13. november, 2024

Hanne Vibeke Holst: Patriarkatet er elefanten i MeToo-rummet

Forfatter og feminist Hanne Vibeke Holst. Her ved bogmessen i Göteborg i 2009. Billede: Wikimedia Commons, fotograf: Jan Ainali.

Danskerne er bange for at tale om den reelle årsag til krænkelser og seksuelle overgreb, mener den 62-årige forfatter.

I kølvandet på dokumentaren om sexisme og seksuelle overgreb på TV 2 peger mange på, at der er behov for en »kulturændring« på de danske arbejdspladser, hvis tilsvarende problemer skal undgås i fremtiden.

Men man tager fejl, hvis man tror, det hele handler om arbejdspladskultur. Det mener forfatter og feminist Hanne Vibeke Holst, som i et opslag på Facebook peger på, at »kulturanalysen« er for overfladisk.

Den patriarkalske kultur er elefanten i rummet

– Ungdomspartierne sagde det, DR har sagt det og nu siger TV2 det samme: det er »kulturen«, den er gal med. Der må implementeres en »kulturændring«, man må ændre »nogle ting«, så »tilgangen« og »håndteringen« af disse »krænkelsessager« kan blive bedre »fremadrettet«, indleder Hanne Vibeke Holst.

– Som vintage-feminist må jeg sige, at det er bedrøveligt, at ingen nævner »the Elephant in the room« – nemlig den PATRIARKALSKE kultur, som ligger til grund for alle disse forfærdelige krænkelser og den sexisme, som unge kvinder her og der og alle vegne har lagt og stadig må lægge krop til, fortsætter hun.

– Krænkerne gjorde det, fordi de kunne (som Bill Clinton sagde det så velgørende klart), og de krænkede sagde ikke fra, fordi de (troede de) ikke kunne. (Og fordi de så gerne ville være some of the boys eller i det mindste anerkendt af drengeklubben), skriver Hanne Vibeke Holst lidt efter.

– Åbenbart var alle lullet ind ind i forestillingen om, at kønskampen heldigvis var sendt på museum som en usexet rødstrømpe – så hvis du som ung kvinde blev intimideret og udsat for overgreb, liderlighed og grov sexisme, måtte du skamme dig i stilhed, for så var det nok din egen skyld. Og hvis du omvendt var den magtfulde, ældre mand, kunne du lyne gylpen og gå fløjtende videre, tilføjer hun.

Feje hyggedanskere kan lære af svenskeres feministiske analyse

Hvis MeToo skal føre til varige ændringer, skal diskussionen flyttes fra det overfladiske til de underliggende årsager, mener Hanne Vibeke Holst. Men det kan godt blive svært, frygter hun. Dertil er danskerne for magelige.

– Hvis vi havde været svenskere ville den feministiske analyse og strategi for længst have sat dagsordenen i MeToo-diskussionen, men vi hyggedanskere undgår helst at tage fat, hvor det gør ondt. Undgår at forholde os til det ulige magtforhold mellem de to køn og bryder os ikke om at anerkende, at misogynien findes og at den toksiske maskuline dominans stadig gennemsyrer samfund, normer, identitetsopfattelse og forholdet mellem kønnene, skriver Hanne Vibeke Holst.

– Derfor lister vi som kattene om den varme julegrød, tør ikke være partybreakeren, der kalder en mandschauvinist for en mandschauvinist og slet ikke, hvis det er vores kollega, ven, mand, kæreste, chef, fortsætter hun.

Uden fokus på patriarkatet bliver ændringen kosmetisk

Ifølge den 62-årige »vintage-feminist« er det afgørende, at danskerne holder op med det. Vi skal lægge hyggen til side og tale åbent og ærligt om patriarkatets betydning for mænd, kvinder og kønsroller.

– Hvis vi »fremadrettet« skal undgå flere ulykkelige og pinlige krænkelsessager, nedbrudte kvinder og nedsmeltede mænd, er der ingen vej udenom at tage den svære samtale om, hvordan og hvorfor vi stadig reproducerer de nedarvede kønsroller, som vi troede, vi havde sluppet. Det har vi ikke, men det skal vi, skriver Hanne Vibeke Holst.

– Ellers bliver »kulturændringen« kun kosmetisk og historien vil gentage sig – også for vores døtre og døtres døtre. Og for sønnerne og sønnesønnerne, ikke at forglemme, afslutter Hanne Vibeke Holst.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview