19. marts, 2024

Fem spørgsmål og svar om ligestilling

Jeg har modtaget fem spørgsmål fra to elever, der snart har projektuge om ligestilling, og svarer efter bedste evne. Billede: Arkivfoto.
Jeg har modtaget fem spørgsmål om ligestilling fra to elever, der snart har projektuge. Billede: Arkivfoto.

Hvorfor kæmper politikerne for noget, de fleste kvinder er ligeglade med? Sådan lyder et af fem spørgsmål om ligestilling, jeg forsøger at svare på her.

Jeg har modtaget fem spørgsmål om ligestilling fra Alberte og Amalie, som går i 9. klasse på Sankt Birgitta Skole og skal i gang med en projektuge om ligestilling. Efter aftale med Alberte og Amalie bringes spørgsmålene og svarene her, så andre kan få glæde af dem.

Går du ind for ligestilling?

– Ja, naturligvis. Det skal ikke være et menneskes køn, der afgør, hvilke muligheder det har. Jeg støtter, at piger og drenge og kvinder og mænd stilles lige juridisk. For mig er det afgørende, at alle har de samme muligheder. Det er derimod ikke afgørende for mig, om mænd og kvinder vælger at bruge mulighederne til at træffe de samme valg.

Hvad synes du man kan gøre for at der i fremtiden kunne være mere ligestilling, om det overhovedet er muligt? Eller tror du, at et køn altid vil stræbe efter at få mere magt over det andet køn?

– Hvis man ser på det fra et juridisk perspektiv, er der tre konkrete tre områder, hvor vi ikke har ligestilling i Danmark. Det drejer sig om værnepligt, omskæring og samlivsvold. Mænd er via loven forpligtet til værnepligt, kvinder er ikke. Det er ulovligt at omskære piger, men lovligt at omskære drenge. Kvinder, der bliver udsat for vold i nære relationer, har ret til hjælp fra deres kommune. Mænd, der bliver udsat for vold i nære relationer, har ikke ret til hjælp fra deres kommune. Jeg synes, man bør starte med de tre områder, hvis man vil skabe mere ligestilling i Danmark. Ansvaret for det ligger hos politikerne, og de bør sikre, at piger og drenge og mænd og kvinder ligestilles på de tre områder.

– I forhold til spørgsmålets anden del tror jeg ikke, at det ene køn forsøger at få magt over det andet. Det forudsætter, at alle piger og kvinder udgør en samlet gruppe på den ene side, mens alle drenge og mænd udgør en samlet gruppe på den anden, og at de to grupper fører en slags krig mod hinanden. Sådan tror jeg ikke, virkeligheden er. Jeg er ikke medlem af en gruppe, der hedder ’drenge og mænd’. Er I medlemmer af en gruppe, der hedder ’piger og kvinder’? De fleste af os er meget forskellige fra andre med samme køn som os selv og har en masse til fælles med personer, der har et andet køn, end vi selv har. Der foregår uden tvivl en kamp mellem personer og grupper med forskellige opfattelser af køn og ligestilling, men det er noget andet. At alle piger og drenge og mænd og kvinder skulle være deltagere i en evig kønskamp, køber jeg ikke.

Hvilket køn mener du bliver mest undertrykt i et forhold, og inden for politik?

– Det normale er, at ingen bliver undertrykt i et forhold. Desværre udvikler nogle forhold sig negativt. Ser man på partnervold, rammer det ifølge tal fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre flere kvinder end mænd. Organisationens tal viser, at 33.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk eller seksuel vold af deres nuværende eller tidligere partnere, mens 13.000 mænd hvert år udsættes for partnervold. Begge tal er usikre, da der givetvis er mange, der aldrig anmelder overgreb af denne type, men overordnet tyder tallene på, at kvinder oftere end mænd undertrykkes i forhold.

