Af og til kontaktes jeg af skoleelever, der er i gang med projekter om ligestilling. Her er et eksempel på, hvad de spørger om, og hvad jeg svarer.
I går blev jeg kontaktet af en gruppe elever fra ottende klasse på Østerhåbskolen, som har projektuge og har valgt at arbejde med ligestilling. De spurgte, om jeg ville svare på en række spørgsmål, og det ville jeg naturligvis gerne – også selv om flere af spørgsmålene var svære at svare på.
Jeg spurgte efterfølgende eleverne, om jeg måtte bringe deres spørgsmål sammen med mine svar her, og det sagde de ja til. Jeg gjorde det samme, sidst jeg svarede på spørgsmål fra skoleelever, og ideen er naturligvis, at andre kan få glæde af både spørgsmålene og svarene.
Vær kildekritisk – også over for mig
Inden jeg gik til elevernes spørgsmål, skrev jeg følgende til dem:
»Tak for spørgsmålene. Jeg vil gerne indledningsvis slå to ting fast. Det ene er, at jeg ikke er en ekspert, der ved alt. Derfor kan jeg heller ikke svare på alle jeres spørgsmål. Det andet er, at man altid skal være kritisk over for sine kilder. Ingen er 100% neutrale, heller ikke jeg, og det skal man huske, når man vurderer, hvad folk siger. Det ved I sikkert godt, men jeg understreger det for en sikkerheds skyld«.
Jeg er stor tilhænger af kildekritik, og jeg vil ikke være medskyldig i, at eleverne fremlægger mine ord som den skinbarlige sandhed. Derfor denne indledende opfordring.
Elevernes spørgsmål om ligestilling og mine svar
”Under 5% af ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber er kvinder. I Sverige og Norge er der 20%”. Det forestående har vi fundet via en af vores kilder. Kunne det være fordi at man så gerne vil have ligeligt fordelt køns arbejdspladser, at man i nogle tilfælde vil give jobbet til en lavere standard hvis ansøgeren er en kvinde end man normalt ville?
– I Norge indførte man på et tidspunkt kvoter for andelen af kvinder i bestyrelser i store virksomheder. Det er et eksempel på, at man kan lovgive sig til mere lige fordelinger af mænd og kvinder. Men er det ligestilling? Min opfattelse er, at ansøgere skal vurderes på deres evner. Hvis den dygtigste er en kvinde, skal man ansætte hende, og hvis den dygtigste er en mand, skal man ansætte ham. Ligestilling skal sikre, at ingen fravælges på grund af deres køn. Ikke at nogen kommer foran og bagud i køen, fordi de har det ”rigtige” eller ”forkerte” køn.
Hvad mangler vi for at ligestille de to køn? Er det muligt at gøre mænd og kvinder ligestillede? Hvis det er, hvad skal der så ændres?
– I Danmark er vi meget langt, når man ser på ligestilling fra et juridisk perspektiv. Der er enkelte områder, hvor mænd er bagud, fx i forhold til værnepligt og omskæring. Desuden er der områder, hvor de biologiske forskelle på kønnene betyder, at lovene kun er rettet mod det ene køn. Eksempelvis ville en lov om ret til at amme i det offentlige rum i sagens natur være en lov, der kun ville være relevant for kvinder. Samlet set mangler vi ikke meget, når man ser på det juridiske. Meget af det, der diskuteres som ligestillingsproblemer i Danmark, handler om, hvordan vi opfører os over for hinanden. Det er i mange tilfælde ikke noget, man kan lovgive om.
Hvad har de gjort i de andre lande som kunne hjælpe os?
– Her må jeg jo være ærlig og indrømme, at jeg ikke ved, hvad man har gjort i alle lande i hele verden. Samtidig er det værd at holde fast i, at Danmark klarer sig godt i forhold til ligestilling. Der er en diskussion om ligeløn, som er ret teknisk, men da piger og kvinder uddanner sig mere og bedre end drenge og mænd – og har gjort det i et stykke tid – vil lønforskellen mellem mænd og kvinder naturligt blive mindre i de kommende år.
Hvor kan forskel give problemer og hvor er det okay?
– Her går jeg ud fra, at I mener forskelsbehandling baseret på køn, altså at piger og kvinder behandles på én måde og drenge og mænd på en anden. Min holdning er, at mænd og kvinder bør behandles ens, medmindre der er biologiske årsager til at gøre andet. For eksempel er der forskel på, hvilke fysiske krav kvinder og mænd skal leve op til for at blive politibetjente. Det er fair, synes jeg, for der er forskel på kvinder og mænds fysik.
Men samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at grænsen går det rigtige sted. Det må ikke blive sådan, at man af ligestillingsmæssige årsager sætter grænserne for det ene køn så lavt, at man får en masse medarbejdere, der ikke kan løse de opgaver, de skal løse. Der er opgaver, mænd på grund af de fysiske forskelle har bedre forudsætninger for at løse end kvinder, og det kan man ikke rigtig lave om på. Mænd kan – i gennemsnit – løfte mere, løbe hurtigere, springe længere og så videre, end kvinder kan, og hvis de færdigheder er afgørende inden for et givet område, så bliver man nødt til at acceptere, at de fleste af personerne på området vil være mænd.
Det er så det principielle. I praksis tror jeg, at den teknologiske udvikling vil betyde, at den slags områder stort set forsvinder i fremtiden, fordi opgaver af den type kan løses af robotter eller lignende, som kvinder kan være absolut lige så dygtige til at udvikle og styre, som mænd kan.
Var der nogle mænd der var ildsjæle for kvinderettigheder?
– Det er et spørgsmål, jeg synes, I skal google jer til selv. Jeg ved, at der var mænd, der støttede de tidligere kvinderettighedsgrupper, men jeg er ikke historiker, og jeg har ikke et godt, præcist svar på spørgsmålet, for eksempel hvor mange der var, eller hvem de var.