19. marts, 2024

Feministiske organisationer opruster på TikTok

Feministiske organisationer opprioriterer tilstedeværelsen på TikTok. Billede: Pixabay.com.

Sex & Samfund og Everyday Sexism Project skruer op for aktiviteterne på TikTok.

Med 11 videoer siden midten af august har Everyday Sexism Project pustet liv i sin TikTok-konto, som indtil da kun indeholdt to videoer fra sommeren 2021. 18. august kom den første ‘comeback-video’, og siden er videoerne kommet i en lind strøm.

Sideløbende er Sex & Samfund startet på TikTok. Sex & Samfunds første video blev bragt i tirsdags, og derfra har organisationen bragt mindst én video om dagen.

Stort reach

Rækkevidden er stor på TikTok, hvis man rammer rigtigt. Det oplevede Sex & Samfund med sin første video, som er blevet afspillet mere end 95.000 gange og har fået mere end 2.800 likes.

I videoen fortæller Sex & Samfund, at de vil sprede ‘sexpositivisme’ på TikTok. Noget, en angiveligt mandlig bruger ikke kunne dy sig for at reagere på med en kommentar rettet mod den kvindelige Sex & Samfund-medarbejder i videoen: “Du må sprede lige hvad du vil.”

https://www.tiktok.com/@sexogsamfund/video/7139848726423588102?is_copy_url=1&is_from_webapp=v1

Everyday Sexism Project har endnu ikke ramt samme højder, men flere af organisationens videoer ligger omkring et par tusind afspilninger og 500 likes.

En af de mest populære er en video, hvor Everyday Sexism Project bruger Casper Christensens stemme til at udtrykke egne frustrationer over reaktioner i kommentarfelter. En hyppig fremgangsmåde på TikTok, hvor lyde genanvendes i nye sammenhænge på sjove måder.

Everyday Sexism Project bruger også sin side til at styrke sit venskab med andre organisationer og personer. I tre videoer gæsteoptræder den feministiske debattør Rasmus Hald Møller, den feministiske kunster Aske Jonatan Kreilgaard og den feministiske organisation Dansk Mandesamfund.

@espdanmark

Tusind tak til dansk mandesamfund for de fine ord til sidst hihi😤💪🫶 find mere info om dem her: https://www.mandesamfund.dk #danskmandesamfund #espd #ESPD #everydaysexismprojectdanmark #stopsexisme #dansktiktok #ligestilling #feminisme #fyp #foryoupage #danmark #mænd

♬ original sound – ESPDanmark

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview