27. juli, 2024

British Airways-stewardesser vinder ret til at bære bukser

British_Airways_stewardesser_vinder_ret_til_at_baere_bukser

Stewardesser i British Airways kan nu selv bestemme, om de vil arbejde i nederdel eller bukser. En sejr for ligestillingen, siger fagforeningsmand.

Efter to års kamp med kabinepersonalets fagforening giver British Airways nu alle flyselskabets medarbejdere – mænd som kvinder – ret til at arbejde i bukser, hvis de har lyst til det.

Det fortæller The Gurdian.

Striden drejede sig om stewardesser ansat efter 2012 efter andre regler end British Airways’ øvrige personale, der siden 2003 har haft ret til at arbejde i bukser uanset køn. Den ret havde den kvindelige del af de omkring 3.000 stewarder og stewardesser, der er ansat efter 2012-reglerne ikke.

Men det har de altså nu.

En sejr for ligestillingen og den sunde fornuft

Matt Smith, talsmand for kabinepersonalets fagforening, Unite, kalder aftalen en sejr for ligestillingen og den sunde fornuft.

– British Airways’ standpunkt var upassende for et moderne flyselskab i en moderne tid, siger han til avisen.

– Muligheden for at bære bukser er ikke bare en sejr for ligestillingen, men også for den sunde fornuft, tilføjer han.

Stewardesser, som er ansat efter 2012-reglerne, måtte inden aftalens indgåelse kun arbejde i bukser, hvis de havde medicinske eller religiøse årsager til det.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview