Professor Hans Bonde repræsenterer et ikke-feministisk syn på køn og ligestilling. I morgen kan han opleves til foredrag og debat i Kvartershuset på Amager.
Mens det ikke skorter på arrangementer, der forholder sig til ligestillingsspørgsmål inden for rammerne af den feministiske åndsretning, kan det være svært at finde ligestillingsarrangementer, der angriber ligestillingsdebatten fra andre vinkler.
Prisen for at fokusere på køn frem for kvalifikationer
Men i morgen er det muligt at opleve en sådant arrangement, når professor Hans Bonde gæster Kvarterhuset på Amager. Bonde vil med udgangspunkt i pointerne i sin bog Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme fortælle om den forvrængning af arbejdsmarked og demokrati som sker, når man favoriserer på køn frem for kvaliteter.
Onsdag den 10. juni kl. 19-21 på i Kvartershuset på Amager
Arrangementet er en kombination af foredrag og debat og kan opleves i Kvartershuset på Jemtelandsgade 3, 2300 S, klokken 19 til 21 i morgen onsdag den 10. juni. Arrangementet er gratis, og arrangørerne lover, at man kan deltage i en – især for kvinder – provokerende debat om kønsroller og ligestilling.