsageligt afghanske drenge og mænd, som trykkede sig tæt ind mod pigerne og stak hænderne ned i deres bukser og ind under deres trøjer.
Det har svenske Dagens Nyheter ifølge netmediet Nyheter Idag vidst siden august. Avisen blev umiddelbart efter episoderne kontaktet af et øjenvidne, der må vurderes at være troværdigt, nemlig en psykolog, der blandt andet har arbejdet for politiet. Avisen var desuden vidende om, at politi og vagter på én aften ved festivallen greb ind over for op mod 90 drenge og mænd, som blev fjernet for at beskytte pigerne med henvisning til forstyrrelse af den offentlige orden.
Alligevel fortalte Dagens Nyheter først i går, altså næsten et halvt år efter, hvad der skete i det centrale Stockholm i sommer:
»I publikhavet framför scenen, där stjärnor som Zara Larsson uppträdde, passade stora killgäng kväll efter kväll på att trycka sig mot unga flickor och stoppa in sina händer innanför tröjor och byxor.
Polisernas och ordningsvakternas strategi blev att så snabbt som möjligt få bort gärningsmännen med stöd av polislagens trettonde paragraf, som tar fasta på ordningsstörningar, och enbart under en enda kväll avlägsnades ett 90-tal unga män. Att upprätta anmälningar och inleda brottsutredningar fick komma i andra hand. Enligt vad DN erfar har ingen heller hittills dömts.
En av de poliser som deltog i insatsen, och fick lägga mycket tid på att stötta de drabbade tjejerna, säger att saken betraktades som känslig. Killarna som skickades iväg bedömdes nämligen till övervägande del vara ensamkommande nyanlända«, skriver journalist ved Dagens Nyheter Lasse Wierup i en analyse og fortsætter:
»Varför de omfattande sextrakasserierna mitt i centrala Stockholm, med något litet undantag, hamnade i medieskugga är för mig oklart. Men blotta misstanken om att övergreppen ansetts som besvärliga att beskriva innebär ett svek mot de drabbade.
Kvinnors rätt att festa, dansa och fira nyår på ett säkert sätt kan i ett demokratiskt samhälle inte offras av missriktad omsorg om migrationsdebatten«.
Mediernes sortering skal ske på det rette grundlag
Lasse Wierup har ret. Det er mediernes pligt at fortælle, hvad der sker, og det er et svigt over for både ofrene og offentligheden at undlade at gøre det på basis af et misforstået hensyn til konsekvenserne i debatten om flygtninge og indvandrere. Wierups undren klinger dog underligt hult i lyset af, at hans egen avis har været vidende om overgrebene i næsten et halvt år uden at nævne dem med et ord.
Jeg håber ikke, danske medier begår samme fejl. For vel er det en redaktionel opgave at sortere i virkeligheden. Men sorteringen skal ske på et sagligt grundlag, ikke på basis af politiske og ideologiske hensyn til formodede effekter i den offentlige meningsdannelse.
Vi har brug for at kende virkeligheden
En del tyder på, at det, vi så i Køln, ikke var et enkeltstående tilfælde, og at man skal efterhånden være fantast for at afvise, at der er en forbindelse mellem overgrebene og overgrebsmændenes kulturelle baggrund. I den forbindelse er det afgørende, at medierne ikke går og gemmer på historier, som Dagens Nyheter har gjort det. Det er til alle andre end overgrebsmændenes bedste, at virkeligheden bliver belyst korrekt, da det er forudsætningen for at træffe de rigtige beslutninger. Det er en misforståelse at tro, at man hjælper de ikke-kriminelle flygtninge og indvandrere ved at holde hånden over de kriminelle.
Virkeligheden er ikke i sig selv politisk, og det er nødvendigt at forstå, at en insisteren på en korrekt fremstilling af virkeligheden ikke er udtryk for en bestemt politisk holdning. Det gælder i sager som disse, ligesom det gælder i diskussioner om diverse forskningsrapporter. Virkeligheden er ikke en fjende, og det er ikke fjendtligt at ønske den belyst bedst muligt. Problemer kan ikke løses, hvis deres grundlag ikke er kendt. Derfor må kendskab til virkeligheden aldrig forhindres af ideologiske og politiske hensyn. Tag den konkrete historie: Hvordan skal man forebygge nye overgreb på unge svenske piger, hvis man ikke er klar over, at de sker?
Det er afgørende, at vi alle har adgang til korrekte informationer om virkeligheden. Det er på grundlag af dem, ikke på basis af gætværk, diskussioner skal foregå og beslutninger træffes.
Læs også: Svensk politi har tiet om overgreb på unge piger siden 2014.
Tilføjet 11/1-2016: Berlingske har skrevet en uddybende artikel om beskyldningerne mod Dagens Nyheter for at tilbageholde informationer om overgrebene.