– Inden for politik forholder det sig efter alt at dømme omvendt. De fleste partier gør en stor indsats for at få flere kvinder til at deltage, herunder stille op til valg. Det betyder i praksis, at det er lettere at arbejde sig op i partierne, hvis man er kvinde, end hvis man er mand. At det forholder sig sådan, er ikke noget, jeg finder på, men en pointe, andre, for eksempel Amalie Lyhne, som er blogger på Berlingske og tidligere presserådgiver for Liberal Alliance, flere gange har påpeget, senest den 16. oktober i år.

Hvordan tror du at fremtiden vil se ud i forhold til ligestilling?

– Det er et meget åbent og svært spørgsmål at svare på. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi i Danmark fortsat vil være med helt i toppen i forhold til ligestilling. Jeg kan dog være bekymret i forhold til ligestillingen i minoritetsmiljøer og i forhold til den politiske vilje til at indføre ligestilling, når det gælder værnepligt og omskæring.

– Jeg er desuden bekymret for at de værste dele af den amerikanske feminisme fortsætter med at brede sig i Danmark – det er så småt gået i gang – da jeg ikke ser noget som helst positivt ved de holdninger, den indeholder, for eksempel, at der er ord, man ikke må bruge, ting, man ikke må sige, udklædninger, man ikke må iføre sig, og vittigheder, man ikke må grine ad. Jeg tror på, at fakta, logik, argumenter og fri diskussion er vejen frem.

Vi undrer os over om der er en sammenhæng mellem hvad kvinderne rent faktisk ønsker og hvad der bliver kæmpet for. Altså for eksempel, hvad politikerne siger der skal gøres for kvinderne, og om kvinderne hovedsageligt ønsker det politikerne foreslår. Hvad mener du?

– Det er et interessant spørgsmål, og jeg tror, at I – i hvert fald i forhold til nogle sager – har helt ret. Det forekommer at være sådan i den slags sager, at diverse kvindeorganisationer, en række kvindelige debattører samt enkelte politikere i fællesskab kæmper for noget, langt de fleste kvinder er ligeglade med eller endda ikke ønsker.

– I nogle tilfælde handler det formentlig om, at emnet bare ikke er relevant for de fleste kvinder (eller mænd). Andelen af kvindelige professorer på universiteterne er et eksempel på det.

– I andre tilfælde handler det formentlig om, at der ’går politik’ i det. Køn og ligestilling er emner, som de politiske partier har holdninger til, og nogle gange bliver køn- og ligestillingsspørgsmål vigtige, fordi de indgår i en bredere politisk diskussion, som ofte handler om noget andet. Kønsopdelt svømning i svømmehaller er et eksempel på det.

– Det er nok også sådan, at de kvinder, der blander sig i debatten om køn og ligestilling, ikke er repræsentative for kvinder i almindelighed. Jeg har ikke tal på det, men jeg vil gætte på, at der blandt andet er en overrepræsentation af kvinder med akademiske uddannelser, både blandt debattører og politikere. Det ville kunne forklare, hvorfor de i nogle tilfælde kæmper for noget, de fleste kvinder er ligeglade med. Læreren, frisøren, kassedamen og kontanthjælpsmodtageren interesserer sig ikke nødvendigvis for det samme som de kvindelige ligestillingsdebattører og politikere, der for manges vedkommende er højtuddannede og vellønnede.

– Endelig eksisterer der formentlig også i forhold til ligestillingspolitik en land-by-vinkel, som ofte overses. Det kan meget vel være sådan, at ligestilling handler om noget i København, hvor mange af de kvindelige ligestillingsdebattører og -politikere bor, end det gør på Lolland og andre steder i provinsen, fordi forholdene og dermed udfordringerne de to steder er forskellige.

Relaterede artikler

Alberte og Amalie er ikke de første skoleelever, der spørger mig om min holdning til ligestilling. Du kan finde flere spørgsmål og svar i disse artikler.

»Hvad synes du om ligestilling?«

»Hvad mangler vi for at ligestille de to køn?«

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview