Dækningen af køns- og ligestillingsområdet i Danmark er tung og unuanceret. De danske medier sover tornerosesøvn, mens verden udvikler sig.
De danske medier sover mere i timen end en morgenfødselsdagsramt gymnasieelev, når det kommer til at oplyse læserne om køns- og ligestillingsdebatten på et niveau, der går bare en centimeter mere i dybden end det komplet overfladiske.
I øjeblikket er der heftig debat i Norge, efter tre unge kvinder ved et møde blev udsat for grove beskyldninger og kommentarer fra toneangivende, norske feminister som reaktion på et forslag om ændring af den norske lov om sexkøb, de unge kvinder havde fremsat.
Blandt andet blev kvinderne, som er liberale ungdomspolitikere på 17, 19 og 24, beskyldt for at være tilhængere af vold mod kvinder og opfordret til at sutte pik på 10 mænd hver dag i et år for at lære, hvad sexarbejde er. Chikanen stod på i en time, og til sidst måtte de tre kvinder forlade mødet. De har efterfølgende fortalt, at de aldrig har oplevet noget lignende, og at de fik det fysisk dårligt af den groteske behandling.
Hovedkvinden bag angrebet på pigerne, Kari Jaquesson, fra den venstreorienterede, radikalfeministiske kvindegruppe Ottar har efterfølgende sagt, at hun står ved sit budskab, men at hun nok ville have formuleret sig anderledes, hvis hun havde været klar over, at en af pigerne var mindreårig.
Sagen tages så alvorligt af det norske parti Venstre, at partiets formand, Trine Skei Grande, har lovet at møde op til mødet næste år for at beskytte “sine piger” mod at blive angrebet igen (alle tre er medlemmer af Oslo Venstre eller Oslo Unge Venstre).
Alle større norske aviser skriver om sagen. I Danmark nævnes den ikke.
Nuvel. Det er selvfølgelig lettere at bevare illusionen om feminisme som noget sødt, blødt og blidt, hvis man lukker ører og øjne, hver gang repræsentanter for bevægelsen viser sig fra den mindre pæne side. Men god nyhedsdækning er det ikke, og rimeligt er det heller ikke over for dem, der interesserer sig oprigtigt for at forstå, hvad der er op og ned i køns- og ligestillingsdebatten.
Der er masser af fornuftige mennesker i den feministiske bevægelse. Men den rummer også personer, hvis holdninger er absurde, og hvis metoder er kritisable. Nogle af dem indtager magtfulde positioner i bevægelsen, og ved konsekvent ikke at omtale den side af sagen, gør medierne sig medskyldige i at skabe et vrangbillede, som blandt andet fører til, at al kritik af feminisme ganske urimeligt opfattes som “kvindehad” og “antifeminisme”.
Der foregår en rå, ideologisk værdikamp, som er alt andet end glansbilledeskøn, og hvis bagkvinder har meget lidt til fælles med de yndige, popfeministiske darlings, medierne inviterer, når søndagstvkagen skal have et lag pyntefeminisme. Det fortjener seere og læsere at få at vide, så de kan forholde sig sagligt og balanceret til bevægelsen og dens virke.
***
Relevante links til den norske historie:
Anna (17) var på 8. mars-møte: – Jeg ble bedt om å suge pikk ti ganger
Venstre-lederen hardt ut mot Kari Jaquesson etter harde utsagn i 8.mars-møte
Venstre-kvinner på 8.mars-møte: Har aldri følt oss mer uvelkomne og forhatt noe sted