Rasmus Jarlov har stukket snuden frem i kønsdebatten. Den slags går ikke ustraffet hen, har han måttet erfare.
Opdateret 1/8/2018.
Rasmus Jarlov (C) er i de seneste dage blevet mødt med massiv kritik, efter han på Facebook i en kommentar fremsatte det synspunkt, at karrieremænd er i højere kurs hos det modsatte køn end karrierekvinder.
Kritikken er primært blevet fremsat af kvinder, og mange feminister har deltaget i at sætte Jarlov i det moderne samfunds gabestok på Facebook, Twitter og andre sociale medier.
Overrasket over reaktionerne
Jarlov, der ikke er hjemmevant i kønsdebatten, skriver i et blogindlæg på Berlingske, at han er overrasket over reaktionerne, og at han ikke mener at have gjort andet end at skrive, »hvordan verden i gennemsnit ser ud«. Han mener samtidig, at kønsdebatten har et problem, hvis den ikke giver plads til fakta:
»Hvis ligestillingsdebatmafien ikke kan tåle at blive konfronteret med så banale fakta uden at blive hysterisk, har den et problem. Lige som i alle andre debatter nytter det ikke noget at skjule sandheden. Erkendelse og ærlighed er en forudsætning for fremskridt, og derfor nytter det ikke noget at gå til angreb på budbringerne, når sandheden ikke er politisk korrekt. Så vil ligestillingsdebatten fortsat blot være en baggrundsstøj, hvor karrierekvinder diskuterer med andre karrierekvinder, mens vi andre lukker ørerne og ryster på hovedet.«
Det er et synspunkt, man kun kan være enig i.
Kvinder vil date eliten
Mens meget af debatten drejer sig om Jarlovs person og stedvis dokumenterer, at også mænd udsættes for nethad, så er det så som så med den mere faktuelle side af sagen. Altså spørgsmålet om, hvorvidt Jarlov har ret eller ej, når han siger, at karriere og job betyder mere i partnervalget for kvinder, end det gør for mænd.
Politiken skrev i 2013 en række artikler om datingsitet Elitedaters, der profilerer sig som »et datingforum primært for engagerede og ambitiøse singler«. Her kan ikke alle oprette en profil. Tværtimod skal man leve op til sidens krav, som hovedsageligt består i, at man skal have en akademisk uddannelse. Om sine adgangskrav skriver Elitedaters:
»I kraft af vores grundlæggende adgangskrav er en stor andel af forummets brugere akademikere, hvoraf mange er karrierebevidste i valg af uddannelse og erhverv. Cirka 80 procent er bosat i eller omkring Danmarks større byer. Flertallet er ikkerygere og dyrker motion flere gange ugentligt. De fleste oplyses af morgenaviser og nyheder på statsejede tv- og net-kanaler. Økologi, æstetik og kvalitet er ofte bevidste valg, og international rejseaktivitet er en stor del af det årlige budget.«
Hvis Jarlov har ret i, at karriere og job er vigtigere for kvinder end for mænd, så burde det kunne aflæses i kønsfordelingen på Elitedaters. Og det kan det. Ifølge Politikens tal fra 2013 er der 50% flere kvinder på Elitedaters end mænd. Kvinder vil date eliten. Som en kvindelig bruger udtaler til Politiken:
»Jeg har brug for en mand, der kan tale med om overvejelser og problemstillinger over aftensmaden med et refleksionsniveau, der kan give mig nye perspektiver at se tingene ud fra. Jeg oplever det også som en klar tendens, at kvinder vil have mænd, der matcher dem. Det vil jeg i hvert fald gerne. Mit mål er ikke at finde en, der ved mere end mig, jeg vil bare gerne have en, der er på samme niveau, så vi kan udvikle os sammen.«
Selv om hverken denne ene kvindes udtalelse eller kønsfordelingen på Elitedaters endegyldigt beviser, at Jarlov har ret, så peger de på, at hans udlægning af virkeligheden er knap så verdensfjern, som den er blevet kritiseret for at være.
Partnervalg 2.014
En anden pointe, som synes overset i #Jarlovgate, er måden, hvorpå parforhold opstår i 2014. 500.000 danskere har en datingprofil, og ifølge en rapport fra Oxford University har 26,1% af alle danske kærestepar, der har mødt hinanden fra 1997-2010, fundet hinanden på nettet.
Det betyder, at partnervalget er blevet digitaliseret, kommercialiseret og frem for alt systematiseret. Valg og fravalg sker på baggrund af information, ikke på baggrund af tilfældigheder. Præcis ligesom virksomheder scanner CV’er og vælger fra på basis af data om fx alder og uddannelse, kan den kærestesøgende opsætte kriterier for, hvem han eller hun overhovedet vil præsenteres for i sin søgning efter kærligheden.
Lagt sammen med fremkomsten af specialiserede datingsites som Elitedaters betyder disse selektionsmuligheder, at sandsynligheden for den romantiske tilfældighed bliver meget lille. Når en kvinde målbevidst går efter universitetsmænd ved at vælge Elitedaters, og når hun yderligere specificerer sin søgning på fx interesser og politisk standpunkt, så bliver Amors arbejde til et nyttejob; en ekspeditionssag uden plads til at sætte et personligt præg på arbejdet. Stakkels Amor.
Kønsdebat 2.014
Det mest interessante ved Jarlovs ufrivillige tur gennem kønsdebattens vridemaskine er den tydelighed, hvormed debattens uskrevne regler viser sig. Jarlov, der er vant til at tænke i fakta og argumenter, vidste ikke, hvad han gik ind til.
Køns- og ligestillingsdebatten styres ikke først og fremmest af logisk argumentation. Jarlov kan henvise til undersøgelser fra nu af og til nytårsaften – og givet dens snarlige fejring sikkert længere endnu – uden at rykke en eneste af dem, der er uenige med ham.
Køns- og ligestillingsdebatten er en kamplads, hvor ideologier, følelser og værdier slås om at definere, hvad problemerne er, og hvordan de skal løses. Fakta og argumenter spiller kun en birolle her.
Samtidig er køns- og ligestillingsdebatten et sted, som feminismen føler et særligt ejerskab til. Det bliver derfor ikke budt velkomment, at Jarlov træder ind i debatten med træsko på. Har han måske overhovedet forstand på, hvad patriarkatet og de heteronormative strukturer betyder? Nej, og derfor skal han holde sin mund!
#Jarlovgate
Mere er der egentlig ikke at sige om Rasmus Jarlovs besøg i kønsdebatten for nuværende. I de kommende dage vil Jarlov givetvis blive udlagt som alt fra sexist til idiot af folk, der ikke læser, hvad han skriver, men hvad de vil læse. Det må Jarlov leve med. Det er prisen for at stikke snuden frem her.