Forskellen i drenge og pigers karakterer stiger

Drenge halter mere og mere bagefter pigerne i skolen. Den gennemsnitlige forskel i standpunktskarakterer er nu 0,9. Billede: Pixabay.com.

På otte år er forskellen steget med 36 procent. Pigers gennemsnit er nu 0,9 højere end drenges i standpunktskarakterer i niende klasse.

Forskellen i drenge og pigers karakterer har aldrig været større.

Det viser en endnu ikke offentliggjort analyse fra Kraka, som Berlingske har fået lov til at læse.

På otte år er forskellen i karaktergennemsnit i standpunktskarakter – også kendt som årskarakterer – steget med 36 procent fra 0,66 i 2011/2012 til 0,9 i 2019/2020.

Den gennemsnitlige pige får altså næsten en hel karakter mere i gennemsnit end den gennemsnitlige dreng.

Drengevenlige fag er forsvundet

Ifølge Lektor Frans Ørsted Andersen fra DPU på Aarhus Universitet, som har forsket i karakterforskelle mellem drenge og piger, er afviklingen af de fag, drenge traditionelt klarer sig godt i, en del af forklaringen på den øgede karakterforskel.

– Rigtig mange af de drenge, jeg har talt med de seneste år, har sagt, at skolen i alle fag bare handler om at sidde ved en skærm, læse nogle tekster, svare på nogle opgaver og så snakke om det bagefter. Og den model for undervisning rammer også fag, hvor der ellers tidligere har været andre aktiviteter, siger han til Berlingske.

– Vi mangler håndværkere, teknikere, it-folk og ingeniører, og så nytter det ikke noget, at alle de fag, som repræsenterer de færdigheder, ikke er til stede. Nogle af de kreative fag, hvor der skulle være et stort praktisk indhold, er også i dag blevet akademiseret. Og nogle af de fag, som drengene tidligere var meget optagede af, er helt forsvundet – fag som datalogi, metalsløjd og elektronik for eksempel. Det meste er blevet fag, hvor man sidder og læser snakker og skriver, tilføjer Frans Ørsted Andersen.

Skolen er indrettet på pigers præmisser

Formand for Rådet for Børns Læring, Charlotte Rønhof, deler Frans Ørsted Andersens analyse. Ifølge hende har vi i Danmark skabt en skole, som egner sig godt til piger og mindre godt til drenge.

– Vi har på mange måder en skole, som er indrettet på pigernes præmisser, og hvordan de trives bedst, siger hun til Berlingske.

Drenge modnes senere end piger, og det burde man tage hensyn til, mener Charlotte Rønhof.

– Det burde man respektere mere. Og svaret på det er jo at lade børnene begynde i skole, når de er klar, og ikke når deres alder tilsiger det, siger hun.

– Det er umiddelbart en forholdsvis dyr løsning, men samfundsøkonomisk kunne det give mening i det lange perspektiv, tilføjer Charlotte Rønhof.

Drenge straffes for dårlige sociale færdigheder

En tredje forklaring kan være, at lærere »straffer« elever for dårlige sociale færdigheder gennem karaktererne. At eksempelvis en karakter i tysk ikke kun afspejler lærerens vurdering af elevens tyskevner, men også lærerens indtryk af elevens sociale færdigheder.

En sådan »straf« vil ramme drenge hårdere end piger, da drenge gennemsnitligt har dårligere sociale færdigheder end piger.

Den norske forsker Ann Margareth Gustavsen har set på netop denne forklaring i sin forskning og er ikke i tvivl om, at den spiller en rolle for karakterforskellen mellem drenge og piger.

– Jeg fandt en stærk sammenhæng, siger hun til norske Forskning.no.

Når en lærer vurderer, at en elev er dårlig til at følge skolens normer, har det en afsmittende effekt på lærerens vurdering af elevens faglige evner, påpeger Ann Margareth Gustavsen.

I sin forskning fandt hun, at effekter gælder, uanset om eleven er fagligt stærk eller svag. Og uanset om eleven er dreng eller pige.

– Men det går meget mere ud over drenge end piger, idet vi finder, at lærerne vurderer drengenes sociale færdigheder til at være betydeligt dårligere end pigernes, siger Ann Margareth Gustavsen.

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *